Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. marts 2022
Besvarelse af spørgsmål 188 alm. del stillet af udvalget den 11. februar
efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende Tysklands evaluering af deres nationale regler om
sociale medier, og en orientering om de væsentligste budskaber i evalue-
ringen, som kan have betydning for de igangværende danske overvejelser
om regulering af sociale medier. I orienteringen bedes specifikt redegjort
for, hvad evalueringen viser i forhold til de tyske regler, der forpligter so-
ciale medier til at fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer, når
de er blevet bekendt med det og syv dage for mindre alvorlig kriminalitet,
over for kritikeres bekymringer for, om reglerne ville betyde, at ytringsfri-
hed og den offentlige debat ville blive begrænset, fordi sociale medier ville
fjerne for meget indhold for at være på den sikre side, for at undgå bøder.
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at nedenstående sammenfatning er ud-
arbejdet af Erhvervsministeriet på baggrund af den tysksprogede evalue-
ring af Tysklands nationale regler om sociale medier, og at der ikke er tale
om en officiel oversættelse af evalueringen. Der er endvidere tale om en
overordnet gengivelse af visse af konklusionerne i rapporten.
Evalueringen af den tyske lov i sin helhed er vedlagt som bilag til besva-
relsen af spørgsmålet.
Et af de spørgsmål, der har været rejst kritik af i forbindelse med den tyske
lov, er spørgsmålet om krænkelse af ytringsfriheden på grund af faren for
overblokering, dvs. systematisk sletning af lovligt indhold som følge af den
bødepålagte pligt til at slette ulovligt indhold. Det konkluderes i evaluerin-
gen, at der ikke findes belæg for, at den tyske lov har medført overbloke-
ring.
Bl.a. fremgår det af evalueringsrapporten s. 53, at ”Der
er næsten
enstemmig opfattelse i ekspertkredse om, at den oprindelige frygt for over-
blokering ikke er blevet bekræftet.”
Det fremgår også af evalueringen,
at
det kan konstateres, at den bølge af kritik, der blev fremsat i forbindelse
med lovens vedtagelse, ikke er fortsat som en vedvarende og udbredt kritik.
Hertil bemærkes det, at det fremgår af evalueringen, at der ikke er fundet
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk