Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2546592_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. marts 2022
Besvarelse af spørgsmål 197 alm. del stillet af udvalget den 22. februar
2022 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Finanstilsynet og/eller Nationalbanken arbej-
der på enten at udvikle klimarelaterede stresstests af de danske banker og
klimarelaterede scenarieanalyser eller implementere klimarisici i deres nu-
værende stresstests og scenarieanalyser, og hvor langt Finanstilsynet og/el-
ler Nationalbanken er i dette arbejde.
Svar:
Finanstilsynet har med virkning fra 2022 fået tilført ressourcer til udvikling
af klimastresstest og har påbegyndt arbejdet. I første omgang vil Finanstil-
synet afdække tilgange til klimastresstest hos andre tilsynsmyndigheder,
herunder Den Europæiske Centralbank (ECB). ECB har i år iværksat en
klimastresstest for de største kreditinstitutter i det styrkede banksamar-
bejde (bankunionen). Finanstilsynet vil samtidig påbegynde en dialog med
de finansielle virksomheder om deres tilgange til klimarisici og indarbej-
delse heraf i stresstest. Finanstilsynet vil både kunne indarbejde klimarisici
i de eksisterende stresstest, f.eks. hårdheden af tørkescenarier i stresstest af
landbrugseksponeringer, og/eller arbejde med specifikke klimastresstest i
forhold til enkelte institutter, delsektorer eller generelle scenarier for hele
den finansielle sektor.
Nationalbanken udgav i november 2020 en klimastresstest ”En gradvis
omstilling understøtter finansiel stabilitet”
1
, der belyste transitionsrisici i
banksektoren. Analysen viste, at bankerne generelt er godt rustet over for
transitionsrisici, men at en drastisk omstilling, hvor bankerne skal foretage
store nedskrivninger kan føre til et kapitalbehov. Nationalbanken overvejer
løbende hvordan klima og risici relateret hertil kan indarbejdes i den nu-
værende stresstest i takt med at nye data og nye metoder udvikles. Samtidig
deltager Nationalbanken løbende i det internationale arbejde på klima-
stresstestområdet, herunder inden for udviklingen af klimarelaterede sce-
narier, bl.a. i
regi af ”The Network for Greening the Financial System”
(NGFS).
Med venlig hilsen
1
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
https://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Sider/2020/11/En-gradvis-groen-om-
stilling-understoetter-finansiel-stabilitet.aspx
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm., om Finanstilsynet og/eller Nationalbanken arbejder på enten at udvikle klimarelaterede stresstests af de danske banker og klimarelaterede scenarieanalyser eller implementere klimarisici i deres nuværende stresstests og scenarieanalyser, til erhvervsministeren
Simon Kollerup
2