ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm., om forskellene på den tyske regulering af sociale medier og det kommende lovforslag i Danmark om regulering af sociale medier, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

8. marts 2022

Besvarelse af spørgsmål 189 alm. del stillet af udvalget den 11. februar

2022 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse om forskellene på den tyske regulering af sociale

medier og det kommende lovforslag i Danmark om regulering af sociale

medier?

Svar:

Indledningsvist vil jeg bemærke, at det danske lovforslag er udarbejdet med

inspiration fra både tysk og østrigsk lovgivning samt den kommende EU-

regulering på området, Digital Services Act (DSA). Fx pålægges tjeneste-

udbyderne i både den tyske og danske lovgivning bøder, men efter forskel-

lige bødemodeller, da den danske bødemodel er udformet med inspiration

fra DSA'en, som tager udgangspunkt i en procentdel af det sociale medies

omsætning.

Lovforslaget vil ligesom det tyske lovforslag forpligte sociale medier af en

vis størrelse til at:

•

etablere mekanismer til anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold,

•

fjerne ulovligt indhold inden for konkrete tidsfrister,

•

give begrundelser til anmeldere og brugere om årsagen til fjernelse af

indhold,

•

oprette et internt klagesystem,

•

afrapportere årligt på forskellige aspekter såsom hvor meget indhold,

der er blevet fjernet og redigeret.

Det vil sige, at det danske lovforslag i hovedtræk ligner det tyske. Der er

mindre forskelle i de to regelsæt bl.a. for at sikre, at det danske lovforslag

også er tilpasset den danske kontekst. Herunder er væsentlige mindre for-

skelle i de to regelsæt uddybet.

Den tyske lov finder anvendelse for sociale medier med 2 mio. registrerede

brugere. Grænsen i det danske lovforslag er fastsat ved 80.000 brugere i

gennemsnit i Danmark i det forgangne kalenderår. Brugergrænsen er for-

holdsmæssigt lavere i Danmark på grund af det lavere befolkningstal.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm., om forskellene på den tyske regulering af sociale medier og det kommende lovforslag i Danmark om regulering af sociale medier, til erhvervsministeren

2/3

Det danske lovforslag om regulering af sociale medier vil omfatte alt ulov-

ligt indhold og ikke kun udvalgte straffelovsbestemmelser, som den tyske

lovgivning. Det skyldes ønsket om at ensrette lovgivningen med den kom-

mende DSA, som omfatter alt ulovligt indhold.

Det tyske og danske regelsæt indeholder ens tidsfrister på hhv. 24 timer og

7 dage for fjernelse eller blokering af ”åbenlyst ulovligt indhold og ”ulov-

ligt indhold”.

Det vil være muligt at fravige fristerne i særlige tilfælde, fx

hvis det anmeldte indhold er af meget kompleks karakter. Hvis fristen i det

danske lovforslag fraviges, skal en tjenesteudbyder inden 7 dage fra anmel-

delsestidspunktet, oplyse anmelder og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

om begrundelsen herfor, og herefter træffe en beslutning om indholdet in-

den 14 dage. Den tyske lov indeholder ikke en tilsvarende frist på 14 dage.

Rapporteringspligten i den tyske lov gælder kun, såfremt det sociale net-

værk modtager over 100 klager om året, derimod vil alle tjenesteudbydere

omfattet af den danske lov være forpligtet til at aflægge afrapporteringer. I

kravene til afrapportering i det danske lovforslag er der lagt vægt på, at det

ikke adskiller sig væsentligt fra DSA'en, således at de omfattede tjeneste-

udbydere i vidt omfang vil skulle leve op til de samme kriterier når DSA'en

træder i kraft.

I den tyske lov stilles krav om, at forskere kan anmode om information fra

tjenesteudbyderne fx vedrørende indhold som er blevet fjernet eller bloke-

ret af udbyderen, samt oplysninger om, hvilke brugere der har interageret

med indholdet. Der er ikke en tilsvarende adgang for forskere i det danske

lovforslag. Det danske lovforslag indeholder derimod en adgang for Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen til at udarbejde analyser om ulovligt ind-

hold og indholdsmoderation på tjenesterne på eget initiativ og efter anmod-

ning fra erhvervsministeren. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan an-

mode om nødvendige oplysninger til brug herfor.

Tjenesteudbydere skal jf. den tyske lov orientere politiet om ulovligt ind-

hold mhbp. at gøre det muligt at retsforfølge strafbare handlinger, som er

indberettet til udbyderen og som udbyderen har fjernet eller blokeret. Der

er ikke en tilsvarende bestemmelse i det danske lovforslag. Det danske lov-

forslag berører ikke den eksisterende adgang til at anmelde ulovligt indhold

til politiet og til domstolsprøvelse af, om indhold er ulovligt.

Ifølge den tyske lov skal omfattede tjenesteudbydere udpege en retlig re-

præsentant for tjenesten i Tyskland. Repræsentanten skal fx være autorise-

ret til at modtage forkyndelser i forbindelse med retssager ved de tyske

domstole. Det danske lovforslag indeholder ikke en tilsvarende forplig-

telse. Tjenesteudbyderne skal derimod stille kontaktoplysninger til rådig-

hed for de danske myndigheder. Det bemærkes hertil, at det følger af

DSA'en, at omfattede tjenesteudbydere skal udpege en retlig repræsentant

3/3

i EU. Regeringen har i forbindelse med forhandlingerne af DSA'en bakket

op om dette krav.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup