Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2560353_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 195 alm. del stillet af udvalget den 22. februar
2022 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om det er muligt for Folketinget at indføre lov-
givning, som pålægger danske banker at udarbejde og offentliggøre om-
stillingsplaner, som indeholder absolutte reduktionsmål for de finansierede
emissioner, hvad angår alle bankens finansielle aktiviteter på kort og mel-
lemlangt sigt i overensstemmelse med Paris-aftalen, og som på linje med
Det Internationale Energiagenturs anbefaling indeholder en plan for at
stoppe finansiering knyttet til selskaber, som etablerer nye fossile projekter
(kulminer, oliebrønde m.v.). Kan ministeren i tillæg til sin vurdering af
ovenstående spørgsmål oplyse, hvordan en sådan regulering, hvis den blev
indført, kunne eller ikke kunne omfatte udenlandske banker, som opererer
i Danmark og/eller danske bankers aktiviteter i udlandet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Det
er som udgangspunkt muligt at lave national lovgivning, fordi der
ikke er EU-regulering på området.
En vurdering af, hvor omfattende krav, der kan stilles til indhold og over-
holdelse af omstillingsplanerne, vil kræve et konkret forslag at tage ud-
gangspunkt i. Det vil konkret skulle afvejes om forslaget og hensynene
hermed er proportionalt med de nærmere konsekvenser for virksomhe-
derne, herunder de begrænsede finansieringsmuligheder, som de vil opleve
som følge af forslaget.
Det bemærkes, at EU-Kommissionen i forbindelse med forslag til revision
af kapitalkravspakken har fremsat forslag, der bl.a. vedrører krav til kre-
ditinstitutters omstillingsplaner. Området må således forventes at blive re-
guleret inden for de kommende par år.
EU-Kommissionens forslag indeholder omfattende krav til kreditinstitut-
ternes ledelser, som skal udvikle specifikke planer og kvantificerbare mål
for at monitorere og adressere de risici, der følger af den europæiske tran-
sition mod en mere bæredygtig økonomi på kort, mellemlang og lang sigt.
Derudover har EU-Kommissionen foreslået at øge institutternes indberet-
nings- og offentliggørelsesforpligtelser.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm., om det er muligt for Folketinget at indføre lovgivning, som pålægger danske banker at udarbejde og offentliggøre omstillingsplaner, som indeholder absolutte reduktionsmål for de finansierede emissioner, hvad angår alle bankens finansielle aktiviteter på kort og mellemlangt sigt i overensstemmelse med Paris-aftalen, og som på linje med Det Internationale Energiagenturs anbefaling indeholder en plan for at stoppe finansiering knyttet til selskaber, som etablerer nye fossile projekter (kulminer, oliebrønde m.v.). til erhvervsministeren
Kravene vil blive implementeret i Danmark, hvis Europa-Parlamentet og
Rådet vedtager forslagene. Et konkret forslag om omstillingsplaner med
absolutte reduktionsmål vil således skulle holdes op mod kommende EU-
regulering med henblik på undgå en kommende regelkonflikt med EU-ret-
ten.
I det omfang, der bliver tale om nationale krav på området, der går videre
end de kommende EU-krav, vil der ikke kunne stilles tilsvarende krav til
banker, der opererer på det danske marked fra andre EU-lande, da kravene
ikke følger af fælles EU-regulering. Danske banker, der opererer i udlandet
fra Danmark vil kunne underlægges sådanne krav, også for deres aktivite-
ter i andre EU-lande.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2