Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 198 alm. del stillet af udvalget den 22. februar
2022 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om det er muligt for Folketinget (over en rimelig
indfasningsperiode) at pålægge danske banker øgede koncentrationsbe-
grænsninger i deres finansiering af eksempelvis kul-, olie- og gasselskaber.
Ministeren bedes tillige oplyse, om danske banker allerede er underlagt
koncentrationsbegrænsninger over for enten enkelte selskaber, sektorer el-
ler andet, og hvordan koncentrationsgraden udregnes (eksempelvis ved
hjælp af et Herfindahl-indeks).
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Pengeinstitutter
er pålagt en begrænsning, så hvert af de største engage-
menter ikke må udgøre mere end 25 procent af instituttets kernekapital.
Begrænsningen gælder i forhold til en kunde og i forhold til en gruppe af
indbyrdes forbundne kunder.
Det fremgår endvidere af tilsynsdiamanten for pengeinstitutter, at penge-
institutterne bør undgå, at deres ejendomseksponering udgør mere end 25
procent af erhvervsudlånet.
Endelig skal pengeinstitutter kapitalmæssigt afdække deres koncentrati-
onsrisiko mod sektorer, sikkerheder mv. Det er eksemplificeret i den så-
kaldte solvensbehovsvejledning, hvordan dette kan gøres i praksis med ud-
gangspunkt i Herfindahl-indeks.”
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 196 (alm. del) stillet
af udvalget den 22. februar 2022.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup