ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm., om lovgivning som begrænser bankernes udlån til fossilenergisektoren og lovgivning, som pålægger bankerne at inkludere klimahensyn i fastsættelsen af renten i deres udlån til erhvervskunder, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

19. april 2022

Besvarelse af spørgsmål 196 alm. del stillet af udvalget den 22. februar

2022 efter ønske fra Rune Lund (EL).

Spørgsmål:

Ministeren bedes svare på, hvilke af følgende to forslag, der principielt set

ville være mulige for Folketinget at indføre:

a. Lovgivning, som begrænser bankernes udlån til fossilenergisektoren i

form af en maksimal procentsats af enten bankens samlede udlån eller af

bankens egenkapital, som banken kan udlåne til fossilsektoren og/eller dele

af fossilsektoren, som er engageret i etablering af nye fossilenergiprojekter

(kulminer, oliebrønde m.v.).

b. Lovgivning, som pålægger bankerne at inkludere klimahensyn i fastsæt-

telsen af renten i deres udlån til erhvervskunder, således at kunder, som er

engageret i fossilintensive sektorer/aktiviteter, vil blive tilbudt en udlåns-

rente, som alt andet lige (dvs. under hensyntagen til låntagers kreditvurde-

ring, lånets karakter og lignende finansielle og risikomæssige forhold) ville

være højere end kunder engageret i bæredygtige sektorer/aktiviteter?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”I

dag regulerer ledelsesbekendtgørelsen bl.a. krav om, at kreditinstitutter

tager stilling til og overvåger deres koncentrationer og koncentrationsrisici.

Kreditinstitutters eksponeringskoncentrationer og prissætning skal derfor

generelt afspejle de ESG-risici, institutterne påtager sig, herunder i relation

til fossilintensive sektorer. Hvis Kommissionens aktuelle forslag til kapi-

talkravspakken vedtages, forventes der yderligere krav om, at kreditinsti-

tutter skal tage højde for ESG-risici i deres risikostyring, herunder fx krav

til at institutterne integrerer hensyn til ESG-risici og strategier og politikker

herfor i deres interne ledelse og i ledelse eksplicit forholder sig til politik-

ker og strategier på området.

Det fremgår af ledelsesbekendtgørelsen, at et betryggende beslutnings-

grundlag for kreditinstitutternes bevillinger almindeligvis indeholder ana-

lyse af kundens eventuelle risici, der udspringer af miljømæssige, sociale

og ledelsesmæssige forhold. Herunder skal kreditinstitutternes forretnings-

gange for bevilling af eksponeringer almindeligvis indeholde principper

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm., om lovgivning som begrænser bankernes udlån til fossilenergisektoren og lovgivning, som pålægger bankerne at inkludere klimahensyn i fastsættelsen af renten i deres udlån til erhvervskunder, til erhvervsministeren

for inddragelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, som

må antages at påvirke værdien af sikkerheden.

National lovgivning på området vil være muligt, medmindre det efter en

konkret vurdering af forslaget vurderes at ville gribe ind i og berøre formå-

let med EU-reguleringen på området. Derudover vil et forslag til lovgiv-

ning, som begrænser bankernes udlån til fossilenergisektoren, skulle gen-

nemgå en konkret afvejning af, om forslaget og hensynene hermed er pro-

portionalt med de nærmere konsekvenser for virksomhedernes og borger-

nes finansieringsmuligheder mv.

Da hensigten med forslag a) og b) er begrænsninger, der ikke er begrundet

i en konkret vurdering af institutternes ESG-risici, vil det indebære, at in-

stitutternes udlån eller prissætning ikke er i overensstemmelse med de un-

derliggende risici, hvilket vil skulle indgå i ovennævnte proportionalitets-

vurdering.

Det bemærkes desuden, at der ikke vil kunne stilles tilsvarende krav til

banker, der opererer på det danske marked fra andre EU-lande, da kravene

ikke følger af fælles EU-regulering.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup