ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm., om at redegøre for de forudsætninger og de beregninger, der ligger til baggrund for skønnet om at lette SMV’ernes bogføringen og indberetningen til myndigheder for ca. 3 mia. kr. ved at anvende digitale og automatiserede bogføringssystemer, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Business case for

Automatisk

Erhvervsrapportering

April 2020

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm., om at redegøre for de forudsætninger og de beregninger, der ligger til baggrund for skønnet om at lette SMV’ernes bogføringen og indberetningen til myndigheder for ca. 3 mia. kr. ved at anvende digitale og automatiserede bogføringssystemer, til erhvervsministeren

Indhold

Resumé

Baggrund

Metodisk tilgang

Små virksomheders erhvervsrapportering

Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Overvejelser om udbredelse

Bilag: Kilder og beregningsforudsætninger

© 2020 KPMG P/S, a Danish company and a member firm of the KPMG network of independent KPMG P/S, a Danish company and International Cooperative, a Swiss entity. All rights reserved. firms affiliated with KPMG International

Document Classification: KPMG Confidential

01 Resumé

Ledelsesresumé (1/3)

Med afsæt i et flerårigt analysearbejde er der udarbejdet en business case, som synliggør potentialet for både virksomheder og myndigheder ved udbredelse af automatisk

erhvervsrapportering.

KPMG har for en fællesoffentlig arbejdsgruppe med deltagelse af Skattestyrelsen, Udviklings-

og Forenklingsstyrelsen, Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen udarbejdet en business

case for Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering (herefter AER).

Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering har til formål at undersøge, hvordan digitalisering

og teknologiske løsninger kan lette de administrative opgaver i forbindelse med at drive

virksomhed i Danmark og samtidig forbedre kvaliteten af de lovpligtige indberetninger til

myndighederne. Teknologiske løsninger giver mulighed for at standardisere, strukturere og

automatisere dannelsen og håndteringen af økonomiske data, herunder udveksling af

økonomisk data mellem virksomheder og myndigheder.

Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering udspringer af Den Fællesoffentlige Digi-

taliseringsstrategi 2016-2020 og business casen indgår som en del af en samlet

afrapportering på et flerårigt analysearbejde, der har haft til formål at undersøge, hvordan

digitalisering og automatisering kan gøre det enklere at drive virksomhed i Danmark uden at

forringe grundlaget for det offentliges myndighedsudøvelse.

Centrale forudsætninger og tilgang til udarbejdelse af business casen

Idet business casen bygger oven på et flerårigt analysearbejde har en forudsætning for

udarbejdelse af business casen været, at denne så vidt muligt er udarbejdet med afsæt i

eksisterende datakilder og supplerende indhentede oplysninger, hvor dette har været

nødvendigt. I praksis indebærer denne sammenstilling af kilder, at de estimerede økonomiske

effekter ved udbredelse af AER er behæftet med usikkerhed. De økonomiske effekter, der er

estimeret i business casen er derfor angivet med spænd.

Business casen vedrører 3 indberetninger af regnskabsdata og finansielle data:

•

Indberetning af årsrapport til Erhvervsstyrelsen

Indberetning af momsafregning til Skattestyrelsen

Indberetning af regnskabsdata til Danmarks Statistik.

Business casen fokuserer på potentialerne ved at automatisere processen for tilvejebringelse

af data til brug for disse indberetninger. Dette skal ses i sammenhæng med, at tidligere

analyser (bl.a. Deloitte, 2017 samt AER lovgivningsanalyser) har indikeret, at de største

potentialer vil kunne realiseres hos netop de små virksomheder, regnskabsklasse A, samt

virksomheder, der lever op til kravene for regnskabsklasse mikro B.

Business casen analyserer de gevinster og omkostninger, der vil være for virksomheder og

myndigheder ved udbredelse af AER, og afspejler et scenarie for udbredelse anbefalet af den

fællesoffentlige arbejdsgruppe, som arbejder med initiativet. Arbejdsgruppens indstilling til

valg af model skal ses i sammenhæng med, at denne i videst muligt omfang giver mulighed

for at automatisere virksomhedernes processer og frigøre ressourcer hos virksomheder, uden

at systemunderstøttelsen hos det offentlige skal ændres væsentligt.

Konkret er business casen udarbejdet ved at vurdere, hvilke konsekvenser udbredelsen af

AER vil have for virksomhedernes og myndighedernes nuværende processer, herunder

gevinster og omkostninger.

Potentialet for virksomheder og myndigheder

Det primære potentiale ved AER er, at virksomhederne ved udbredelse af AER vil bruge færre

ressourcer på at håndtere faktura, og at bogførings- og afregningsprocesser vil kunne

varetages automatisk i digitale regnskabssystemer.

I dag indebærer den løbende bogføring og indberetning adskillige manuelle indtastninger,

opgørelser og sammenstillinger for virksomhederne i målgruppen. Ved udbredelse af e-

fakturering, standardkontoplan, digitale regnskabssystemer og digitale indberetnings-

muligheder vil mange af disse trin bortfalde, og virksomhedens opgave vil fremadrettet

primært være at forholde sig til undtagelser ift. indgående faktura og betalinger samt at

kvalitetssikre og godkende automatisk genererede indberetninger.

Ud over den umiddelbare gevinst for virksomhederne i form af en konkret tidsbesparelse,

som kan kvantificeres, er der også en række gevinster for indberettende virksomheder,

regnskabssystemudbydere eller offentlige myndigheder, som kun beskrives kvalitativt.

Document Classification: KPMG Confidential

01 Resumé

Ledelsesresumé (2/3)

Business cases peger på, at udbredelse af AER vil indebære en lang række gevinster for virksomheder, offentlige myndigheder og regnskabssystemudbydere – og samfundet

generelt.

For virksomhederne kan de ikke-kvantificerede gevinster henføres til, at automatiske

løsninger, der kan håndtere løbende bogføring, kan bidrage til, at små virksomheder løbende

har et bedre overblik over deres økonomi og som følge heraf også større forudsigelighed i

forhold til udfaldet af årets resultat.

Hertil kommer, at adskillige virksomheder i målgruppen i dag anvender ekstern hjælp i form af

revisorer eller økonomikonsulenter til udarbejdelse af råbalance, regnskab, indberetning og

løbende bogføring. Virksomhederne i målgruppen bruger samlet set 8,3 mia. på ekstern

bistand om året, hvilket i gennemsnit er ca. 17.000 kr. per virksomhed. Ved udbredelse AER

vil revisorens opgave primært bestå i at kvalitetssikre og validere automatisk genererede

opstillinger og afskrivningsprofiler samt at indsætte noter. Virksomhederne vil derfor have et

mindsket behov for ekstern bistand - evt. muligheden for at vælge den helt fra. Denne mulige

besparelse er dog ikke kvantificeret i business casen.

Desuden afstemmer mange små virksomheder i dag indkomne fakturabetalinger ved at logge

ind på netbank. Alternativt betaler de for at få adgang til bankdata via deres regnskabssystem.

Udbredelse af e-fakturering vil skabe afsæt for, at virksomheder fremadrettet vil kunne få

automatisk adgang til deres bankdata via deres regnskabssystem og hermed automatisk

afstemme uden ekstra omkostninger.

Endeligt vil udbredeles af AER indebære en langt mere digitaliseret og automatisk proces

omkring den løbende bogføring, der vil gøre det lettere for små virksomheder at generere

nær-realtidsdata og stille disse til rådighed for tredjeparter.

For myndighederne forventes en øget automatisering af processen for tilvejebringelse af data

til brug for indberetning at forbedre kvaliteten i virksomhedernes indberetninger væsentligt,

og hermed øge regelefterlevelsen hos virksomhederne.

Endvidere anvender myndighederne ressourcer på både automatiserede og manuelle

kontroller af virksomhedernes indberetninger. Et reduceret omfang af fejlbehæftede

indberetninger, samt et bedre datagrundlag, vil give mulighed for at indrette kontrollen mere

effektivt, så kræfterne kan bruges på de virksomheder, der bevidst forsøger at unddrage sig.

Tabel 1: Ikke-kvantificerede gevinster ved udbredelse af AER

Aktør

Ikke kvantificeret gevinst

•

Offentlige myndigheder

•

Bedre overblik over økonomi og øget forudsigelighed

Mindsket behov for ekstern bistand

Lettere at afstemme med banken

Lettere at stille data til rådighed for tredjeparter

Bedre datagrundlag for kontrol og mere effektiv kontrol

Øget kvalitet i indberetninger/Øget regelefterlevelse blandt virksomheder

Positiv effekt på regelefterlevelse

Øget kundebase/større marked

Mulighed for at tilbyde nye services så som kreditvurderinger

Indberettende virksomheder

Regnskabssystemudbydere

Endeligt peger skatteforvaltningens compliance-undersøgelser i forbindelse med moms-

indberetningen på, at hele 48% af virksomhederne laver utilsigtede fejl som kan spores

tilbage til selve bogføringen. En øget grad af automatisering af bogføringen ved AER

forventes derfor at medføre færre fejl i momsindberetningerne og følgeligt afledte positive

effekter på regelefterlevelse.

For regnskabssystemudbydere forventes øget udbredelse af AER at indebære, at langt flere

små virksomheder vil anvende et digitalt regnskabssystem, som muliggør automatisering af

processer forud for indberetning. Kundegrundlaget øges dermed og som følge heraf også

omsætningen.

Endeligt vil regnskabssystemudbydere have et bedre afsæt for at udvikle nye services de kan

tilbyde kunder, som for eksempel kreditvurderingsløsninger.

Document Classification: KPMG Confidential

01 Resumé

Ledelsesresumé (3/3)

Business casen estimerer et samlet økonomisk potentiale for virksomheder ved udbredelse af automatisk erhvervsrapportering på ca. 0,9-2,9 mia. kr. Realisering af potentialet

vil indebære et tæt samarbejde og koordination mellem myndigheder, regnskabssystemudbydere og erhvervsorganisationer.

De ikke-kvantificerede gevinster skal naturligt ses i sammenhæng med de kvantificerede gevinster.

Business casen opgør således det varige økonomiske potentiale for danske virksomheder til (konservativt)

0,9 - 2,9 mia. kr. om året. Dette er i gennemsnit en årlig besparelse på ca. 9.000 kr. pr. virksomhed i

målgruppen for AER.

Udbredelse af AER vil derudover indebære meromkostninger for myndighederne og de virksomheder, der

i dag udbyder digitale regnskabssystemer til små virksomheder, jf. tabellerne til højre. Disse

omkostninger er imidlertid relativt begrænsede set i forhold til gevinsterne for virksomhederne og kan til

dels opvejes ved, at myndighederne og regnskabssystemudbydere forventes at realisere kvalitative

gevinster, herunder et væsentligt forbedret kontrolgrundlag, bedre datakvalitet og et udvidet

kundegrundlag.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at gevinster og omkostninger er behæftet med væsentlig

usikkerhed, hvilket afspejles ved de relativt store spænd jf. tabel 1, 2 og 3).

Tabel 2, 3 og 4 opsummerer de estimerede kvantitative ved udbredelsen af AER for hhv. virksomheder,

myndigheder og regnskabsudbydere.

Overvejelser om udbredelse af AER

Udbredelse af AER indebærer igangsættelse af initiativer på tværs af myndigheder,

regnskabssystemudbydere og små virksomheder. Interne afhængigheder mellem disse initiativer

indebærer, at timingen af initiativerne er central for at sikre en effektiv udrulning. Realisering af AER

forudsætter derfor et tæt samarbejde og tæt koordination mellem offentlige myndigheder,

regnskabssystemudbydere og erhvervsorganisationer. Når initiativerne er gennemført, vil der fortsat være

behov for at videreføre dette samarbejde, herunder med henblik på at kunne håndtere eventuelle

fremtidige ændringer i indberetningskrav, lovgivning eller at sætte mindstekrav til regnskabssystemer,

f.eks. gennem en certificeringsordning.

Risici forbundet med initiativernes effekt ift. udbredelse af AER

Der er risici ift. hvorvidt det er muligt at opnå det fulde potentiale ved AER gennem rent frivillige

ordninger. Disse risici knytter sig primært til virksomhedernes incitament til at anvende digitale

regnskabssystemer og e-faktura samt regnskabssystemudbyderes incitament til at implementere

løsninger, der understøtter effektiv indberetning til offentlige myndigheder.

Forud for udbredelse af automatisk erhvervsrapportering vil det være afgørende at vurdere disse risici

nærmere og eventuelt opstille mitigerende tiltag.

Tabel 2: Estimerede gevinster og omkostninger for virksomheder, mio. kr.

Gevinster og omkostninger

Gevinster

- Tidsbesparelse på manuelle processer

Omkostninger

- Anskaffelse af digitalt regnskabssystem

I alt

Realiseres én

gang

Årlig varig

effekt

1.630-3.250

340-680

950-2.910

Tabel 3: Estimerede omkostninger for de offentlige myndigheder, mio. kr.

Gevinster og omkostninger

Omkostninger

- Tilpasning og vedligeholdelse af

fællesoffentlig

standardkontoplan

- Udvikling af API'er

- Informationskampagne

I alt

1-4

1-5

2-9

0,5-1

Realiseres én

gang

Årlig varig effekt

Tabel 4: Estimerede omkostninger for regnskabssystemudbydere, mio. kr.

Gevinster og omkostninger

Omkostninger

- Implementering af fællesoffentlig

standardkontoplan

- Udvikling af digitale indberetningsmoduler

I alt

1-2

2-4

Realiseres én

gang

Årlig varig effekt

–

0-2

0-4

Document Classification: KPMG Confidential

Opbygning af rapporten

Rapporten er opbygget som følger:

Kapitel 2

beskriver baggrunden for Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering, samt de

centrale forudsætninger og afgrænsninger af business casen.

Kapitel 3

beskriver virksomhedernes nuværende rammer for tilvejebringelse af data til brug

for erhvervsrapportering, herunder myndighedskrav, processer for tilvejebringelse af data,

digital understøttelse af eksisterende processer samt ressourceforbrug på tilvejebringelse af

data til brug for indberetning.

Kapitel 4

indeholder en beskrivelse af myndighedernes nuværende processer for håndtering

af indberettede data, den digitale understøttelse af myndighedernes processer,

myndighedernes ressourceforbrug på eksisterende processer og aktivitet på tværs af

procestrin.

Kapitel 5

præsenterer forskellige modeller for automatisk erhvervsrapportering og

bevæggrundene for valg af den konkrete model, der er udgangspunktet for denne business-

case.

Kapitel 6

indeholder indledningsvist en bred afdækning af gevinster og omkostninger for

virksomheder, myndigheder og regnskabssystemudbydere i forhold til de nuværende

processer samt en oversigt over estimerede gevinster og omkostninger, der synliggør

potentialet ved udbredelse af AER.

Kapitel 7

præsenterer overvejelser omkring udbredelsen af AER og risici forbundet med

hvorvidt det er muligt at nå det fulde potentiale.

Konkrete beregninger og forudsætninger bag potentialerne fremgår af rapportens bilag.

Document Classification: KPMG Confidential

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Indhold

Resumé

Baggrund

Metodisk tilgang

Små virksomheders erhvervsrapportering

Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Overvejelser om udbredelse

Bilag: Kilder og beregningsforudsætninger

Document Classification: KPMG Confidential

02 Baggrund

Afsæt for og formål med business casen

Business casen opgør potentialet ved udbredelse af automatisk erhvervsrapportering. Initiativet har fokus på at reducere virksomhedernes byrder forbundet med bogføring og

indberetning uden at gå på kompromis med myndighedsudøvelsen.

Initiativ 4.1 Automatisk Erhvervsrapportering i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-

2020 har til formål at undersøge, hvordan digitalisering kan lette de administrative opgaver i

forbindelse med at drive virksomhed i Danmark og samtidig forbedre kvaliteten af de lovpligtige

indberetninger til myndighederne. Teknologier, som er velkendte i dag, giver mulighed for at

standardisere, strukturere og automatisere dannelsen og håndteringen af økonomiske data,

herunder udveksling af økonomisk data mellem virksomheder og myndigheder.

Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering skal konkret:

•

Kortlægge indberetninger, der kan genereres automatisk, herunder afdækning af juridiske

og forvaltningsmæssige rammer med henblik på tilpasning af lovgivning.

•

Analysere tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter ved automatisk erhvervsrapportering

og specificere den arkitektur, der kan understøtte automatisk erhvervsrapportering.

•

Udføre test af automatisk indberetning af virksomhedernes finansielle og økonomiske data.

•

Udarbejde en business case og forslag til implementering af automatisk

erhvervsrapportering.

En fællesoffentlig arbejdsgruppe med deltagelse af Skattestyrelsen, Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen, Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen har forestået kortlægnings- , analyse

og testarbejdet og på baggrund af dette fremsat anbefalinger til konkrete initiativer til udbredelse af

automatisk erhvervsrapportering (herefter kaldet AER).

De foreslåede initiativer understøtter mere digitale og automatiserede bogføringsprocesser hos

virksomhederne, som vil reducere virksomhedernes administrative byrder betydeligt samt forbedre

datagrundlaget for indberetningerne. Initiativerne vil endvidere lægge grundstenene for en eventuel

gradvis udbygning af infrastrukturen for digitale handelstransaktioner, som på sigt kan integrere

elementer, som digitaliserer langt flere transaktioner og dokumenter (f.eks. e-ordrer og e-

fragtbreve).

Denne business case opstiller og beregner potentielle gevinster og omkostninger for de initiativer,

der afspejler arbejdsgruppens anbefalinger til udbredelsen af AER. Formålet med business casen er

således at opgøre gevinster og omkostninger ved udbredelsen af AER efter den model, som

arbejdsgruppen har valgt, herunder fordelingen af gevinster og omkostninger for henholdsvis

virksomheder, myndigheder og regnskabsudbydere.

Figur 5: Byggesten og visioner for automatisk erhvervsrapportering (AER)

Faser

Etablér byggesten

•

Reducere byrder for små virksomheder i

forbindelse med bogføring og indberetning

Øge kvaliteten af indberettede data

Sikre at data fødes og behandles digitalt.

Potentiel udbygning af digital infrastruktur

for handelstransaktioner

•

Fastlægge eventuelle kommende faser og nye modeller for

indberetning

Integrere og udnytte den øgede digitalisering til at udvikle nye

services og frigøre samfundsøkonomiske gevinster

International integration.

E-ordrer og

-kataloger

Elektroniske

fragtbreve

Ensretning af

skattemæssige og

regnskabsmæssige regler

Fokus

•

E-faktura

Regnskabs-

system

Initiativer

Fællesoffentlig

Standardkontoplan

API'er til

indberetning

Digitale

betalingstjenester

Integration med

tredjepartsdata

SAF-T

E-kvitteringer

Domestic VAT Listing

•

Digitale

salgsregistrerings-

systemer

Potentialer for

virksomheder

Potentialer for

Myndigheder

•

Delvist automatiseret bogføring

Forudfyldt indberetning til myndigheder

Minimalt arbejde forbundet med løbende bogføring og

indberetning

Bedre afsæt for ressourcestyring og optimering af produktion

Nye services, som følge af nær realtids data og højere

transparens i markedet.

Flere digitale administrative processer

Mulighed for at sikre korrekt opgørelse og afregning af

internationale transaktioner

Bedre datagrundlag til kontrol

Mulighed for rigere samfundsstatistik.

•

Højere kvalitet og færre fejl i indberetninger

Øget regelefterlevelse

Bedre datagrundlag til kontrol

Omfattet af initiativer i denne

business case og afspejler

arbejdsgruppens anbefalinger

Muligheder for videre

udbygning af automatisk

erhvervsrapportering

Document Classification: KPMG Confidential

02 Baggrund

Fokus for Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering

Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering fokuserer på automatiseringsmuligheder i alle trin i

virksomhedernes proces for tilvejebringelse af de data, der skal indberettes til myndighederne –

fra køb/salg hen over løbende bogføring og afstemning til manuelle input og endelig indberetning

til myndighederne, jf. værdikæden i figur 5 nedenfor.

De administrative byrder for virksomheder ligger i høj grad i forbindelse med virksomhedernes

arbejde med den løbende bogføring og i mindre grad i forbindelse med at udarbejde selve

indberetningen.

Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering fokuserer på hele værdikæden for tilvejebringelse af bogføringsdata og finansiel e data til brug for indberetning samt en bred

målgruppe af små virksomheder, der falder inden for rammerne af regnskabsklasse A samt virksomheder, der lever op til kravene for regnskabsklasse mikro B.

Regnskabsklasse A indberetter imidlertid ikke årsregnskab Erhvervsstyrelsen, og derfor

findes data på virksomheder i målgruppen ikke samlet ét sted. Der er derfor udvalgt en

række yderligere parametre ift. at indkredse målgruppen ud fra hvordan de optræder i

skattemæssige forhold (hos Skattestyrelsen). Målgruppen er defineret som unikke

virksomheder, der er registeret for en eller flere af de skattemæssige pligter nævnt

nedenfor. Målgruppen udgør på baggrund af denne definition en samlet population på

knap 476.000 små virksomheder, som var aktive ved udgangen af 2018, hvilket udgør ca.

80 % af det samlede antal virksomheder i Danmark*.

Målgruppen vil i løbet af business casen blive refereret til som ”små virksomheder”.

Figur 6: Værdikæde for tilvejebringelse af data til brug for rapportering

Aftale

Løbende

bogføring

Afstemning

Manuelle

input

Indberetning

•

Virksomheder

foretager et køb

eller et salg og

dokumenterer

med faktura eller

kvittering.

•

Købs- og

salgsdata med

tilhørende bilag

bogføres i

regnskab

•

Transaktioner

posteres på

forskellige konti.

•

Modtagne

betalinger

afstemmes med

salgsfaktura

•

Afskrivning af

anlægsaktiver

•

Beregning af

overskydende

skat

•

Samlet

regnskab,

•

Tilføjelse af

balance og

noter

resultat opgøres.

•

Korrektioner.

•

Indsendelse af

indberetning af

regnskab i

henhold til

myndighedskrav.

Figur 7: Afgrænsning af målgruppe for automatisk erhvervsrapportering

Parametre for afgrænsning af målgruppe for AER

Virksomheder registrerede

for moms med en omsætning

på op til 5 mio. kr. årligt

Virksomheder registreret

med A-indkomst/AM-bidrag

for 0-10 ansatte

Virksomheder registreret

med en lønsum på maks.

3 mio. kr. årligt og en om-

sætning på maks. 5 mio. kr.

De virksomheder, som umiddelbart vil have glæde af automatisk erhvervsrapportering, er de

virksomheder, der har de mindst komplekse regnskaber og dermed færrest barrierer for

automatisering. Det gælder som udgangspunkt virksomheder i regnskabsklasse A og

virksomheder, der lever op til kravene for regnskabsklasse mikro B, som disse er kategoriseret i

henhold til årsregnskabsloven. Til disse regnskabskategorier stilles nemlig en række krav, som

f.eks. at virksomhederne ikke kan have afledte finansielle instrumenter eller beskæftige sig

udelukkende med investering.

“Målgruppen for automatisk

erhvervsrapportering er ca. 80% af de

danske virksomheder”

*Der er samlet set ca. 600.000 aktive virksomheder i Danmark på tværs af alle regnskabsklasser. Dette er

opgjort i forbindelse med Eftersyn af årsregnskabsloven (EY, 2019).

Document Classification: KPMG Confidential

02 Baggrund

Fastlæggelse af en konkret model for automatisk erhvervsrapportering

Lovgivningsmæssige rammer for automatisk erhvervsrapportering

Under Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering er der udarbejdet analyser af den lovgivning,

der omgiver virksomhedernes bogføringsdata og finansielle data, herunder bogføringsloven,

årsregnskabsloven, momsloven, skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Formålet

har været at identificere muligheder for standardisering og automatisering af bogføring og

indberetning inden for den eksisterende lovgivnings rammer samt at identificere væsentlige

lovbarrierer for automatisering af virksomhedernes processer for tilvejebringelse af data til brug

for indberetning. Det er på baggrund af lovanalyserne konkluderet, at der er rig mulighed for at

understøtte standardisering og automatising af processer ude i virksomhederne indenfor

rammerne af den eksisterende lovgivning. Den tværoffentlige arbejdsgruppe, som har arbejdet

med Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering, har endvidere på baggrund af lovanalyserne

vurderet, at årsopgørelsen, momsindberetningen og regnskabsstatistikken er de væsentligste

indberetninger at fokusere på i forbindelse med udbredelsen af automatisk erhvervsrapportering.

Det scenarie, som nærværende business case arbejder med, har derfor den samme afgrænsning,

som arbejdsgruppens anbefalinger: Potentialet for udbredelsen af AER vedrører, hvad der kan

lade sig gøre indenfor den eksisterende lovgivning og de opgjorte gevinster og omkostninger

vedrører indberetning af årsrapporten, momsafregningen og regnskabsstatistikken, samt

virksomhedernes tilvejebringelse af økonomiske og finansielle data til disse indberetninger.

Fastlæggelse af teknisk løsning for realisering af AER

Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering har analyseret forskellige scenarier for en

målarkitektur, der kan understøtte forskellige modeller for automatisk erhvervsrapportering

(KPMG, 2019, Scenarier for Målarkitektur). Den model initiativet har valgt at arbejde videre med

har fokus på at øge standardisering og automatisering i virksomhedernes bogførings- og

indberetningsprocesser samt på at forbedre datagrundlaget for disse processer allerede fra

transaktionsøjeblikket, hvor virksomhedernes finansielle data fødes.

Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering er formuleret med henblik på, at det så vidt muligt kan gennemføres ved brug af eksisterende digitale løsninger og uden ændring af

lovgivning.

Den valgte målarkitekturmodel fokuserer på udbredelsen af allerede kendte og

anvendte teknologier og adskiller sig derfor konceptmæssigt ikke væsentligt fra den

eksisterende IT-understøttelse. Den væsentligste forskel på situationen i dag og på

målbilledet er 1) at det i modellen forudsættes, at virksomheder har et moderne

regnskabssystem, der kan interagere med andre systemer, så som e-faktura, bank og

myndighedernes API’er og 2) at faktura fødes digitalt i form af e-faktura, idet dette

skaber et langt bedre grundlag for at automatisere processerne. Målarkitekturen vil

blive uddybet i business casens Kapitel 6.

Den valgte målarkitekturmodel indebærer gevinster og omkostninger for

virksomheder, regnskabssystemudbydere og myndigheder, som estimeres kvantitativt

i business casen. Dette angår f.eks. udgifter for virksomheder til at anskaffe nye

regnskabsløsninger og for myndighederne til at udvikle og vedligeholde API-løsninger.

Figur 8: Opsummering af centrale forudsætninger for automatisk

erhvervsrapportering

•

Business casen beskæftiger sig med alle trin i værdikæden fra køb/salg hen over løbende bogføring

og afstemning til manuelle input og endelig indberetning til myndighederne.

Business casen vedrører automatisering af årsopgørelsen, momsindberetningen og

regnskabsstatistikken.

Business casen afdækker potentialet for virksomheder i regnskabsklasse A og samt virksomheder,

der lever op til årsregnskabslovens krav for mikro B.

Realisering af business casen forudsætter ikke ændringer af eksisterende lovgivning.

Den model for AER, der ligger til grund for business casen fokuserer i høj grad på at understøtte

digital modning på virksomhedssiden og på at forbedre datagrundlaget forud for indberetningen.

Document Classification: KPMG Confidential

Indhold

Resumé

Baggrund

Metodisk tilgang

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Små virksomheders erhvervsrapportering

Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Overvejelser om udbredelse

Bilag: Kilder og beregningsforudsætninger

Document Classification: KPMG Confidential

03 Metode

Metodisk tilgang anvendt i business casen

Business casen er udarbejdet med inspiration fra statens business case-model og beskriver, hvilke gevinster og omkostninger udbredelse af automatisk erhvervsrapportering

indebærer i forhold til den nuværende situation.

Business casen er udarbejdet med inspiration fra statens business case model. Den

grundlæggende metodik anvendt i business casen er derfor at beskrive den nuværende situation,

vurdere hvilke effekter introduktion af et alternativt fremtidsscenarie vil have, og så beskrive og

estimere gevinster og omkostninger ved det alternative scenarie set i forhold til den nuværende

situation.

Beskrivelsen af den nuværende situation lægger vægt på at redegøre for de processer, den digitale

understøttelse og ressourceforbruget forbundet med virksomhedernes tilvejebringelse af data til

brug for indberetning til offentlige myndigheder, gennemførelse af selve indberetningen, samt

myndighedernes processer for behandling af indberetningerne. Endvidere beskrives væsentlige

kvalitetsindikatorer for de nuværende processer som f.eks. antallet af fejl i indberetningerne med

henblik på at kunne beskrive effekter, der ikke direkte kan omsættes til kroner og ører.

Efterfølgende introduceres det scenarie, som en fællesoffentlig arbejdsgruppe har anbefalet for

udbredelse af automatisk erhvervsrapportering. Scenariet indeholder en række initiativer, der

understøtter mere digitale og automatiserede bogføringsprocesser, som vil reducere

virksomhedernes administrative byrder og forbedre datagrundlaget for indberetningerne.

Initiativerne vedrører bl.a. konsekvent udbredelse af e-fakturering, automatisk bogføring i

regnskabssystemer, automatisk afstemning og opfølgning i regnskabssystemer og etablering af

digitale indberetningsfunktioner vedrørende API'er.

Afslutningsvis vurderes de gevinster og omkostninger, som introduktionen af AER vil indebære.

Vurderingen af gevinster og omkostninger er foretaget med afsæt i de analyser og tests, der er

foretaget under Initiativet Automatisk Erhvervsapportering hvor bl.a. den digitale understøttelse af

virksomhedernes bogføring er undersøgt og API-løsninger til indberetning til de offentlige

myndigheder er testet.

Den konkrete tilgang til beskrivelse og estimering af gevinster og omkostninger uddybes på næste

side.

Figur 9: Model for identifikation af gevinster og omkostninger for AER

Nuværende situation

Udbredelse af AER

Antagelse om udbredelse af en række

initiativer, der understøtter

automatisering af virksomhedernes

processer og herved letter de

administrative opgaver forbundet med

indberetning af regnskabsdata til det

offentlige og forbedrer kvaliteten af

indberettede data, herunder:

•

Virksomheder kan modtage og sende

elektroniske faktura

•

Bogføring sker automatisk i

standardiseret kontoreferencestruktur

(standardkontoplan)

•

Automatisk afstemning og løbende

opfølgning

•

Digitale indberetningsfunktioner via

API'er.

Gevinster og omkostninger

for centrale aktører

Beskrivelse og kvantificering af

gevinster og omkostninger for

centrale aktører, herunder:

•

Varige gevinster og

omkostninger

•

Engangsinvesteringer

•

Kvalitative gevinster og

omkostninger (ikke-

kvantificerbare gevinster).

Beskrivelse af nuværende

processer, digital

understøttelse,

ressourceforbrug og

kvalitetsindikatorer for

virksomheder og

myndigheder.

Document Classification: KPMG Confidential

03 Metode

Metodisk tilgang til opgørelse af potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Fokus for business casen har været at opgøre potentialet ved udbredelse af AER først og fremmest

for virksomhederne i målgruppen, men også for de offentlige myndigheder, som modtager

virksomhedernes indberetninger, og for regnskabsudbyderne, som leverer den digitale

understøttelse af mange virksomheders processer for tilvejebringelse af data til brug for

indberetning. Potentialet er således vurderet for de væsentlige aktører omkring virksomhedernes

indberetning af finansielle data og regnskabsdata, for hvem der ved udbredelse af AER vil være

behov for at tilpasse processer eller systemer.

Forskelle mellem disse 2 udgør

varigt potentiale ved AER

Kvantificerbare gevinster og omkostninger er så vidt muligt estimeret for alle centrale aktører omkring virksomhedernes processer for indberetning. Ikke-kvantificerbare effekter

er også beskrevet med henblik på at etablere et bredt afsæt for at vurdere potentialet ved udbredelse af automatisk erhvervsrapportering.

Figur 11: Tilgang til estimering af kvantitativt potentiale ved AER for

virksomheder, myndigheder og regnskabssystemudbydere

Figur 10: Centrale aktører, der indgår i business casen

Virksomheder i målgruppen

for AER – primært små

virksomheder

Offentlige myndigheder –

Skatteforvaltningen,

Danmarks Statistik og

Erhvervsstyrelsen

Regnskabssystemudbydere

– de virksomheder, der

udbyder regnskabssystemer

Afdækkes mhp. at vise

engangseffekter ved AER

Nuværende

Merom-

driftsomkostninger kostninger

Gevinster

Fremtidige

driftsomkostninger

Engangs-

gevinster

Engangs-

investeringer

Gevinsterne kan tage forskellige former, idet de både kan være direkte kvantificerbare og ikke-

kvantificerbare. De kan enten relatere sig til omstillingen i forbindelse med udbredelsen af AER (en

éngangsomkostning) eller være varige. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at business

casen kun beskæftiger sig med direkte gevinster og omkostninger og ikke afledte effekter.

De kvantificerbare gevinster vedrører f.eks. varige tidsbesparelser på bogføringsprocesser for

virksomhederne, som kan opgøres i kroner og ører og indgå i beregninger af potentialet for

udbredelse af AER. De varige kvantificerbare omkostninger kan f.eks. vedrøre virksomhedernes

abonnement på et digitalt regnskabssystem.

I forbindelse med udarbejdelse af business casen har det været ambitionen så vidt muligt at opgøre

en baseline (nuværende ressourceforbrug) for både virksomheder, myndigheder og

regnskabssystemudbydere. I praksis har det dog kun være muligt at opgøre baselinen for

virksomhederne. Denne beskrives uddybende på næste side. For myndighederne og

regnskabssystemudbydere har det kun været muligt at afdække varige gevinster og meromkost-

ninger, samt engangsinvesteringer. Derfor indeholder business casen ikke estimater over

fremtidige driftsomkostninger eller flerårige pengestrømsopgørelser, men alene opgørelser

af varige effekter og engangseffekter. Baselinen for virksomhederne har dog været anvendt

til at vurdere, om størrelsen på det varige potentiale for virksomhederne kan antages at

være rimeligt set i forhold til baselinen for det nuværende ressourceforbrug.

De ikke-kvantificerbare gevinster vedrører f.eks., at virksomhederne får bedre overblik over

egen økonomi. For offentlige myndigheder kan de vedrøre et bedre kontrolgrundlag eller

mulighed for at fokusere kontrolindsatser bedre. Disse gevinster er ikke i samme omfang

kvantificerbare, men bør fortsat opvejes i business casen, idet f.eks. en øget

regelefterlevelse forventes at have en samfundsmæssig værdi på trods af, at den ikke er

kvantificerbar på samme måde som de førnævnte gevinster.

I forbindelse med udarbejdelse af business casen har vi identificeret en række gevinster,

der i princippet er kvantificerbare, men hvor det nuværende datagrundlag ikke understøtter,

at disse kvantificeres. Disse behandles i business casen som ikke-kvantificerbare gevinster

og skal derfor også tages i betragtning i forhold til vurdering af det samlede potentiale.

Document Classification: KPMG Confidential

03 Metode

Business casen bygger i vidt omfang på data og observationer fra tidligere analyser. Herudover er gennemført interview med myndigheder, fageksperter og en

regnskabssystemudbyder.

En forudsætning for udarbejdelse af denne business case været, at den så vidt muligt udarbejdes

med afsæt i eksisterende analyser og data. Business casen tager således primært udgangspunkt i

data og opgørelser fra tidligere analyser foretaget som led i digitaliseringsstrategiens initiativ 4.1

om automatisk erhvervsrapportering. Business casen afspejler derfor i høj grad en afvejning af

forudsætninger, observationer og beregninger fra disse analyser. KPMG har derudover forestået

dataindhentning på udvalgte områder, hvor disse ikke tidligere har været kortlagt eller har været

behæftet med særlig stor usikkerhed. Dette har primært været interviews med myndigheder og

regnskabssystemudbydere.

I anvendelsen af eksisterende kilder har KPMG valgt så vidt muligt at anvende de mest opdaterede

kilder eller de kilder, der bygger på det bedst tilgængelige datagrundlag. I de tilfælde, hvor vi har

identificeret økonomiske potentialer, men ikke haft mulighed for at etablere et tilstrækkeligt

datagrundlag til at opgøre disse, har vi valgt at beskrive potentialerne som ikke-kvantificerbare

gevinster. Disse vil i princippet skulle estimeres for at skabe en fuldkommen business case.

Idet KPMG ikke har haft mulighed for at gennemgå beregningerne bag en lang række af de data og

forudsætninger, der indgår i business casen, tager vi forbehold for pålideligheden af disse data i

business casen. Hertil kommer, at sammenstillingen af mange forskellige datakilder indebærer, at

resultaterne af business casen er behæftet med usikkerhed.

Oversigt over de enkelte antagelser og datakilder findes i bilag 2-4.

Etablering af en baseline for virksomhedernes ressourceforbrug

Opgørelsen af de administrative byrder relateret til virksomhedernes løbende bogføring

og indberetning af regnskabsdata og finansielle data til det offentlige er central for

business casen, idet baselinen kan anvendes til at vurdere den relative økonomiske effekt

ved udbredelsen af AER. Til dette formål har KPMG anvendt en opgørelse af de

administrative konsekvenser ved bogføringsloven og årsregnskabsloven foretaget i 2019

(EY, 2019), som kortlægger virksomhedernes byrder forbundet med bogføring og

indberetning af årsregnskab, hvortil vi har fået datasættet stillet til rådighed af

Erhvervsstyrelsen. Opgørelsen er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse

og opgør virksomhedernes tidsforbrug på de enkelte procestrin forbundet med bogføring

og indberetning, som virksomhederne er forpligtet til jf. bogføringsloven og

årsregnskabsloven, illustreret i Figur 12 nedenfor.

Virksomhedernes totale omkostninger forbundet med de administrative konsekvenser af

bogføringsloven og årsregnskabsloven (EY, 2019) danner business casens baseline.

Derudover har KPMG anvendt rådata fra opgørelsen til at foretage egne beregninger, som

kan illustrere effekten af, hvorvidt de enkelte virksomheder har et regnskabssystem og

anvender automatisk fakturering.

Business casens datagrundlag

Figur 13: Administrative byrder omfattet af bogførings- og årsregnskabsloven

Proces i virksomheder for tilvejebringelse af data til brug for indberetning

Figur 12: Oversigt over kilder til datagrundlag anvendt i business casen

•

Deloitte, 2017, Erhvervsstyrelsen - Administrative lettelser

ved automatisk erhvervsrapportering

Advice, 2018, Virksomhedernes parathed til Automatisk

Erhvervsrapportering

EY, 2019, Eftersyn af årsregnskabsloven (datasæt fremsendt

af Erhvervsstyrelsen) (se beskrivelse til højre)

•

Interview med fageksperter i KPMG

Interview med regnskabssystemudbyder

Interview med og data fremsendt af

Erhvervsstyrelsen

Interview med og data fremsendt af

Skattestyrelsen

Interview med og data fremsendt af

Danmarks Statistik.

Aftale

Løbende

bogføring

Afstemning

Manuelle

input

Indberetning

Indberetning til ERST

Håndtering af faktura, bogføring, afstemning,

udarbejdelse af råbalance, mv.

Indberetning til SKTST

Indberetning til DST

= Byrder kortlagt i opgørelse af administrative konsekvenser ved årsregnskabs- og bogføringsloven (EY, 2019)

Kilde: EY (2019): Eftersyn af årsregnskabsloven. AMVAB-måling – Måling af administrative konsekvenser ved

bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Document Classification: KPMG Confidential

Indhold

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Resumé

Baggrund

Metodisk tilgang

Små virksomheders erhvervsrapportering

Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Overvejelser om udbredelse

Bilag: Kilder og beregningsforudsætninger

Document Classification: KPMG Confidential

04 Små virksomheders erhvervsrapportering

Krav til små virksomheders erhvervsrapportering

Alle virksomheder skal indberette finansiel e og regnskabsrelaterede data til offentlige myndigheder. Omfanget af indberetninger og indberetningsfrekvensen varierer imidlertid

på tværs af regnskabsklasse og indberetningskrav.

Små virksomheder er uanset branche og sektor pålagt at indberette en række finansielle og

regnskabsrelaterede oplysninger til offentlige myndigheder, herunder til Erhvervsstyrelsen,

Skattestyrelsen og Danmarks Statistik.

Kravene til virksomhedernes indberetning af årsrapport til Erhvervsstyrelsen varierer alt

afhængigt af virksomhedsstørrelse og er fastlagt i årsregnskabsloven. Hvor det er lovpligtigt for

virksomheder i regnskabsklasse mikro B at indberette årsrapport, er virksomheder i

regnskabsklasse A ikke forpligtiget til at indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen og er

således omfattet af en frivillig ordning.

Alle momsregistrerede virksomheder – virksomheder, der har en omsætning på <50.000 kr. om

året - skal endvidere føre regnskab over køb og salg af varer og ydelser som afsæt for

udarbejdelse af momsafregning til Skattestyrelsen, så styrelsen kan opkræve moms. Dette skal

som minimum ske halvårligt, men foretages også med højere frekvens alt afhængigt af

virksomhedstypen.

Endeligt udtager Danmarks Statistik hvert år en stikprøve blandt virksomhederne i Danmark, der

skal indberette oplysninger til brug for udarbejdelse af statistikker, herunder særligt

regnskabsstatistik. I denne forbindelse skal små virksomheder udtaget til indberetning også

fremsende finansielle og regnskabsrelaterede oplysninger til Danmarks Statistik. I praksis er

stikprøveudvælgelsen for små virksomheder tilrettelagt sådan, at en virksomhed maksimalt kan

blive pålagt at indberette én gang hvert femte år.

Overblik over indberetningskrav og -frekvenser fremgår af figur 13.

I det følgende beskrives virksomhedernes processer, den digitale understøttelse af

virksomhedernes processer og ressourceforbruget forbundet med tilvejebringelse af data til brug

for indberetningerne til offentlige myndigheder med henblik på at skabe et afsæt for at vurdere

konsekvenserne ved udbredelse af AER.

Figur 14: Krav til små virksomheders indberetning af finansielle og

regnskabsrelaterede data til offentlige myndigheder

Myndighed og indberetningskrav

Myndighed

Indberetningskrav

Regnskabsklasse*

Mikro B

Indberetnings

frekvens

•

Årsrapport

•

Frivilligt

•

Alle

•

Årligt

•

Moms

•

Alle

•

Alle

•

2-12 gange

om året

•

Regnskabs

statistik

•

Stikprøve

•

Stikprøve

•

1 gang hvert

femte år

*Skattestyrelsen er en del af den fælles juridiske myndighed Skatteforvaltningen.

Document Classification: KPMG Confidential

04 Små virksomheders erhvervsrapportering

Forretningsprocesser omkring erhvervsrapportering

Små virksomheders forretningsprocesser for generering af finansielle oplysninger og

regnskabsrelaterede data til brug for indberetninger er i vidt omfang overlappende.

Hovedprocessen kan nedbrydes på fem trin:

Aftale: Afgivelse af ordre og fremsendelse af faktura

Løbende bogføring: Registrering af indtægter og udgifter

Afstemning: Udarbejdelse af råbalance

Manuelle input

Indberetning: Indberetning på enten virk.dk eller på TastSelv Erhverv.

Små virksomheders processer for tilvejebringelse af data til brug for indberetninger er i vidt omfang overlappende og indeholder en række bebyrdende manuelle trin, der ofte

håndteres umiddelbart inden indberetningsfristen.

I teorien skal virksomhederne gennemføre de tre første af de fem trin løbende over året og

indberette i overensstemmelse med frekvenserne angivet i figur 14. Undervejs i processen

er der brug for en række manuelle justeringer og input f.eks. I form af skøn, vurderinger og

tekstinput. De manuelle processer er i princippet fordelt over hele værdikæden, men ifølge

Erhvervsstyrelsens og Skattestyrelsens observationer fra kontroller, foretages dette arbejde i

praksis ofte umiddelbart lige op til indberetningerne, hvor alle kvitteringer mv. gennemgås.

Derfor er det trin i forretningsprocessen, der viser de manuelle justeringer, placeret lige

forud for indberetningen, når vi skal illustrere erhvervsrapporteringens værdikæde.

Figur 15: Typiske hovedaktiviteter i værdikæden for erhvervsrapportering ved indberetning til henholdsvis Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik

Aftale

Indberetning

af moms

Fakturering

Løbende bogføring

Fastsættelse af

momsbehandlingen

Regnskabs

system

Afstemning

Råbalance

Manuelle input, bl.a. regulering af

investeringsgoder, fradragsprocent mv.

Manuelle input

Udarbejdelse af

momsangivelse

Indberetning via TastSelv

Erhverv

Indberetning

Indberet momsangivelsen

til Skattestyrelsen

Indberetning

af årsregnskab

Fakturering

Løbende

bogføring

Regnskabs-

system

Råbalance

Manuelle korrektioner til skøn, Udarbejdelse af til

vurderinger og tekstinput

årsrapport

Indberetning i (Regnskab

Basis, Caseware mv.)

Udskriv PDF til

underskrift

Fysisk underskrift

af årsrapport

Indberet årsrapporten til

Erhvervsstyrelsen

Indberetning

af regnskabs-

statistik

Fakturering

Løbende

bogføring

Regnskabs-

system

Råbalance

Manuelle input, bl.a. oplysninger om

forbrug, husleje og investeringer

Udarbejdelse af

regnskabsstatistik

Indberetning i (via virk.dk)

Indberet regnskabsstatistik

til Danmarks Statistik

Document Classification: KPMG Confidential

04 Små virksomheders erhvervsrapportering

Digital understøttelse af små virksomheders erhvervsrapportering

De tekniske løsninger for automatisk erhvervsrapportering eksisterer i vidt omfang, men udbredelsen er begrænset.

Processerne for generering af data til indberetning er i dag kun i lav grad automatisk hos de

små virksomheder. Størstedelen af de små virksomheder har en eller anden form for

regnskabssystem. Men dette kan være meget simple værktøjer, som f.eks. er stillet til

rådighed af revisor, og det er langt fra alle regnskabssystemer, der kan understøtte e-faktura,

afstemning med banken eller integration med andre systemer såsom myndighedernes

indberetnings-API'er. Der er ligeledes stadig mange virksomheder, som bogfører i et Excel-

ark eller på andre måder helt manuelt. Integrationen mellem e-faktura, regnskabssystem,

bank, myndigheder (og andre services og tredjeparter) er afgørende for at danne et ubrudt

flow af data, som kan spare virksomhederne tid og myndighederne for unødig kontrol. Der er

sket en betydelig teknologisk udvikling inden for regnskabssystemer og relaterede services

de sidste par år, som også gør løsningerne billigere. Men virksomhederne angiver i høj grad

manglende viden om de digitale muligheder (PwC, 2019).

Figur 16: Digital understøtte af automatisk erhvervsrapportering

Aftale

Ca. 56% af de små virksomheder kan

generere faktura direkte i deres

bogføringssystem, hvoraf 18% sender e-

faktura, som er direkte læsbare. 38%

danner pdf-faktura automatisk direkte i

deres bogføringssystem.

38% laver salgsfaktura manuelt enten i

Word eller i hånden.

Faktura i %

Sender e-faktura

Danner pdf-faktura

i bogføringssystem

Udfylder faktura

manuelt i word

Skriver faktura

i hånden

Løbende bogføring

Omkring 40% af de små virksomheder

anvender et digitalt økonomi- og

bogføringssystem, mens 20% anvender simple

digitale værktøjer. 17% overlader bogføringen

helt til deres revisor, mens 21% foretager

bogføringen manuelt.

Afstemning

Bankoverførsler og kontantbetalinger er de

betalingsmuligheder, som flest små

virksomheder stiller til rådighed. Det er de

betalingsformer, der er mindst integreret til

virksomhedernes økonomisystemer. Wallet og

kortbetaling, som er de betalingsmuligheder,

der er mindst integreret med virksomhedens

økonomisystem, bliver i mindre grad stillet til

rådighed.

Betalingsmuligheder i %

Bankoverførsel

Kontant betaling

Wallet

Kortbetaling

Manuelle input

De manuelle input består for årsregnskabet i

opstilling af resultatopgørelse, balance og

beregning af skat samt udarbejdelse af noter.

For momsangivelsen består de manuelle

processer i at opstille momsresultatet på

baggrund af de momskoder, som er angivet for

de forskellige posteringer i bogføringen.

Indberetning

Myndighedernes system-til-system-

løsninger til indberetning anvendes kun i

begrænset omfang af de små

virksomheder, idet disse kræver ekstra

software og primært anvendes af

professionelle brugere. Op mod 100% af

de små virksomheder indberetter via

manuel indtastning. Det er tilfældet hos

alle 3 myndigheder.

Indberetningstilgang i %

Indtaster årsregnskab manuelt

Indsender regnskabs-

statistik i pdf

Indtaster momsregnskab

i ny TastSelv Erhverv

100

Regnskabssystem i %*

Anvender økonomi-

/bogføringssystem

Anvender simple

digitale værktøjer

Revisor foretager

den løbende bogføring

Manuelt

Udarbejdelse af indberetning i %

Udarbejder

årsregnskab

Udarbejder

momsangivelse

Udarbejder

regnskabsstatistik

Revisor bistår

med årsregnskab

Automatisk afstemning

Kilde: PWC (2019): Analyse af barrierer og Kilde: PWC (2019): Analyse af barrierer og

muligheder for automatisk erhvervsrap-

muligheder for automatisk erhvervsrapportering

portering for små virksomheders B2C-

for små virksomheders B2C-fakturering

fakturering

Kilde: PWC (2019): Analyse af barrierer og

muligheder for automatisk erhvervsrapportering

for små virksomheders B2C-fakturering

Kilde: Interview med myndigheder

Kilde: Interview med myndigheder. (Den høje andel

af manuelle indtastninger af momsregnskab

skyldes at Skatteforvaltningens moms-API først er

lanceret for ganske nylig).

hvor stor en andel

member firm of the KPMG network

et regnskabssystem.

affiliated with KPMG International Cooperative, a Swiss entity. All

respondenterne opfatter som et egentligt regnskabssystem

*Der er foretaget en del forskellige observationer af

a Danish company and a

af virksomhederne, der har

of independent member firms

Det skyldes, at der kan være stor forskel på hvad

rights reserved.

og på hvordan der er spurgt til det i undersøgelserne. I data fra AMVAB-målingen, som vi senere anvender i business casen, angiver 74% af virksomhederne at de anvender “et regnskabssystem”, men der er ingen præcisering af

hvilket regnskabssystem, der er tale om, og 26% heraf overlader deres løbende bogføring til revisor. Det svarer nogenlunde til PwC’s observation (38% økonomisystem + 20% simple værktøjer + 17% delegeret til revisor = 75%).

Document Classification: KPMG Confidential

04 Små virksomheders erhvervsrapportering

Små virksomheders ressourceforbrug på erhvervsrapportering

En opgørelse af de administrative konsekvenser af bogføringsloven og årsregnskabsloven

foretaget i 2019 (EY, 2019) kortlægger virksomhedernes tidsforbrug på bogføring og

indberetning af årsregnskab og kvantificerer herudfra virksomhedernes årlige omkostning

relateret hertil. Denne opgørelse af administrative konsekvenser (en såkaldt AMVAB-måling)

udgør vores baseline i business casen for AER.

AMVAB-målingen dækker ikke momsområdet direkte, så når vi alligevel kan bruge data herfra,

skyldes dette, at de fleste byrder forbundet med håndteringen af momsregnskabet af afledt af

bogføringsloven og ikke momslovgivningen (Deloitte, 2017). Datasættet fra AMVAB-målingen,

som vi anvender til denne business case, indfanger således 96% af de byrder, der er forbundet

med de indberetninger, som Initiativet Automatisk Erhvervsrapportering har valgt at fokusere

på - årsrapporten, moms, og regnskabsstatistikken (Deloitte, 2017).

Ifølge opgørelsen af virksomhedernes administrative konsekvenser har ca. 476.000

virksomheder i regnskabsklasse A samt virksomheder, der lever op til kravene for regnskabs-

De tilsammen ca. 476.000 små virksomheder i målgruppen for AER har en samlet administrativ omkostning på ca. 33 mia. kr. på at bogføre og udarbejde regnskaber.

klasse mikro B, en administrativ omkostning forbundet med at bogføre og udarbejde

årsregnskaber på ca. 33 mia. kr. Virksomhederne i regnskabsklasse A er ikke pålagt at

indberette årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, og deres tidsforbrug i forbindelse med

bogføringen følger således udelukkende af regler, der udspringer af bogføringsloven

mhp. at kunne foretage andre indberetninger, ikke mindst momsafregning.

Som det ses af figuren nedenfor, ligger størstedelen af ressourceforbruget i forbindelse

med virksomhedernes køb og salg og løbende bogføring. Ressourceforbruget på at

udarbejde selve indberetningen, altså at opstille det endelige regnskab samt at tilføje

noter mv, er derimod begrænset.

Det gennemsnitlige ressourceforbrug forbundet med bogføring og indberetning udgør

ca. 69.000 kr. pr. virksomhed om året.

Figur 17: Administrative omkostningerne ved bogføring og indberetning

Regnskabs-

klasse

Antal

•

Aftale

Løbende bogføring

Afstemning

Manuelle input

Indberetning

348.600

Registrering af omsætning: 5.930 mio. kr.

Periodisering af omsætning: 190 mio. kr.

Registrering af omkostninger: 4.660 mio. kr.

Registrering af ændringer i varelager 1.500 mio. kr.

Periodisering af omkostninger: 280 mio. kr.

I alt: 12.560 mio. kr.

Registrering af omsætning: 4.530 mio. kr.

Periodisering af omsætning: 110 mio. kr.

Registrering af omkostninger: 4.970 mio. kr.

Registrering af ændringer i varelager 1120 kr.

Periodisering af omkostninger: 110 mio. kr.

I alt: 10.840 mio. kr.

•

Indbetaling: 2.800 mio. kr.

Udbetaling: 2.900 mio. kr.

I alt: 5.700 mio. kr.

•

Ikke kortlagt

•

Indberetter ikke

årsregnskab

Totale omkostninger:

18.260 mio. kr.

Mikro B*

125.000

•

Indbetaling: 1.600 mio. kr.

Udbetaling: 1.870 mio. kr.

I alt: 3.470 mio. kr.

•

Udarbejdelse af

resultatopgørelse,

balance, noter,

ledelsesberetning

mv.: 280 mio. kr.

•

Indtastning/indsendelse af

indberetning: 7 mio. kr.

Totale omkostninger:

14.597 mio. kr.

Kilde: EY (2019): Eftersyn af årsregnskabsloven AMVAB-måling – Måling af administrative konsekvenser ved bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Det antages i business casen, at der er ca. 125.000 virksomheder i regnskabsklasse B, som kan benytte sig af kriterierne ift. at betegne sig som mikro-virksomheder.

Document Classification: KPMG Confidential

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Indhold

Resumé

Baggrund

Metodisk tilgang

Små virksomheders erhvervsrapportering

Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Overvejelser om udbredelse

Bilag: Kilder og beregningsforudsætninger

Document Classification: KPMG Confidential

05 Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Myndighedsprocesser for håndtering af indberettede data

Myndighedernes formål med at indsamle finansielle og regnskabsrelaterede oplysninger

varierer og kan henføres til forskellige love.

For Erhvervsstyrelsen er formålet med indberetningen at give mulighed for at kontrollere,

at virksomhederne efterlever årsregnskabsloven. Et centralt output for Erhvervsstyrelsen

er således sikring af en høj regelefterlevelse. Hertil kommer at stille regnskaber til

rådighed for tredjeparter, så disse kan anvendes til at vurdere den enkelte virksomheds

økonomiske situation.

For Skattestyrelsen er formålet med indberetningerne primært at kunne sikre en korrekt

afregning af skatter og afgifter. En høj regelefterlevelse i henhold til momsloven er

således et centralt output for Skattestyrelsen. Hertil kommer tilvejebringelse af

skatteindtægter til brug for finansiering af offentlige udgifter.

For Danmarks Statistik er formålet med indberetningskravet at stille data til rådighed for

produktion af regnskabsstatistik, der giver mulighed for at belyse det danske erhvervsliv,

og som kan danne grundlag for analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering

af den førte erhvervspolitik. Outputtet for Danmarks Statistik er derfor statistikserier,

publikationer og input til nationalregnskabet.

I det følgende gennemgås først Erhvervsstyrelsens, derefter Skattestyrelsens og til sidst

Danmarks Statistiks processer, organisering og systemunderstøttelse omkring

håndteringen af indberettede finansielle og regnskabsrelaterede data.

Formålet med denne gennemgang er at skabe et afsæt for at vurdere, hvilke ændringer

og konsekvenser automatisk erhvervsrapportering vil indebære for offentlige

myndigheder.

Formålet med indhentning af finansiel e og regnskabsrelaterede data varierer på tværs af myndighederne. Beskrivelse af myndighedernes nuværende processer, organisering

og digitale understøttelse omkring indberettede data skaber et afsæt for at vurdere, hvilke ændringer og konsekvenser AER vil indebære.

Figur 18: Formål og output for indberetningskrav fra Erhvervsstyrelsen,

Skattestyrelsen og Danmarks Statistik

Myndighed og indberetningskrav

Myndighed

Indberetningskrav

Formål

Output

•

Årsrapport

•

Kontrollere om virksomheder

efterlever

krav i årsregnskabsloven

•

Regelefterlevelse

•

Offentligt

tilgængelige

regnskaber

•

Moms

•

Sikre korrekt afregning af

moms i henhold til

momsloven

•

Regelefterlevelse

•

Skatteindtægter

•

Regnskabs

statistik

•

Belyse det danske erhvervs

liv og danne grundlag for

analyser, erhvervspolitiske

beslutninger og for evalue

ring af den førte erhvervs

politik

•

Statistikserier

•

Publikationer

•

Input til national

regnskabet

*Skattestyrelsen er en del af den fælles juridiske myndighed Skatteforvaltningen.

Document Classification: KPMG Confidential

Processer for håndtering af indberettede data i Erhvervsstyrelsen (1/2)

I Erhvervsstyrelsen indgår virksomhedernes finansielle og regnskabsrelaterede data primært

i en proces, der har til formål at sikre, at virksomhedernes regnskaber lever op til kravene i

årsregnskabsloven. Hvor virksomheder i regnskabsklasse A ikke er forpligtet til at aflægge

årsregnskab, er det obligatorisk for virksomheder i regnskabsklasse mikro B.

Virksomhederne kan indberette direkte i brugergrænseflader på virk.dk, uploade en fil i

XBRL-format eller CSV-format på virk.dk eller indberette i et XBRL-format via en system-til-

system løsning. Sidstnævnte løsning anvendes primært, hvis det er en revisor, der foretager

indberetningen på vegne af virksomheden.

Indberetter

Mikro B

Data

Spørgsmål

Systemunder-

støttelse

Virk.dk

System-til-

system

Vejledning

Myndigheds-

behandling

Indberetning

Data der skal indberettes:

•

Resultatopgørelse

•

Balance

•

Resultatdisponering

•

Noter (anvendt

regnskabspraksis)

•

Revisorerklæring.

•

Automatiseret kontrol

Gennemførelse af ca. 200 automatiserede kontroller

direkte i forbindelse med indberetning, som f.eks.:

•

Taksonomikontrol

•

Faglige kontroller (aktiver, passiver

resultatopgørelse, balance, mv.)

•

Sammenligning af tekst i årsrapport og

indberettede tal.

•

Virk.dk

Mikro B

Data

Spørgsmål

System-til-system

05 Myndighedsprocesser omkring indberettede data

I Erhvervsstyrelsen indgår små virksomheders finansiel e og regnskabsrelaterede data primært i processer, der har til formål at sikre, at regnskaber lever op til krav i lovgivningen.

I forbindelse med, at virksomheder indberetter, foretager Erhvervsstyrelsen en række

automatiserede kontroller, der har til formål at sikre, at virksomhederne indberetter alle

relevante data, og at der ikke er indbyrdes uoverensstemmelser mellem indberettede data.

Herefter udtager Erhvervsstyrelsen en række virksomheder til risikobaserede kontroller, hvor

det kontrolleres, om regnskaberne lever op til gældende lovgivning.

Endeligt gøres årsrapporterne tilgængelige til distribution, sådan at tredjeparter og

offentligheden generelt kan hente årsrapportdata fra vir.dk ved at søge på CVR-numre.

Figur 19: Overblik over processer i Erhvervsstyrelsen, hvor regnskabs- og bogføringsdata indgår i sagsbehandlingen

Mikro B

Data

Spørgsmål

Dokumentboks

Vejledning

Afgørelse

Risikobaseret kontrol

De risikobaserede vedrører bl.a.:

•

Lever regnskab op til krav i aktionærloven,

selskabsloven og årsregnskabsloven

•

Revisorforbehold

•

Er revisor godkendt

•

Ulovlige kapitalejerlån

•

Overtrædelse af bogføringsloven

•

Øvrig risikobaseret regnskabskontrol.

Antallet af årsværk for målgruppen er ikke kendt

•

Offentliggørelse på virk.dk

Erhvervsstyrelsen gøre løbende data fra

årsrapporter tilgængeligt for tredjeparter på

virk.dk.

Virksomheders årsrapporter kan fremsøges

på virk.dk via CVR-nummer.

En række aktører i markedet, f.eks.

konsulentfirmaer og analysefirmaer henter

årsregnskabsdata dagligt.

Tredjeparter

Efterspørger

regnskabsdata

CVR-registeret

Vejledning

Indberetninger og

hovedprocesser

Årsværk beskæftiget

med behandling af små

virksomheder

Antallet af årsværk for

målgruppen er ikke kendt

Antallet af årsværk for målgruppen er ikke kendt

*) Tallene angiver det totale antal indledte sager og ikke alene antallet for målgruppen for automatisk erhvervsrapportering.

Document Classification: KPMG Confidential

05 Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Processer for håndtering af indberettede data i Erhvervsstyrelsen (2/2)

En stor del af Erhvervsstyrelsens arbejde relateret til indberetningerne er i dag

automatiseret. Dette gælder både indberetningsløsningerne og en lang række af de

indledende kontroller. Systemunderstøttelsen udgør derfor en væsentlig del af

sagsbehandlingsprocessen. I Erhvervsstyrelsen er der 3 kontorer, der varetager forskellige

opgaver relateret til systemunderstøttelsen, herunder fra udvikling over forvaltning til drift af

indberetningsløsningerne.

Dialogen med de små virksomheder vedrørende indberetningerne varetages i

udgangspunktet af Kundecenteret, der står for håndtering af umiddelbare spørgsmål. Den

risikobaserede kontrol efter afsluttet indberetning gennemføres af kontoret

Regnskabskontrol, der også udgør sidste supportled i forhold til dialogen med

virksomhederne.

Teamet for Forretningsudvikling og Fællesoffentligt supporttilbud (FOS), Registerforvaltning

og Selskabskontrol sørger efterfølgende for at data det kan trækkes af eksterne via virk.dk.

I alt 6 kontorer indgår i den samlede sagsbehandlingsproces for indberetning og kontrol af årsregnskaber. Automatisering og til dels machine learning-modeller sikrer, at

gennemførte kontroller har en høj præcision, hvilket i sidste ende skal lede til en højere regelefterlevelse.

Den samlede sagsbehandlingsproces i Erhvervsstyrelsen skal sikre, at virksomhedernes

regnskaber i videst muligt omfang er retvisende og efterlever lovgivningen.

At regnskaberne i videst muligt omfang er korrekte er centralt for, at tredjeparter kan

anvende data til f.eks. Kreditvurdering og konkurrentovervågning i forbindelse med

virksomhedskøb og -salg, mv.

I 2018 viste en undersøgelse hos Erhvervsstyrelsen, at kun 34% af virksomhederne i

regnskabsklasse B* indberetter årsregnskaber, der ikke indeholder fejl** jf. figur 20 (KPMG,

2018).

Erhvervsstyrelsen arbejder løbende med at forbedre de automatiserede kontroller, så den

risikobaserede og mere manuelt gennemførte kontrol har en høj præcision. Styrelsen

skønner, at der i 90% af de regnskaber, som styrelsens machine learning-modeller

udtrækker til kontrol, er forhold i regnskaberne, der ikke er korrekte.

Figur 20: Fordeling af opgaver relateret til den samlede sagsbehandling på

organisatoriske enheder

Kerneprocesser

Kundecenter

•

1st level support

Samlet

ressourceforbrug

er fordelt på 6

enheder

Figur 21: Korrekt indberettede og fejlbehæftede regnskaber for regnskabsklasse

B-virksomheder*

mere end 2 fejl

13%

34%

2 fejl

19%

0 fejl

Regnskab og

revision

•

Risikobaseret kontrol

af regnskaber

•

3rd level support.

ERST

Distribution

•

Distribution af

årsrapportdata

*Mikro-B-virksomhederne, som er

den primære målgruppe for

automatisk erhvervsrapportering er en

delmængde af regnskabsklasse B.

**Undersøgelsen er alene baseret på

data fremkommet ved en

"skrivebordsgennemgang" (desk

review) af regnskabet og kan således

ikke belyse effekterne på de aspekter

ved formelle fejl i årsrapporten, som

kan identificeres ved en intern adgang

til selskabet, herunder eksempelvis

ved kontrolbesøg. Det betyder også,

at de fejl der inddrages i denne

undersøgelse, ikke kan være

substantielle fejl i indregning og

måling, ligesom de ikke kan tages

som udtryk for svindel og bevidst

manipulation af regnskabet.

Systemunder-

støttelse

Digital

forvaltning

•

Forvaltning af

indberetningsløsninger

•

2nd level support.

IT og digital

kommunikation

IT-arkitektur

34%

1 fejl

•

Udvikling af indberetnings-

•

Drift af systemer

løsninger

•

Styring af applikationer

anvendt i sagsbehandlingen.

Document Classification: KPMG Confidential

05 Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Processer for håndtering af indberettede data i Skattestyrelsen (1/2)

I Skattestyrelsen indgår små virksomheders momsdata i en række processer på tværs af

Skattestyrelsens samlede værdikæde for afregning af skatter og afgifter. Håndteringen af

virksomhedernes momsindberetninger er således ikke isolerede processer, men indgår

derimod i et forløb, hvor flere organisatoriske enheder bidrager til, at momsen for den

enkelte virksomhed afregnes korrekt. Første led i processen hos Skattestyrelsen er, at

virksomhederne skal indgive stamoplysninger, virksomhedstype, momspligt og andre pligter

for at blive momsregistreret. Næste led i processen er, at virksomhederne indberetter

Finansiel e og regnskabsrelaterede data indgår i en række tværgående processer i Skattestyrelsen. Størstedelen af de små virksomheders indberetninger sker via TastSelv

Erhverv i forbindelse med det trin i værdikæden, der vedrører indberetning og angivelse.

sumtal for moms baseret på regnskabsdata.

Herefter beregner Skattestyrelsen de beløb virksomhederne skal indbetale (tredje trin i

værdikæden). Til sidst gennemfører Skattestyrelsen kontroller af de indberettede

oplysninger med henblik på at sikre en korrekt afregning af moms. Den konkrete

indberetning er systemunderstøttet af nogle få brugergrænseflader, som

virksomhederne kan tilgå. Skattestyrelsens sagsbehandling af indberettede data bygger

imidlertid på input fra og behandling i flere systemer.

Figur 22: Overblik over processer i Skatteforvaltningen, hvor regnskabs- og bogføringsdata indgår i sagsbehandlingen

Indberetter

A og mikro B

Data

Spørgsmål

Systemunder-

støttelse

(Erhvervsregistrerings-

systemet)

A og mikro B

Data

Spørgsmål

TastSelv Erhverv

Vejledning

Kontrol

Indberetning og angivelse

A og mikro B

Indbetaling

Spørgsmål

TastSelv Erhverv

Vejledning

Kontrol

Betaling

•

A og mikro B

Klage

Spørgsmål

Dokumentboks

Vejledning

Afgørelse

Efterprøvelse

Kontrol af korrekt angivelse

Behandling af klager

Virk.dk

Myndigheds-

behandling

Vejledning

Kontrol

Registrering

Indberetninger og

hovedprocesser

Årsværk beskæftiget

med behandling af små

virksomheder

Type af indberetninger:

•

Navne

•

Branche

•

Momsberettigelse

•

Antal ansatte

Antallet af årsværk for

målgruppen er ikke kendt

Moms

(2-12 indberetninger årligt pr. virksomhed afhængigt af størrelse og branche)

Antallet af årsværk for målgruppen er ikke kendt

Antallet af årsværk for målgruppen er ikke

kendt

*) Tallene angiver det totale antal registreringer og indberettede virksomheder og afspejler således ikke alene antallet af registreringer og indberetninger for

målgruppen for AER.

Document Classification: KPMG Confidential

Processer for håndtering af indberettede data i Skattestyrelsen (2/2)

Langt størstedelen af den vejledning, sagsbehandling og kontrol, der gennemføres i de

enkelte trin i værdikæden og i underliggende hovedprocesser, varetages af Skattestyrelsen,

der også har det overordnede ansvar for rettidig og korrekt afregning af moms for små

virksomheder.

Systemunderstøttelse af sagsbehandlingen leveres primært af Udviklings- og Forenklings-

styrelsen, der har ansvar for den løbende udvikling, vedligehold og drift af de systemer, der

understøtter sagsbehandlingen. En stor del af vedligeholdelses- og driftsopgaverne for den

understøttende systemportefølje varetages i praksis hos eksterne leverandører, sådan at

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen varetager rollen som kontraktholder.

Gennemføres virksomhedernes indbetalinger ikke rettidigt, overdrages de til Gældsstyrelsen

til inddrivelse.

05 Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Ressourceforbruget for de processer, små virksomheders data anvendes i, er overvejende fordelt på 3 styrelser og involverer adskil ige forskellige funktioner. Seneste

opgørelser peger på, at regelefterlevelsen på området er lav, og at indberetningerne i høj grad er fejlbehæftede.

De data, som virksomhederne indberetter, skal understøtte, at Skattestyrelsen kan foretage

en korrekt afregning af moms. Størstedelen af virksomhederne vil gerne indberette korrekt,

men laver fejl i indberetningerne, der efterfølgende korrigeres i dialog mellem

virksomhederne og Skattestyrelsen, før afregningen er korrekt.

Derudover er der en stor del af virksomhederne, der indberetter korrekt i første forsøg,

hvilket skaber det bedste afsæt for at sikre korrekt afregning.

Endelig er der en mindre gruppe af virksomheder, der ikke indberetter korrekt og forsøger at

omgås reglerne. Disse virksomheder kræver sammen med den første gruppe størst fokus i

kontrolindsatsen i det sidste trin i værdikæden.

Skattestyrelsen arbejder løbende på at flytte virksomheder fra gruppen, der gerne vil

indberette korrekt, til den gruppe, der indberetter korrekt, med henblik på at kunne fokusere

flere kontrolressourcer mod den gruppe, der unddrager.

Figur 23: Fordeling af opgaver relateret til den samlede sagsbehandling på

organisatoriske enheder (udvalgte opgaver)

Kerneprocesser

•

Sagsbehandling af moms

Sagsstyring og -udvikling

Vejledning og kommunikation

Kontrol

Juridisk sagsunderstøttelse.

Figur 24: Regelefterlevelsesgraden for momsindberetninger (2014)*

•

Fordringsinddrivelse

Indberetter moms korrekt

41%

48%

Laver utilsigtede fejl

Systemunder

støttelse

•

IT-udvikling for procesunderstøttende

systemer

•

IT-vedligehold og drift.

Samlet ressourceforbrug er

fordelt overvejende på 3

styrelser og adskillige

funktioner

11%

Unddrager bevidst

*) Tallene afspejler procenter for det samlede antal indberettende virksomheder og ikke alene

virksomheder i målgruppen for automatisk erhvervsrapportering.

Document Classification: KPMG Confidential

05 Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Processer for håndtering af indberettede data i Danmarks Statistik (1/2)

I Danmarks Statistik indgår virksomhedernes finansielle og regnskabsrelaterede data i en

proces, der har til formål at udarbejde strukturstatistikker, som beskriver udviklinger i det

danske erhvervsliv. Ud af de 476.000 små virksomheder i regnskabsklasse A og mikro B er det

kun en stikprøve på ca. 500 virksomheder, der er udtaget til at indberette

regnskabsstatistikken. Der er tale om en årlig indberetning, hvor stikprøven af virksomheder

skifter fra år til år.

Virksomhederne kan indberette direkte i et skema i brugergrænsefladen på virk.dk eller

indberette i et XBRL-format i en system-til-system løsning. De små virksomheder har ligeledes

mulighed for at uploade deres interne regnskab som en pdf via virk.dk.

I Danmarks Statistik indgår små virksomheders finansiel e og regnskabsrelaterede data i processer, der har til formål at beskrive udviklingen i det danske erhvervsliv.

Danmarks Statistik udfører (ud over selve indtastningen for de virksomheder, der

indberetter deres regnskab i pdf) manuelle fejlsøgninger for at validere de indberettede

data. En række hovedprocesser og egenproducerede systemer understøtter denne

proces.

Efter at indberetningen og validering af data er gennemført, opregnes data fra

stikprøvepopulationen til hele populationen, og der udarbejdes forskellige opgørelser til

beskrivelse af udviklingen i det danske erhvervsliv. Opgørelserne produceres til at indgå i

en række nationale og internationale statistikker – såsom Danmarks nationalregnskab og

Eurostat – og videregives derudover til andre myndigheder såsom Statens Arkiver.

Figur 25: Overblik over processer i Danmarks Statistik, hvor regnskabs- og bogføringsdata indgår i sagsbehandlingen

Indberetter

A og mikro B

Data

Spørgsmål

Systemunder-

støttelse

Dataindsamlingssystem, IBS

Virk.dk

A og mikro B

Data

Spørgsmål

Upload

pdf

Vejledning

Udvælgelse og forhåndsadvisering

•

Indberetninger og

hovedprocesser

•

Simpel tilfældig udvælgelse af

virksomheder og 3 måneders varsel

forud for indberetningen

Indberetningen består af 72 poster:

•

Resultatopgørelse (28)

•

Balance (2)

•

Investeringsdata (42).

•

Indberetning og validering

Automatiseret kontrol af indberetninger på virk.dk

Modtagelse af rådata i systemet XIS2

Indtastning af regnskabsdata fra pdf'er og XIS2 i

DAF

Manuelle fejlsøgninger i systemet DAF:

•

Logiske fejl (f.eks. stemmer sum)

•

Sandsynlige fejl (f.eks. lønnen pr. ansat)

Fejlretning.

•

Udarbejdelse af opgørelser

DST modtager populationsdata for 31 poster ang.

virksomhedernes balance fra årsopgørelsen

Indberettet data fra de 72 poster i stikprøven

opregnes til populationen af danske virksomheder

Opgørelser produceres i systemerne i Excel og

SAS.

•

System-til

-system

A og mikro B

Data

Spørgsmål

Egenproducerede databehandlingssystemer

Tredjeparter

Efterspørger

regnskabsstatistik

Dst.dk

Vejledning

Myndigheds-

behandling

Vejledning

Offentliggørelse eller videregivelse

Opgørelser offentliggøres i publi-

kationer mv. af Danmarks Statistik

Eller videregives til nationale og

internationale myndigheder samt

forskningsformål f.eks.:

•

Nationalregnskabet

•

Eurostat

•

Forskningsservice.

Årsværk beskæftiget

med behandling af små

virksomheder

1 årsværk

Document Classification: KPMG Confidential

05 Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Processer for håndtering af indberettede data i Danmarks Statistik (2/2)

En stor del af Danmarks Statistiks arbejde relateret til indberetningerne af

regnskabsstatistikken foregår manuelt. Dette gælder særligt indtastningen af data for de

virksomheder, der indberetter ved at uploade deres interne regnskab som et pdf-dokument.

Da der for regnskabsstatistikken er tale om en stikprøve ift. den generelle population af

danske virksomheder, vedrører arbejdet dog kun et mindre antal virksomheder – ca. 500

regnskabsklasse A- og mikro B-virksomheder. Heraf indberetter næsten alle virksomheder

regnskabet i pdf-dokument, hvorpå Danmarks Statistik indtaster og retter fejl.

I Danmarks Statistik er det primært tre kontorer, der varetager forskellige opgaver relateret

til regnskabsstatistikken. Dialogen med de små virksomheder vedrørende indberetningerne

varetages i udgangspunktet af Kontor for Dataindsamling, der står for dataindsamling og

varetager første niveau af vejledning på tværs af Danmarks Statistik.

Det er primært to kontorer, der står for den samlede sagsbehandlingsproces for indberetning og udarbejdelse af regnskabsstatistikken. De anvendte ressourcer skal sikre en

retvisende og dækkende beskrivelse af udviklingen i det danske erhvervsliv, som indgår i den generelle samfundsbeskrivelse nationalt og internationalt.

Kontoret for Erhvervslivets Udvikling har til opgave at udvikle og udarbejde statistikker, som

beskriver det danske erhvervsliv, herunder demografiske udviklinger i erhvervslivet og

detailhandlen. Regnskabsstatistikken er den største enkeltstående statistik inden for

erhvervsområdet og beskæftiger 5 årsværk.

Den samlede sagsbehandlingsproces i Danmarks Statistik skal sikre en retvisende og rig

beskrivelse af udviklingen i dansk erhvervsliv, som en del af den generelle

samfundsbeskrivelse i Danmark. Danmark er ligeledes forpligtet af internationale

samarbejder til at levere opgørelser på området.

For regnskabsklasse A- og mikro B-virksomheder skønner Danmarks Statistik, at ca. 1/3 af

regnskaberne i 2018 var korrekt indberettet, mens 2/3 indeholdt fejl.

Danmarks Statistik arbejder løbende med at lette byrden for virksomhederne ved at øge

automatiseringen af indberetningen. F.eks. anvender Danmarks Statistik data fra mikro B-

virksomhedernes årsopgørelser til at forudfylde en tredjedel af indberetningen.

Figur 26: Fordeling af opgaver relateret til den samlede sagsbehandling på

organisatoriske enheder

Kerneprocesser

Kontor for

Dataindsamling

•

Dataindsamling på

tværs af Danmarks

Statistik

•

1st level support

•

Kontoret for Erhvervslivets

Udvikling

Udvælgelse af stikprøve

Udvikling af spørgeskema

Fejlsøgning og udarbejdelse opgørelser

2nd level support

Vedligehold af egenproducerede systemer

Figur 27: Korrekt indberettede og fejlbehæftede regnskaber for mikro B-

virksomheder

33%

Korrekt indberettet

regnskab

Systemunder-

støttelse

IT-afdeling

•

It-udviklingsopgaver

•

Forvaltning og drift af indberetnings-

systemer (Infopath og IBS)

•

Datamodtagelse og arkiv (XIS2 og DAF)

Samlet ressourceforbrug er

fordelt på 3 enheder

Fejlbehæftet

regnskab

67%

Document Classification: KPMG Confidential

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Indhold

Resumé

Baggrund

Metodisk tilgang

Små virksomheders erhvervsrapportering

Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Overvejelser om udbredelse

Bilag: Kilder og beregningsforudsætninger

Document Classification: KPMG Confidential

06 Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Muligheder for automatisk erhvervsrapportering

Den teknologiske udvikling indebærer, at forudsætningerne for at automatisere en langt

større del af de små virksomheders processer for tilvejebringelse af data til brug for

indberetning til skatteforvaltningen, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik, allerede er til

stede (KPMG, 2019, Scenarier for Målarkitektur). Den begrænsede udbredelse af disse

løsninger (som beskrevet i kapital 2) kan således i større omfang henføres til gamle vaner

blandt virksomhederne samt til de muligheder, der i dag er tilgængelige for indberetning til

offentlige myndigheder.

Konsekvent brug af e-faktura og et digitalt regnskabssystem vil kunne reducere størstedelen

af de manuelle processer relateret til f.eks. postering, udarbejdelse af råbalance, afstemning,

mv. og dermed reducere virksomhedernes administrative byrder betydeligt. For

myndighederne vil en øget grad af automatisering af virksomhedernes processer betyde

færre fejl i virksomhedernes indberetninger, som derved vil få en højere kvalitet.

Hvis flere transaktionsdata fødes digitalt allerede i transaktionsøjeblikket, giver dette bedre

muligheder for at automatisere virksomhedernes købs- og salgsprocesser, løbende bogføring,

samt automatisk generering af råbalance og bearbejdning af data til brug for indberetning

(KPMG, Scenarier for målarkitektur, 2019). Udbredelsen af e-fakturering rummer derfor et

stort potentiale for både virksomheder og myndigheder.

Bedre integration fra virksomhedernes regnskabssystemer til tredjeparter såsom banker og

myndigheder, giver ligeledes nye muligheder, som først og fremmest vil gøre det lettere for

virksomhederne at afstemme automatisk med banken samt at foretage deres indberetninger

til de offentlige myndigheder direkte fra deres regnskabssystem.

For de offentlige myndigheder, kan bedre integrationer til tredjeparter betyde, at

myndighederne f.eks. Selv vil kunne indhente data fra andre myndigheder eller banker mhp.

at forudfylde dele af virksomhedernes indberetning eller mhp. at foretage kontroller. Dette

kender vi f.eks. fra den personlige selvangivelse, hvor skatteforvaltningen selv indhenter

oplysninger fra arbejdsgivere og banker og forudfylder selvangivelsen, hvorefter borgerens

Både eksisterende og nye teknologiske muligheder indeholder potentiale for at digitalisere og automatisere processerne omkring virksomhedernes indberetning af finansiel e og

regnskabsrelaterede oplysninger til offentlige myndigheder, herunder også for indberetningsmodeller, der afviger markant fra den nuværende indberetningsmodel.

Figur 28: Muligheder for virksomheders udveksling af data med det offentlige

Handelspartnere

Private

Transaktioner

Modtagende

myndigheder

Offentlige

myndigheder

Indberetning

Virksomheder

B2B

Proces i rapporterende virksomhed

Aftale

Løbende

bogføring

Afstemning

Manuelle

input

Offentlige

institutioner

Udbredelse af digitale transaktioner giver mulighed

for at automatisere processer hos virksomhederne.

Finansielle og regnskabsrelaterede oplysninger kan

behandles og indberettes med en reduceret indsats

fra virksomhedernes side.

Regnskabsposter kan

automatisk

afstemmes med bank

via API’er.

Data kan indberettes

til offentlige

myndigheder via

system-til-system

løsninger og API’er.

opgave alene er at tilpasse og kvalitetssikre Skattestyrelsens og godkende indberetningen

(KPMG, interview med myndigheder).

På de følgende sider præsenteres forskellige mulige modeller for udveksling af finansielle og

regnskabsrelaterede oplysninger mellem virksomheder og offentlige myndigheder med

henblik på at afveje mulighederne for at tilrettelægge en mere digital proces end den

nuværende og herved reducere indberetningsbyrderne for virksomhederne.

Document Classification: KPMG Confidential

06 Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Der kan overordnet set opstil es to forskellige modeller for udveksling af finansiel e og regnskabsrelaterede data mellem små virksomheder og de offentlige myndigheder.

Der kan opstilles forskellige modeller for, hvordan de små virksomheders finansielle og økonomiske

data i højere grad automatisk kan udveksles med offentlige myndigheder. I rapporten "Scenarier for

målarkitektur” præsenteres forskellige mulige herfor. Grundlæggende adskiller modellerne sig i

forhold til, hvornår i værdikæden de finansielle og økonomiske data overføres til myndighederne og

dermed også i forhold til hvorvidt det er virksomheden eller myndighederne der kan siges at have

dataansvaret (KPMG, 2019).

Rapporten opstiller to overordnede modeller:

•

Model 1:

I model 1 afleveres virksomhedernes data til det offentlige, efter en bearbejdning hos

virksomheden selv (som i dag). Der er tre varianter af denne model, hvor data deles henholdsvis

efter den løbende bogføring, dvs. i form af posteringer i en kontoplan, hvorpå myndighederne så

genererer balancen og resultatet til brug for forskelige indberetninger (1A); efter balancen og

resultatet er udarbejdet, dvs. som en råbalance (1B); eller som en færdigudarbejdet indberetning

med manuelle input og justeringer, hvor virksomhederne udarbejder materiale specifikt med

henblik på den enkelte indberetning (som i dag) (1C).

Model 2:

I model 2 afleveres virksomhederne finansielle data til det offentlige allerede på

transaktionstidspunktet i forbindelse med køb og salg af varer og ydelser, hvilket vil sige inden

virksomhederne selv har bogført data.

Figur 29: Modeller for virksomheders udveksling af data med det offentlige

•

De forskellige variationer af Model 1 understøtter således en bogførings- og indberetningsproces

med højere grad af automatisering end i dag, hvor virksomhedernes processer ikke i særlig høj grad

er integrerede (f.eks. med automatisk postering af faktura, integration med bank og integration med

myndigheders API-løsninger) og derfor indebærer meget manuelt arbejde samt øger risikoen for

indtastningsfejl. De tre procestrin ”løbende bogføring”, ”validering og afstemning” og ”manuelle

input” kan varetages i et digitalt regnskabssystem, som også, hvis systemleverandøren understøtter

dette, kan indberette data til myndighederne ved et klik direkte i regnskabssystemet, eller så

virksomhederne alene vil skulle godkende forudfyldte data.

Model 2, som har fokus på digitalisering af selve handelstransaktionen og mulighederne, som dette

giver, kan også kombineres med Model 1, idet elektroniske faktura i aller højeste grad understøtter

automatisering længere henne i værdikæden i forbindelse med virksomhedens bogføring. Elektronisk

fakturering er (som vist i kapitel 2) ikke særlig udbredt blandt små virksomheder i dag, end ikke, hvis

de allerede har digitale regnskabssystemer, der er sat op til at kunne generere og modtage disse.

Kilde: KPMG (2020): Automatisk Erhvervsrapportering – Scenarier for målarkitektur

Document Classification: KPMG Confidential

06 Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Virksomhedernes regnskabs- og bogføringsprocesser er i vidt omfang digitalt understøttet, men i de offentlige myndigheder findes der ikke på nuværende tidspunkt digitale

løsninger, der kan understøtte modellerne 1A, 1B og 2.

Som beskrevet i kapitel 2, modtager myndighederne i dag regnskabsdata fra virksomhederne i form af

en færdig indberetning indtastet eller uploaded i myndighedernes indberetningsløsninger så som

Regnskabsbasis eller TastSelv Erhverv. Der findes således ikke i dag ét eller flere systemer på

myndighedssiden, som vil kunne understøtte, at myndighederne modtager data på et tidligere tidspunkt

i værdikæden (som i model 1A, 1B og 2) og f.eks. vil skulle have ansvaret for at generere

virksomhedernes balance og resultatet ud fra bogføringsdata (som model 1A). Modellerne 1A, 1B og 2

vil altså i praksis indebære en væsentlig omlægning af myndighedernes nuværende processer og

udvikling af en ny systemunderstøttelse. Samtidig vil der ændres på de grundlæggende forudsætninger

ift. hvorvidt det er myndigheden eller virksomheden der har dataansvaret, en problematik der jf.

Kammeradvokaten 2017 bør undersøges nøje i forbindelse med den valgte model for AER.

Endeligt vurderes datagrundlaget på virksomhedssiden ikke på nuværende tidspunkt at være af en

kvalitet, hvor det vil være hensigtsmæssigt at hente data på tidsligt tidspunkt i processen uden

yderligere bearbejdning hos virksomhederne, og der er således stadig et stort potentiale for at forbedre

datagrundlaget på virksomhedssiden. Adskillige leverandører udbyder imidlertid digitale

regnskabssystemer, der kan understøtte alle fem procestrin i værdikæden på virksomhedssiden, og på

den måde gøre processen markant lettere for virksomheden samt forbedre datagrundlaget for

indberetningen.

Med henblik på at minimere risici og samtidig reducere byrder hos virksomhederne kan dette tale for at

realisere en løsning, der i videst muligt omfang digitaliserer virksomhedernes processer, uden at den

offentlige systemunderstøttelse ændres væsentligt. Hertil kommer, at en sådan løsning ikke indebærer

ændringer i placering af dataansvar eller medfører en væsentlig forøget ressourcemæssig byrde for

myndighederne. I målarkitekturen er en sådan løsning repræsenteret ved model 1C kombineret med

øget udbredelse af e-fakturering, der er et element i Model 2. Den del af Model 2, der vedrører

indberetning til det offentlige allerede på transaktionsniveauet, vil dog ikke indgå i løsningen, idet den vil

indebære en omfattende udbygning af de offentlige IT-systemer.

Tilgangen fra model 1A, 1B og 2 er dog som nævnt tidligere ikke helt ukendt i en offentlig kontekst.

Modellerne har f.eks. flere fællesnævnere med forskudsopgørelsen og årsopgørelsen, hvor

Skattestyrelsen bl.a. via indhentede data fra tredjeparter leverer forudfyldte opgørelser til borgerne, som

borgerne så selv korrigerer og justerer efter behov. På sigt kan mulighederne for at realisere de øvrige

modeller (1A, 1B og 2) analyseres med henblik på at vurdere, om modenheden i de tilgængelige

teknologiske løsninger er til stede.

Digital understøttelse af modellerne for automatisk erhvervsrapportering

Figur 30: Løsningsarkitektur for bogførings- og regnskabsprocesser

Muligt at understøtte

proces med eksisterende

regnskabssystem-

løsninger

Vil kræve væsentlig

omlægning af

myndigheders systemer

Kilde: KPMG (2019): Automatisk Erhvervsrapportering – Scenarier for Målarkitektur

Document Classification: KPMG Confidential

06 Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Model og initiativer for udbredelse af automatisk erhvervsrapportering

Udbredelse af en sammenhængende digital understøttelse af

virksomhedernes regnskabs- og bogføringsprocesser – svarende til

Model 1C kombineret med udbredelse af e-fakturering – indebærer

sammenkobling af flere komponenter og digitale løsninger.

I første procestrin – Aftale - kan anvendelse af e-faktura sikre, at

indgåelse af aftale om en handel kan understøttes digitalt.

Den løbende bogføring i andet procestrin kan ved brug af e-faktura

herefter ske automatisk i virksomhedens regnskabssystem. Anvendelse

af en fællesoffentlig standardkontoplan, der er tilpasset de datakrav,

myndighederne stiller i forbindelse med indberetningen, vil endvidere

kunne understøtte, at råbalance og regnskaber kan opstilles automatisk

og kun vil kræve enkelte manuelle justeringer i forbindelse med

indberetning.

Endelig har alle tre myndigheder i løbet af de sidste år etableret system-

til-system løsninger eller API’er til indberetning, så data kan overføres

direkte fra et regnskabssystem til myndighederne.

Med Danmarks Statistiks’ og Erhvervsstyrelsens system-til-system-

løsninger kan regnskabsdata uploades som XRBL-fil. Det kræver dog

særlig software at bruge disse løsninger, hvorfor det primært større

virksomheder eller revisorer, der bruger løsningerne.

Skatteforvaltningens

API

den

nyeste

rækken

indberetningsløsninger og lader regnskabssystemudbydere stille

løsningen til rådighed for deres kunder, så virksomhederne kan

indberette momsregnskab direkte fra deres eget regnskabssystem uden

at ekstra software er nødvendig.

I praksis kan alle komponenter som illustreret i figur 31 - fra e-faktura til

overførsel af data til myndighederne - leveres i et og samme regnskabs-

system, så virksomhederne kun skal tilgå én brugergrænseflade for at

håndtere processerne fra faktura til og med indberetning.

Virksomheder

Aftale

Størstedelen af de små virksomheders processer for generering af data til brug for indberetning kan varetages i et regnskabssystem. Der er behov for få opdateringer og

udvidelse af eksisterende løsninger for at realisere et samlet digitalt flow for virksomhederne.

Figur 31: Model for udbredelse automatisk erhvervsrapportering

Løbende

bogføring

E-faktura eksisterer

allerede som

faktureringsløsning.

Validering og

afstemning

Manuel

Indberet-

ning

Flere regnskabssystemudbydere tilbyder

allerede i dag løsninger indeholdende e-

faktura, kontoplaner samt automatisk

opstilling af f.eks. råbalance.

Regnskabssystem

Regnskabs-

systemudbyder

E-faktura

Standard-

kontoplan

Bogføring og behandling i

regnskabssystem

Indberetnings-

funktion

For momsindberetning er både

udviklet overførselsfunktion og

API, der overstøtter automatisk

overførsel af data.

Virk.dk, TastSelv Erhverv,

IBS, mv.

API

Betalings-

formidler

Betalings-

løsning

Der er allerede udviklet flere offentlige

kontoplaner, der understøtter korrekt

bogføring i henhold til offentlige krav.

Myndighed

Herefter kan virksomhederne ved et klik i regnskabssystemet overføre data til offentlige indberetningsløsninger,

logge ind på den offentlige løsning og godkende de uploadede data. Dette indebærer, at antallet af manuelle

indtastninger reduceres væsentligt, idet virksomhedens opgave alene vil være at tilføje enkelte kvalitative input

såsom ledelsespåtegning i forbindelse med indberetningen.

Samlet set bygger ovenstående model (Model 1C) således i vidt omfang på eksisterende løsninger og kendt

teknologi og introducerer derfor begrænsede risici set i forhold til de øvrige modeller for AER.

Document Classification: KPMG Confidential

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Indhold

Resumé

Baggrund

Metodisk tilgang

Små virksomheders erhvervsrapportering

Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Overvejelser om udbredelse

Bilag: Kilder og beregningsforudsætninger

Document Classification: KPMG Confidential

Opgørelse af gevinster og omkostninger

07 Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Gevinster og omkostninger ved automatisk erhvervsrapportering er afdækket ved at sammenholde nuværende processer, digital understøttelse, ressourceforbrug og centrale

kvalitetsindikatorer med et scenarie, hvor AER er bredt udbredt blandt små virksomheder.

I det følgende introduceres de samlede potentielle gevinster og omkostninger ved udbredelse af

AER for henholdsvis virksomheder, myndigheder og regnskabssystemudbydere, herunder både

de kvantificerbare samt de kvalitative gevinster og omkostninger.

Fremgangsmåden for kortlægning af gevinster og omkostninger har været at kortlægge

virksomhedernes og myndighedernes nuværende processer som beskrevet i kapitel 4 og 5 og

herefter vurdere, hvilke ændringer udbredelsen af AER som beskrevet i kapitel 6 vil indebære for

disse processer. Gevinster og omkostninger er i dette kapitel præsenteret og beskrevet for

henholdsvis virksomheder, myndigheder og regnskabssystemudbydere (RSU’er).

Det er endvidere angivet, om de i business casen behandles som kvantitative eller

kvalitative gevinster, jævnfør beskrivelse af vores metodiske tilgang i kapitel 3.

Med afsæt i de identificerede gevinster og omkostninger estimerer business casen de

økonomiske gevinster ved introduktion af AER under hensyn til de forbehold, der er

beskrevet i kapitel 3. En samlet opgørelse af de kvantificerbare gevinster og omkostninger

er præsenteret sidst i kapitlet. Kildegrundlaget for de enkelte gevinster og omkostninger er

præsenteret i bilag 2-4, mens forudsætningerne bag beregninger er præsenteret i bilag 5.

Overvejelser vedrørende forudsætninger for realisering af potentialet fremgår af kapitel 8.

Figur 32: Fremgangsmåde for kortlægning af gevinster og omkostninger ved introduktion af automatisk erhvervsrapportering

Nuværende situation

Virksomhedernes nuværende processer

Gevinster og omkostninger for RSU'er

Gevinster og omkostninger for myndigheder

Model for AER

Gevinster og omkostninger for virksomheder

Udbredelse af AER

Gevinster og omkostninger for centrale aktører

Danmarks Statistiks nuværende processer

Erhvervsstyrelsens nuværende processer

Skattestyrelsens nuværende processer

Document Classification: KPMG Confidential

07 Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Potentiel e gevinster og omkostninger for virksomheder i målgruppen

Figur 33: Overblik over gevinster og omkostninger for virksomheder

Type

Navn

Beskrivelse

For virksomhederne vedrører de primære gevinster et reduceret tidsforbrug på manuelle processer og mindsket behov for ekstern bistand. Alt afhængigt af den enkelte

virksomheds nuværende digitale understøttelse kan virksomhederne få meromkostninger som følge af behov for at abonnere på et digitalt regnskabssystem.

Opgørelse

Tidsbesparelse på

manuelle processer

For virksomheder i målgruppen indebærer den løbende bogføring og indberetning adskillige manuelle indtastninger, opgørelser og

sammenstillinger. Ved udbredelse af e-fakturering, standardkontoplan, digitale regnskabssystemer og digitale indberetningsmuligheder vil

mange af disse trin bortfalde, og virksomhedens opgave vil fremadrettet primært være at forholde sig til undtagelser ift. indgående faktura og

betalinger samt at kvalitetssikre og godkende automatisk genererede indberetninger.

Virksomhederne i målgruppen bogfører og opgør ikke deres regnskab løbende, men i højere grad i forbindelse med f.eks.

momsindberetningerne. Det betyder, at mange små virksomheder ikke løbende har et godt overblik over deres økonomi, hvilket kan give

anledning til unødig stress og bekymring. Automatiske løsninger til løbende bogføring og regnskab kan således være en stor hjælp for små

virksomheder ift. at have bedre overblik og mere forudsigelighed i forbindelse med deres økonomi.

Adskillige virksomheder i målgruppen anvender i dag ekstern hjælp i form af revisorer eller økonomikonsulenter til at varetage løbende

bogføring og udarbejdelse af råbalance og regnskab samt eventuel indberetning. Virksomhederne i målgruppen bruger i gennemsnit 17.000 kr.

på ekstern bistand om året. Ved udbredelse af e-fakturering, standardkontoplan, digitale regnskabssystemer og digitale

indberetningsmuligheder vil flere af disse processer blive automatiseret, og revisorens opgave vil primært bestå i at kvalitetssikre og validere

automatisk genererede opstillinger og afskrivningsprofiler samt at indsætte noter.

Mange små virksomheder afstemmer i dag indkomne betalinger med faktura ved at logge ind på netbank, eller også betaler de for at få

adgang til bankdata via deres regnskabssystem. Udbredelse af e-fakturering vil sammen med en forventelig kommende udbredelse af PSD2

sikre, at virksomheder kan få adgang til deres bankdata via deres regnskabssystem og hermed automatisk afstemning uden ekstra

omkostninger.

Virksomheder i målgruppen skal ofte udlevere finansielle data og regnskabsdata til tredjeparter – f.eks. investorer og banker, der ønsker at

vurdere virksomhedens økonomi, foretage kreditvurderinger mv. En langt mere digitaliseret og automatisk proces omkring den løbende

bogføring vil indebære, at det vil være lettere for virksomhederne at generere realtidsdata og stille dette til rådighed for tredjeparter.

Kvantificeret

Gevinster

Bedre overblik over

økonomi og mere

forudsigelighed

Ikke-

kvantificeret

Mindsket behov for

ekstern bistand

Potentiale for små

virksomheder

Ikke-

kvantificeret

Lettere at afstemme

med banken

Ikke-

kvantificeret

*Se kildeangivelse

for de enkelte

gevinster og

omkostninger for

virksomhederne i

bilag 2.

Lettere at stille data til

rådighed for tredjeparter

Omkostninger

Udgifter til digitalt

regnskabssystem

For virksomhederne i målgruppen udgør regnskabssystemer i dag alt fra cloud-baserede full-service løsninger til helt almindelige Excel-ark og

papirbaserede registreringer. Udbredelse af AER og realisering af ovenstående gevinster forudsætter, at virksomhederne som minimum

anskaffer et regnskabssystem der har de funktioner som understøtter at processen kan automatiseres. Udgifterne til disse systemer varierer

fra alt fra simple men gratis løsninger til mere avancerede løsninger, der koster 180-350 kr./måned hos de store udbydere.

Når virksomheder, som ikke allerede anvender et cloud-baseret regnskabssystem, en standardkontoplan eller e-faktura, skal omstille deres

Ikke-

kvantificeret

Kvantificer

Omstilling til nye processer

arbejdsprocesser til langt mere digitale og automatiserede processer, vil der alt andet lige være et ressourceforbrug forbundet med denne

omstilling. Omstillingsomkostningerne forventes dog at være relativt begrænsede, idet de primært handler om tilvænning, og disse er yderst

begrænsede for yngre generationer, der i udgangspunktet er mere digitale end ældre generationer.

Ikke-

kvantificeret

Document Classification: KPMG Confidential

07 Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Potentiel e gevinster og omkostninger for offentlige myndigheder

Figur 34: Overblik over gevinster og omkostninger for myndigheder

Type

Navn

Bedre datagrundlag for

kontrol og mere effektiv

kontrol

Beskrivelse

På tværs af de offentlige myndigheder, der modtager indberetninger af finansiel e og regnskabsrelaterede data, vedrører gevinsterne primært indberetninger af højere kvalitet

og øget regelefterlevelse. Myndighederne vil have udgifter til udvikling af API’er, der understøtter digital indberetning, samt til information og udbredelse af AER.

Opgørelse

Virksomhedernes indberetning af moms og årsregnskaber er i vidt omfang fejlbehæftede, herunder ofte med relativt simple fejl.

Myndighederne har derfor allokeret ressourcer til automatiseret og manuel kontrol af virksomhedernes indberetninger. En øget automatisering

af virksomhedernes processer for tilvejebringelse af data til brug for indberetning forventes at forbedre virksomhedernes datagrundlag

væsentligt og reducere omfanget af fejlbehæftede indberetninger, hvilket vil give mulighed for at indrette kontrollen mere effektivt.

Ikke-

kvantificeret

Gevinster

Øget kvalitet i

indberetningerne

/Øget regelefterlevelse

blandt virksomhederne

Det er myndighedernes opfattelse, at mange virksomheder gerne vil indberette korrekt til offentlige myndighederne, men ofte ikke har tiden

eller evnerne til at gøre det korrekt. En øget automatisering af processen for tilvejebringelse af data til brug for indberetning og introduktion af

en offentlig standardkontoplan forventes væsentligt at forbedre kvaliteten i virksomhedernes indberetninger og dermed opnås øget

regelefterlevelse.

Ikke-

kvantificeret

Positiv effekt på

regelefterlevelse

Potentiale for

myndigheder

Udgift til at tilrette

og vedligeholde

standardkontoplan

*Se kilde-angivelse

for de enkelte

gevinster og

omkostninger for

myndighederne i

bilag 3.

Skatteforvaltningens compliance-undersøgelser viser, at hele 48% (se kapitel 4) af virksomhederne, der indberetter moms, laver utilsigtede

fejl. Undersøgelser viser ligeledes, at virksomhedernes manglende regelefterlevelse (non-compliance) skyldes bogføringsfejl og kun i meget

begrænset grad skyldes sammentællingsfejl og indberetningsfejl. Automatisering af bogføringen (gennem udbredelsen af e-fakturering,

moderne regnskabssystemer og standardkontoplaner) forventes derfor at medføre færre fejl i virksomhedernes bogføring og følgelig en afledt

effekt på regelefterlevelse.

Både Skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen vil skulle tilrette deres eksisterende standardkontoplaner til en fællesoffentlig

referenceramme. Der vil være en engangsomkostning ved dette. Hertil kommer drift og vedligeholdelse af den fællesoffentlige

standardkontoplan.

Ikke-

kvantificeret

Kvantificeret

Omkostninger

Udgift til udvikling af

myndigheds-API'er

Skattestyrelsen har i dag etableret en API til brug for momsindberetning, som virksomheder kan benytte til digital indberetning direkte

gennem et cloud-baseret regnskabssystem. Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik har system-til-system løsninger, som kræver ekstra

software, hvorfor det primært er revisorer, der benytter løsningerne. Hvis AER skal understøtte automatisk indberetning, så virksomhederne

alene skal logge in på myndighedernes hjemmesider og godkende allerede uploadet data, indebærer dette, at tilsvarende API'er vil skulle

udvikles til indberetning af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen og regnskabsstatistikken til Danmarks Statistik. I en overgangsperiode vil

myndighederne således skulle supportere flere forskellige indberetningsløsninger.

Udbredelse af automatisk erhvervsrapportering vil indebære, at virksomhederne i målgruppen oplyses om initiativet og ikke mindst de

forventede gevinster, samt et tæt samarbejde med erhvervsorganisationer og regnskabssystemudbydere. Ressourcerne til gennemførelse af

disse initiativer vil skulle tilvejebringes hos myndighederne.

Kvantificeret

Udgift til information

og udbredelse af AER

Kvantificeret

Document Classification: KPMG Confidential

07 Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Potentiel e gevinster og omkostninger for regnskabssystemudbydere

Figur 35: Overblik over gevinster og omkostninger for regnskabsudbydere

Type

Navn

Beskrivelse

For leverandørerne af digitale regnskabssystemer vil gevinsterne ved AER primært vedrøre øget omsætning, idet flere virksomheder vil benytte digitale regnskabssystemer.

Regnskabssystemudbyderne vil imidlertid samtidig have udgifter til systemtilpasninger, der kan understøtte automatiserede processer.

Opgørelse

Øget kundebase/

større marked

Gevinster

Mulighed for at tilbyde

nye services, såsom

kreditvurderinger

Idet udbredelsen af AER vil indebære, at langt flere virksomheder vil anvende et digitalt regnskabssystem, som muliggør automatisering af

processer og integration med myndighedernes API-løsninger, betyder dette et større marked for de regnskabssystemudbydere, der til byder

disse løsninger. Kundetilvæksten vil af regnskabssystemudbyderne kan omsættes til øget omsætning.

Ikke-

kvantificeret

Med en forventelig kommende implementering af PSD2 vil grænsen mellem bank og regnskabsudbydere udviskes, hvorfor

regnskabsudbyderne kan udbyde nye services til deres kunder. Muligheden for automatisk afstemning med banken vil ikke længere være en

omkostning for regnskabssystemudbyderne, idet bankerne er pålagt at stille data til rådighed gennem åbne API’er,. Ligeledes vil

regnskabssystemudbyder kunne tilbyde betalingsservices direkte fra regnskabssystemet, da bankerne også skal give adgang til dette.

Ikke-

kvantificeret

Potentiale for

regnskabssystem-

udbydere

Bogføring af bilag, så der med afsæt i bogføringen automatisk kan generes en råbalance eller opgørelse til brug for indberetning af regnskab

eller moms, vil kræve brug af en offentlig standardiseret kontoplan. Kontoplanen skal sikre, at bogføringen sker under hensyn til de krav, der

stilles fra myndighedernes side. Flere regnskabssystemleverandører leverer i dag standardiserede kontorplaner, men vil have behov for at

implementere den offentlige kontoplan for at understøtte automatisk generering af relevante opgørelser.

*Se kildeangivelse

for de enkelte

gevinster og

omkostninger for

regnskabssystem-

udbyderne i bilag 4.

Udgift til implementering

af fællesoffentlig

standardkontoplan

Omkostninger

Udgifter til integration med

myndighedernes API'er

Kvantificer

Digital overførsel af data fra regnskabssystemudbydernes systemer til myndighedernes systemer indebærer, at regnskabssystemudbyderne

udvikler digitale indberetningsfunktioner for indberetning af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen og indberetning af regnskabsrelaterede data til

Danmarks Statistik. Disse funktioner skal udvikles, hvilket vil drive omkostninger hos regnskabssystemudbyderne. De forøgede driftsudgifter

som følge af disse løsninger forventes at være begrænsede.

Kvantificere

Document Classification: KPMG Confidential

07 Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Kvantificerbare gevinster og omkostninger

Potentialet ved udbredelse af AER udgør ca. 0,9-2,9 mia. kr. for små virksomheder. For myndigheder og regnskabssystemudbydere forventes udgifterne at være begrænsede.

Samlet set viser de kvantificerbare gevinster, at der både for virksomhederne i regnskabsklasse A

samt virksomheder, der lever op til kravene for regnskabsklasse mikro B, forventes at være en positiv

business case forbundet med udbredelse af AER. I forhold til den tidligere præsenterede baseline (33

mia. kr.) opgjort med afsæt i data fra eftersynet af årsregnskabsloven for virksomhedernes processer

for indberetning til offentlige myndigheder indebærer nettogevinsterne en samlet besparelse på 1,6–

3,3 mia. kr. om året, altså 5-10%.

Det er ca. 66 % af virksomhederne i målgruppen, som antages at kunne flyttes fra deres nuværende

niveau af digital understøttelse til en højere grad af digital understøttelse. For den enkelte virksomhed

er der tale om en mulig tidsbesparelse på gennemsnitligt 11.000 kr. om året, og altså en besparelse

på 16% ift. den gennemsnitlige omkostning pr. virksomhed på 69.000 kr. Virksomheden antages at

skulle anskaffe sig et nyt regnskabssystem, som indeholder alle funktioner ift. at anvende e-faktura,

kunne afstemme med bank mv. og der er en omkostningen forbundet hermed på omkring 180 kr. om

måneden, dvs. ca. 2200 kr. om året. Nettogevinsten for den enkelte virksomhed er således i

gennemsnit ca. 9000 kr. om året.

Regnskabssystemudbyderne har primært nettoomkostninger ved udbredelse af AER. Disse skal

imidlertid sammenholdes med, at AER også rummer mulighed for at udvide kundegrundlaget samt

skaber et grundlag for at udvikle nye digitale services.

For offentlige myndigheder indebærer udbredelse af AER samlet set nettoudgifter svarende til 2-9

mio. kr. i engangsomkostninger samt 0,5 – 1 mio. kr. i varige udgifter. At udbredelse af AER

indebærer nettoudgifter skal bl.a. ses i sammenhæng med, at omprioriterede kontrolressourcer i

business casen behandles som en kvalitativ gevinst.

De kvantificerede gevinster og omkostninger er behæftet med usikkerhed. Det gælder særligt, om

incitamentet til at gennemføre ændringer i virksomhederne er til stede, og om der kan skabes den

forudsatte sammenhængende indsats mellem myndigheder, regnskabssystem-udbydere og små

virksomheder. Derfor må det anføres, at den nedre grænse for estimatet i virkeligheden kan ligge

endnu lavere, hvis antagelserne om de små virksomheders adfærd ikke holder

Ud over de kvantificerbare gevinster og omkostninger vil udbredelse af AER indebære en række

kvalitative gevinster som angivet på de forrige sider. Disse skal også tages i betragtning ved vurdering

af det samlede potentiale ved udbredelse af AER.

Datagrundlaget for de enkelte gevinster og omkostninger uddybes som nævnt i bilag 2, 3 og 4.

Beregningen af virksomhedernes tidsbesparelse på manuelle processer uddybes yderligere i bilag 5-6.

Tabel 36: Estimerede gevinster og omkostninger for virksomheder, mio. kr.

Gevinster og omkostninger

Gevinster

- Tidsbesparelse på manuelle processer

Omkostninger

- Anskaffelse af digitalt regnskabssystem

I alt

Realiseres én gang

Årlig varig effekt

1.630-3.250

340-680

950-2.910

Tabel 37: Estimerede omkostninger for de offentlige myndigheder, mio. kr.

Gevinster og omkostninger

Omkostninger

- Tilpasning og vedligeholdelse af fællesoffentlig

standardkontoplan

- Udvikling af API'er

- Informationskampagne

I alt

1-4

1-5

2-9

0,5-1

Realiseres én gang

Årlig varig effekt

Tabel 38: Estimerede omkostninger for regnskabssystemudbydere, mio. kr.

Gevinster og omkostninger

Omkostninger

- Implementering af fællesoffentlig

standardkontoplan

- Udvikling af digitale indberetningsmoduler

I alt

1-2

2-4

Realiseres én

gang

Årlig varig effekt

–

0-2

0-4

Document Classification: KPMG Confidential

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Indhold

Resumé

Baggrund

Metodisk

Små virksomheders erhvervsrapportering

Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Overvejelser om udbredelse

Bilag: Kilder og beregningsforudsætninger

Document Classification: KPMG Confidential

08 Overvejelser om udbredelse

Risici forbundet med udbredelse af automatisk erhvervsrapportering

Der er en række centrale risici forbundet med

realisering af potentialet ved udbredelse af AER.

Disse risici vedrører primært virksomhedernes

incitamenter til at anvende e-faktura og digitale

regnskabssystemer

samt

regnskabssystem-

udbydernes incitament til at implementere en

referencestruktur mellem deres egne kontoplaner

og offentlige kontoplaner.

Øvrige centrale risici fremgår af tabellen til højre.

Forud for udbredelse af AER vil det være

afgørende at vurdere disse risici nærmere og

opstille eventuelle mitigerende tiltag såsom

minimumskrav til regnskabssystemer (fx via.

certificering) samt standarder for portabilitet.

Der er risici forbundet med realisering af gevinsterne ved udbredelse af automatisk erhvervsrapportering blandt små virksomheder. Det vil være relevant at analysere disse risici

og eventuelt opstil e mitigerende tiltag forud for igangsættelse af AER.

Tabel 39: Centrale risici forbundet med realisering af gevinster

Risiko

Beskrivelse

Størstedelen af potentialet ved udbredelse af AER kan henføres til øget udbredelse og anvendelse af e-

faktura og digitale regnskabssystemer hos små virksomheder. Hvorvidt små virksomheder begynder at

anvende e-faktura og digitale regnskabssystemer afhænger imidlertid af, at de er bekendt med gevinsterne

ved disse løsninger og finder dem attraktive. Selv om virksomhederne finder gevinsterne attraktive, kan

vanens magt fortsat afholde dem fra at benytte e-faktura og digitale regnskabssystemer. En central barriere

for realisering af gevinsterne ved AER er derfor, at det er den enkelte virksomhed, der skal indse

gevinsterne ved automatisk erhvervsrapportering og herefter omlægge eksisterende processer.

De fleste digitale regnskabssystemer arbejder i dag med enten en fast kontoplan eller en løsning, hvor

brugeren selv kan opbygge en kontoplan. For at offentlige myndigheder kan realisere gevinsterne ved flere

korrekte indberetninger og bedre datakvalitet, er det centralt, at regnskabssystemudbyderne indarbejder en

referencestruktur i de digitale regnskabssystemer, der gør det muligt at matche systemernes nuværende

kontoplaner med offentlige kontorplaner. Regnskabssystemudbyderne skal selv prioritere at udvikle denne

funktionalitet frem for andre kundevente løsninger, der isoleret set kan rumme en bedre business case for

dem.

Vælger regnskabssystemudbyderne at implementere en referencestruktur, der gør det muligt at matche

nuværende kontoplaner, vil det være forbundet med en investering. Regnskabssystemudbyderne kan vælge

at finansiere denne investering ved at hæve priserne for eksisterende kunder, hvilket vil begrænse små

virksomheders incitament til at anvende et digitalt regnskabssystem.

For små virksomheder, der i dag anvender digitale regnskabssystemer, kan skift af udbyder være

kompliceret i den forstand, at det kan være kompliceret at få overført historiske data mellem udbydere,

hvilket i praksis indebærer, at der er begrænset incitament til at skifte midt i et regnskabsår. Komplicerede

leverandørskift kan således reducere små virksomheders incitament til at anvende digitale

regnskabssystemer.

Realisering af gevinsterne ved automatisk erhvervsrapportering forudsætter, at myndighederne stiller

dokumenterede API'er til rådighed for regnskabssystemudbydere og optimerer bagvedliggende

kontrolprocesser. Dette indebærer, at myndigheder skal prioritere investeringer i udvikling af API'er og

analysere muligheder for at optimere kontrolprocesser ved langt flere digitale og færre fejlbehæftede

indberetninger.

Realisering af gevinster hos små

virksomheder er baseret på frivillighed

Regnskabssystemudbydere har begrænset

incitament til at matche kontostruktur med

offentlige kontoplaner

Regnskabssystemudbydere overfører

omkostninger til kunder

Komplicerede leverandørskift

Implementering af API'er og optimering af

kontrolprocesser i offentlige myndigheder

Document Classification: KPMG Confidential

Indhold

Resumé

Baggrund

Metodisk tilgang

Små virksomheders erhvervsrapportering

Myndighedsprocesser omkring indberettede data

Modeller for automatisk erhvervsrapportering

Potentialet ved automatisk erhvervsrapportering

Overvejelser om udbredelse

Bilag: Kilder og beregningsforudsætninger

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 1: Litteraturliste

Tabel 40: Litteraturliste

Potentialevurderinger

Lovgivningsanalyser

Business casen tager udgangspunkt i tidligere potentialevurderinger og forudgående analysearbejde inden for lovgivning og digital understøttelse.

Erhvervsstyrelsen – Administrative lettelser ved automatisk erhvervsrapportering, 2017, Deloitte

AMVAB-måling, Måling af administrative konsekvenser ved bogføringsloven og årsregnskabsloven, 2019, EY

Kortlægning af barrierer og løsningsmuligheder i årsregnskabsloven og konsekvensvurdering heraf med henblik på at gennemføre automatisk erhvervsrapportering, 2017, KPMG

Analyse af mulighederne for automatisk erhvervsrapportering på momsområdet, 2018, KPMG

PSD2 og fremtidens automatiserede erhvervsrapportering, 2018, KPMG

Automatisk Erhvervsrapportering – Kortlægning af barrierer i skattekontrolloven og mindstekravsbekendtgørelsen, 2018, KPMG

Kortlægning af barrierer i bogføringsloven med henblik på at gennemføre automatisk erhvervsrapportering, 2019, KPMG

Afskrivningsanalyse, 2019, KPMG

Understøttelse af virksomhedernes bogførings- og indberetningsprocesser

Elektronisk fakturering – Analyse af udbredelse og anvendelse blandt danske virksomheder, 2017, KPMG

Virksomhedernes parathed til Automatisk Erhvervsrapportering, 2018, Advice

Erhvervsstyrelsen, Analyse af brug af årsrapporten fra mindre virksomheder i regnskabsklasse B, 2018, EY

Erhvervsstyrelsen – Undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt, 2018, KPMG

Undersøgelse af automatisering og nøjagtighed af mindre virksomheders bogføring samt udbredelse, barrierer og løsningsforslag for anvendelse af e-fakturering B2B, 2019, Deloitte

Analyse af barrierer og muligheder for Automatisk Erhvervsrapportering for små virksomheders B2C-fakturering, 2019, PwC

Tests af automatiske indberetningsløsninger

Test af standardkontoplan, 2018, KPMG

Pilottest af standardkontoplaner til brug for momsindberetningsdata – Analyse af NemVirksomheds og Erhvervsstyrelsens standardkontoplan samt test af NemVirksomheds API-løsning, 2019, KPMG

POQ Metode Rapport, Automatisk Erhvervsrapportering, 2019, Digital Revisor

Specifikation af arkitektur

Automatisk Erhvervsrapportering – Scenarier for målarkitektur, 2019, KPMG

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 2: Antagelser og datagrundlag – Gevinster og omkostninger for virksomheder (1/2)

Tabel 41: Identificerede gevinster for virksomheder

Potentiel gevinst

Tidsbesparelse på manuelle

processer i forbindelse med

bogføring og indberetning

Antagelse

De virksomheder, som anvender et regnskabssystem og håndterer faktura automatisk, bruger markant mindre tid på bogføring (pr. salg) end

andre virksomheder, hvilket fremgår af beregningerne i bilag 4.

Det fremgår af Advice’ undersøgelse af "virksomhedernes parathed til automatisk erhvervsrapportering", at en væsentlig andel af de små

virksomheder er positive over for automatisk erhvervsrapportering og ønsker at spare tid på bogføring (Advice, 2018).

Markedet for digitale regnskabsløsninger er samtidig i rivende udvikling, og løsningerne er blevet bedre og billigere (KPMG, 2018). Vi ved

bl.a. fra Erhvervstyrelsens revisionspligtundersøgelse, at regnskabssystemudbyderne i dag har opnået en automatiseringsgrad på mellem

40 og 80% af posteringerne og arbejder på at nå en automatiseringsgrad på 90 til 95% (KPMG, 2018).

Vi ved ligeledes, at mange virksomheder ifølge PwC angiver, at de mangler viden om de digitale muligheder (PwC, 2019).

Det antages på denne baggrund i business casen, at en væsentlig andel af virksomhederne i målgruppen, som ikke på nuværende tidspunkt

har den tilstrækkelige digitale understøttelse af deres bogføringsprocesser, kan løftes.

Opdelingen af virksomheder i segmenter uddybes i bilag 4.

Færre fejl og en bedre kvalitet af regnskaberne betyder ifølge Advice’ interessentanalyse øget forudsigelighed for virksomhederne.

Regnskaber af højere kvalitet kan også bedre omsættes til ledelsesinformation, der kan bruges forretningsstrategisk, til økonomistyring

samt til at gøre det lettere at arbejde datadrevet (Advice, 2015). NSG-business casen (2017) fremhæver endvidere potentialet ved bedre

data i forhold til at forbedre virksomhedernes ressourcestyring/økonomistyring.

Ifølge analysen "virksomhedernes parathed til automatisk erhvervsrapportering" er flere virksomheder interesseret i at opnå en revisor-

besparelse (Advice, 2018).

Ifølge AMVAB-målingen bruger 80% af virksomhederne i AER's målgruppe revisors hjælp til enten løbende bogføring (34%) eller opstilling

af årsregnskab (64%) eller til begge dele. Virksomhedernes gennemsnitlige omkostning til assistance fra revisor er ca. 17.000 kr. om året

(EY, 2020). Det antages i business casen, at automatisk erhvervsrapportering kan spare de små virksomheder for en væsentlig del af disse

omkostninger, men vi har valgt ikke at estimere denne besparelse kvantitativt, idet vi ved fra bl.a. Erhvervsstyrelsens

revisionspligtundersøgelse, at der kan være mange årsager til, at virksomheder vælger at få assistance fra en revisor (KPMG, 2018).

Af PwC's analyse af barrierer og muligheder for små virksomheders B2C-fakturering fremgår det, at kun 26% af virksomhederne i

regnskabsklasse A og mikro B har automatisk afstemning enten gennem økonomi-/bogføringssystem eller via en anden digital tjeneste. En

stor andel virksomheder svarer derudover i undersøgelsen, at de er ubekendte med de digitale muligheder (46%), mangler tid til at sætte

sig ind i mulighederne (45%), eller at det er for omkostningsfuldt at anskaffe det rette system (57%).

Det antages, at en stor del af de små virksomheder ved udbredelse af automatisk erhvervsrapportering, herunder en succesfuld

implementering af PSD2, i højere grad vil få adgang til afstemning via et regnskabssystem eller andre digitale tjenester.

Pengeinstitutter og investorer efterspørger virksomhedernes regnskaber i forbindelse med kreditgivning mv., og det er ifølge EY (2018) ikke

tilstrækkeligt med det seneste årsregnskab; der skal kunne stilles friske tal til rådighed.

Det antages, at automatisering af den løbende bogføring og processerne for opstilling af et regnskab gør det langt lettere for

virksomhederne at kunne stille et regnskab til rådighed for tredjeparter.

Datagrundlag

•

EY (2019): AMVAB-måling, Måling af administrative

konsekvenser ved bogføringsloven og årsregnskabsloven

Advice (2018): Virksomhedernes parathed til Automatisk

Erhvervsrapportering

PwC (2019): Analyse af barrierer og muligheder for

Automatisk Erhvervsrapportering for små virksomheders

B2C-fakturering

Erhvervsstyrelsen – Undersøgelse af det fremadrettede

behov for revisionspligt, 2018, KPMG

Beregninger foretaget af KPMG.

Advice (2015): Projekt Digitale Regnskaber

Interessentanalyse

EY (2017): Nordic Smart Government – Business case for

Nordic SMEs.

EY (2020): AMVAB-måling, Måling af administrative

konsekvenser ved bogføringsloven og årsregnskabsloven

Advice (2018): Virksomhedernes parathed til Automatisk

Erhvervsrapportering

Erhvervsstyrelsen – Undersøgelse af det fremadrettede

behov for revisionspligt, 2018, KPMG.

KPMG (2018): PSD2 og fremtidens automatiserede

erhvervsrapportering

Deloitte (2019): Undersøgelse af […] e-fakturering B2B

PwC (2019) Analyse af barrierer og muligheder […] små

virksomheders B2C-fakturering.

EY, 2018: Erhvervsstyrelsen, Analyse af brug af

årsrapporten fra mindre virksomheder i regnskabsklasse

Bedre overblik over

økonomi og mere

forudsigelighed

Reduceret behov for

ekstern bistand

Lettere at afstemme med

banken

•

Lettere at stille data til

rådighed for tredjeparter

•

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 2: Antagelser og datagrundlag – Gevinster og omkostninger for virksomheder (2/2)

Tabel 42: Identificerede omkostninger for virksomheder

Potentiel omkostning

Udgifter til digitalt

regnskabssystem

Antagelse

Et digitalt regnskabssystem, som kan sende og modtage EAN/e-faktura og lave momsregnskab, kan fås gratis (med op til 1000 posteringer

om året). Med flere funktioner, herunder automatisk afstemning med bank, koster en abonnementsløsning mellem 180 og 350 kr. om

måneden. Et regnskabssystem, som understøtter automatisk erhvervsrapportering, koster således 2.160-4.200 kr. om året pr. virksomhed.

Det antages, at virksomhederne i gruppen "har et regnskabssystem, men manuelle processer" (44% jf. figur 47) skal anskaffe sig et nyt

regnskabssystem. jf. bilag 4 (3/4). Det antages derudover at virksomhederne i gruppen ”har ikke et regnskabssystem + får assistance af

revisor” (18% jf. figur 46) skal anskaffe sig et nyt regnskabssystem (eller rettere, deres Bogholder/revisor skal).

Således er omkostningen i de 2 scenarier:

50% * 66% virksomheder * 476.000 virksomheder i populationen * 2.160 kr.

≈

339 mio. kr.

100% * 66% virksomheder * 476.000 virksomheder i populationen * 2.160 kr.

≈

678 mio. kr.

Der vil alt andet lige være en mindre omstillingsbyrde i forbindelse med at lære et nyt regnskabssystem, nye funktioner, eller nye

indberetningsløsninger at kende. Det kan tage alt mellem et par timer og et par dage. Estimat herfor er så usikkert, at der ikke er udregnet

omkostninger kvantitativt for dette, hvilket også tidligere business cases har fravalgt.

Datagrundlag

•

Regnskabssystemudbydernes hjemmesider

Omstilling til nye processer

•

Advice (2015): Projekt Digitale Regnskaber

Interessentanalyse

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 3: Antagelser og datagrundlag – Gevinster og omkostninger for myndigheder

Tabel 43: Identificerede gevinster for myndigheder

Potentiel gevinst

Bedre datagrundlag for

kontrol og mere effektiv

kontrol

Øget kvalitet i

indberetningerne/øget

regelefterlevelse blandt

virksomhederne

Effekt på regelefterlevelse

(samfundsmæssig gevinst)

Antagelse

Virksomhedernes indberetning af moms og årsregnskaber er i vidt omfang fejlbehæftede, herunder ofte med relativt simple (og utilsigtede)

fejl. Myndighederne har derfor allokeret ressourcer til automatiseret og manuel kontrol af virksomhedernes indberetninger.

Det antages, at en øget grad af automatisering af bogføring og indberetning vil medføre færre fejl i virksomhedernes datagrundlag, hvilket

vil gøre det muligt at tilrettelægge en mere effektiv kontrol målrettet mod den gruppe virksomheder, der bevidst unddrager sig.

Det er myndighedernes opfattelse, at mange virksomheder gerne vil indberette korrekt til de offentlige myndigheder, men ofte ikke har

tiden eller evnerne til at gøre det. En øget automatisering af processen for tilvejebringelse af data til brug for indberetning og introduktionen

af en fællesoffentlig standardkontoplan forventes at forbedre virksomhedernes forudsætninger for at indberette korrekt og understøtte, at

virksomhedernes tidsforbrug på indberetning reduceres.

Skatteforvaltningens compliance-undersøgelser viser, at hele 48% af virksomhederne, der indberetter moms, laver utilsigtede fejl, og at

disse fejl opstår under selve bogføringen (Advice, 2015). En øget grad af automatisering af bogføring og indberetning vil medføre færre fejl,

som potentielt kan have en effekt på regelefterlevelse. Det er dog ifølge Skatteforvaltningen usikkert hvordan. Også PwC (2019) peger i

deres analyse på, at et forbedret data- og dokumentationsgrundlag umiddelbart vil have en positiv effekt på regelefterlevelse, fordi det

både kan være med til at mindske det utilsigtede fejl hos dem, som gerne vil være lovmedholdelige, og fordi det giver et større overblik

over, hvad der skal betales, og samtidig vil besværliggøre undergrundsøkonomi, hvis der er et øget dokumentationsniveau (PwC, 2019).

Datagrundlag

•

Interview med Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen

•

Interview med Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen

•

Interview med Skatteforvaltningen

Advice (2015): Business case for Projekt Digitale

Regnskaber

PwC, 2019: Analyse af barrierer og muligheder for

Automatisk Erhvervsrapportering for små virksomheders

B2C-fakturering.

Tabel 44: Identificerede omkostninger for myndigheder

Potentiel omkostning

Udgift til at tilrette

standardkontoplaner

Antagelse

Både Erhvervsstyrelsens og Skatteforvaltningens standardkontoplaner vil skulle tilrettes til en fællesoffentlig referenceramme. For

Erhvervsstyrelsen er der tale om at tilføje 4 konti, mens det for Skattestyrelsen vil kræve en renummerering af hele kontoplanen.

Det antages derudover, at det vil koste myndighederne op til 1. mio. kr. at drifte og vedligeholde den fællesoffentlige standardkontoplan.

Datagrundlag

•

KPMG (2019): Pilottest af standardkontoplaner til brug for

momsindberetningsdata – Analyse af NemVirksomheds

og Erhvervsstyrelsens standardkontoplan samt test af

NemVirksomheds API-løsning

Skattestyrelsen

Erhvervsstyrelsen.

KPMG's softwareudviklere

•

Udgift til at udvikle API'er

Udvikling af en simpel åben API oven på en XBRL-standard vil kræve 1 udvikler i 3 måneder og er estimeret til ca. 500.000 kr. Den konkrete

løsning afhænger dog af, om der blot skal laves en simpel løsning oven på XBRL-standarden eller opdateres til eventuelt nye standarder. Et

konservativt bud er derfor 0,5-2 mio. kr., hvilket indebærer, at udvikleren kan arbejde op til et år. Det samme er tilfældet for Danmarks

Statistik, som benytter tilsvarende system-til-system indberetningsløsning med indberetning i XBRL-fil. Udgiften til at udvikle åbne API'er til

både Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik estimeres således at være 1-4 mio. kr.

Det antages, at der skal bruges 1-2 årsværk fra myndighederne samt ekstern bistand på 500.000 kr. årligt over en periode på 1-3 år.

Omkostningen for en offentligt ansat i et ministerium er ca. 500.000 kr. årligt.

Den estimerede omkostning er således:

(1 * 500.000 kr. + 500.000 kr.) * 1 år = 1 mio. kr.

(2 * 500.000 kr. + 500.000 kr.) * 3 år = 4,5 mio. kr.

≈

5 mio. kr.

•

Udgift til information og

udbredelse af AER

•

KPMG’s beregninger

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 4: Antagelser og datagrundlag – Gevinster og omkostninger for regnskabssystemudbydere

Tabel 45: Identificerede gevinster for regnskabssystemudbydere

Potentiel gevinst

Øget kundebase/større

marked

Mulighed for at tilbyde

nye services, såsom

kreditvurderinger

Antagelse

Idet udbredelsen af AER vil indebære, at langt flere virksomheder vil anvende et digitalt regnskabssystem, som muliggør automatisering af

processer og integration med myndighedernes API-løsninger, betyder dette et større marked for de regnskabssystemudbydere, der

tilbyder disse løsninger. Kundetilvæksten vil af regnskabssystemudbyderne kan omsættes til øget omsætning.

Med en tilsigtet implementering af PSD2 vil grænsen mellem bank og regnskabssystemudbydere udviskes, hvorfor

regnskabssystemudbydere kan udbyde nye services til deres kunder (KPMG, 2018 og Deloitte, 2019). Her er tale om muligheden for

automatisk afstemning med banken fra regnskabssystemet og håndtering af betalinger direkte fra regnskabssystemet, hvortil bankerne nu

er forpligtede til at stille data til rådighed gennem åbne API’er. Men regnskabssystemudbyderne kommer potentielt også til at kunne

tilbyde andre services.

Datagrundlag

•

Alt andet end lige-betragtning

•

KPMG, 2018: PSD2 og fremtidens automatiserede

erhvervsrapportering

Deloitte, 2019: Undersøgelse af automatisering og

nøjagtighed af mindre virksomheders bogføring samt

udbredelse, barrierer og løsningsforslag for anvendelse af

e-fakturering B2B.

Tabel 46: Identificerede omkostninger for regnskabssystemudbydere

Potentiel omkostning

Udgifter til implementering

af offentlig standard-

kontoplan

Antagelse

Det antages, at det vil kræve 1-2 udviklere i 3. mdr., herunder at en udvikler koster mellem 40.000 og 60.000 kr. om måneden. De

forventede implementeringsomkostninger bliver således:

1 udvikler * 40.000 kr. * 3 mdr. * 10 regnskabssystemudbydere = 1,2 mio. kr.

≈

1 mio. kr.

2 udviklere * 60.000 kr. * 3 mdr. * 10 regnskabssystemudbydere = 3,6 mio. kr.

≈

4 mio. kr.

Derudover antages det, at der løbede vil være brug for vedligeholdelse af standardkontoplanen i forhold til løbende at sikre integration og

opdateringer til regnskabssystemudbydernes egne standardkontoplaner. Vi antager, at dette vil koste regnskabsudbyderne op mod

200.000 kr. om året * 10 regnskabssystemudbydere

≈

2 mio. kr. om året.

Det antages, at det vil kræve 1-2 udviklere i 3. mdr., herunder at en udvikler koster mellem 40.000 og 60.000 kr. om måneden. De

forventede implementeringsomkostninger bliver således:

1 udvikler * 40.000 kr. * 3 mdr. * 10 regnskabssystemudbydere = 1,2 mio. kr.

≈

1 mio. kr.

2 udviklere * 60.000 kr. * 3 mdr. * 10 regnskabssystemudbydere = 3,6 mio. kr.

≈

4 mio. kr.

Derudover antages det, at der løbede vil være brug for vedligeholdelse af standardkontoplanen i forhold til løbende at sikre integration og

opdateringer til regnskabssystemudbydernes egne standardkontoplaner. Vi antager, at dette vil koste regnskabsudbyderne op mod

200.000 kr. om året * 10 regnskabssystemudbydere

≈

2 mio. kr. om året.

Datagrundlag

Interview med regnskabssystemudbydere og vurdering

foretaget af KPMG.

Udgifter til integration med

myndigheds-API'er

Interview med regnskabssystemudbydere og vurdering

foretaget af KPMG.

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 5: Estimering af potentialet for virksomhedernes administrative besparelser (1/4)

Automatisk erhvervsrapportering forventes at have en væsentlig effekt på virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med bogføring og indberetning.

Udgangspunktet for beregningen af potentialet for byrdelettelser for virksomheder i forbindelse med bogføring og indberetninger er opgørelsen af de administrative konsekvenser (såkaldt

AMVAB-måling) ved bogføringsloven og årsregnskabsloven foretaget i 2019 (EY, 2019). Som redegjort for i kapitel 4 er de samlede administrative omkostninger for virksomhedernes i

målgruppen her opgjort til ca. 33 mia. kr. og udgør business casens baseline. For hvert procestrin, for hvilke virksomhedernes byrder er kortlagt, gør business casen antagelser, om hvorvidt

virksomhedernes tidsforbrug på det specifikke procestrin kan reduceres som følge af udbredelse af AER og denne potentielle besparelse estimeres. Fordelingen af virksomhedens byrder i

forbindelse med de forskellige trin og den estimere potentielle besparelse fremgår af tabel 46 nedenfor. Som det ses, ligger de største byrder – og det største potentiale for byrdelettelser – i

forbindelse med processerne "Registrering af omsætning" og "Registrering af omkostning" samt "Indbetaling" og "Udbetaling". Antagelser og beregningsmetode uddybes i det følgende.

Tabel 47: Estimeret potentiale for tidbesparelse på manuelle processer for små virksomheder

Baseline

Regnskabsklasse A og

mikro B

(mio. DKK)

(afrundet)

10.500

300

9.630

400

2.600

23.430

4.400

4.750

9.150

Forventede effekter

Estimeret besparelse

- Scenarie 1

(mio. DKK)

Estimeret besparelse

- Scenarie 2

(mio. DKK)

Aftale og løbende bogføring

Registrering af omsætning

Periodisering af omsætning

Registrering af omkostning

Periodisering af omkostning

Registrering af ændringer i varelager

Total – Aftale og løbende bogføring

Afstemning

Indbetaling

Udbetaling

Total – Afstemning

Manuelle input

Udarbejdelse af resultatopgørelse, noter mv.

(årsregnskab)

Effekt af regnskabssystem og e-fakturering estimeret

Antages uændret

Effekt af regnskabssystem og e-fakturering estimeret

Antages uændret

750

310

1.060

1.500

610

2.110

500

580

1080

Effekt af regnskabssystem estimeret

250

290

540

Moms

Total – Manuelle input

Indberetning

Indtastning/Indberetning årsregnskab

Indtastning/Indberetning af momsregnskab

Total – Indberetning

Total

Effekt af standardkontoplan og forudfyldning af indberetning: Balance og resultatopgørelse genereres

automatisk, og anvendt regnskabspraksis udfyldes automatisk. Det 3 processer udgør 225 mio. kr. for

virksomhederne i målgruppen. Det antages, at tiden brugt på disse procestrin halveres, og at 20-50% af

virksomhederne vil anvende en standardkontoplan og indberette automatisk:

225 mio. kr. * 0,5 * 0,2

≈

23 mio. kr. og 225 mio. kr. * 0,5 * 0,5

≈

56 mio. kr.

280

ikke kortlagt

Effekt af standardkontoplan og forudfyldning af indberetning

1.625

3.250

Ikke kortlagt

32.860

Effekt af ny API

Effekt af moms-API

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 5: Estimering af potentialet for virksomhedernes administrative besparelser (2/4)

Figur 48: Fordeling af stikprøven af virksomheder ift. kortlægning af ressource-

forbrug på bogføringsprocesser

Automatisk salgsfaktura

61,6%

Assistance

fra revisor

Manuel salgsfaktura

Automatisk indkøbsfaktura

Manuelle indkøbsfaktura

Automatisk salgsfaktura

12,4%

Manuel salgsfaktura

Automatisk indkøbsfaktura

Manuelle indkøbsfaktura

22,2%

39,4%

10,8%

50,5%

3,9%

8,5%

1,5%

11,1%

Til estimering af virksomhedernes potentiel e byrdelettelser tages udgangspunkt i virksomhedernes kortlagte ressourceforbrug på processerne registrering af omsætning og

omkostning samt registrering af indbetalinger og udbetalinger. Virksomhederne er delt op i segmenter efter graden af digital understøttelse af disse processer.

Vores datasæt (AMVAB-målingen) består af survey-data fra 2354 virksomheder er

virksomhedernes i AER’s målgruppe. Virksomhederne har angivet hvor mange minutter

de bruger på hvert procestrin, f.eks. på at registrere en salgsfaktura, samt hvor mange

salgsfaktura i dette tilfælde virksomheden har om ugen. På denne måde kan

virksomhedens tidsforbrug på de administrative processer opgøres til et årligt forbrug og

herefter ”den administrative omkostning” beregnes ved at gange det årlige timeforbrug

med prisen på en regnskabsmedarbejder eller revisor til denne type arbejde. I AMVAB-

målingen er denne pris 350,08 kr., så den pris anvender vi også i business casen.

På baggrund af survey-data foretager KPMG egne beregninger for at kunne sige noget

om ikke blot de totale administrative omkostninger (vores baseline jf. kapitel 3), men

også effekten af graden af digital understøttelse i virksomhederne. Mere præcist har

virksomhederne i undersøgelsen angivet hvorvidt de har et ”regnskabssystem” samt

hvorvidt de har automatiske processer til at håndtere fakturering. Vi kan derfor dele

virksomhederne i datasættet op i segmenterne illustreret i figur 46 til venstre.

Herefter gør vi i i business casen en række antagelser om, hvorvidt det kan lade sig gøre

at flytte virksomhederne fra ét segment til et andet, så de opnår en højere grad af digital

understøttelse. I realiteten er der her tale om, jf. kapitel 6, at de virksomheder, der enten

har et gammeldags eller simpelt digitalt værktøj (måske stillet til rådighed af deres

revisor) eller slet ikke har et regnskabssystem, skal anskaffe sig/købe abonnement på en

af de moderne digitale regnskabssystemløsninger, som understøtter e-fakturering mv.

(Disse uddybes på næste side).

Som det ses af figur 46 til venstre er det en forholdsvis høj andel af virksomhederne

(74%), der i målingen angiver, at de anvender et "regnskabssystem" til bogføring -

sammenlignet med hvad vi ved fra andre undersøgelser. Det skal derfor understreges, at

vi ikke ved noget om, hvad virksomhederne forstår ved et ”regnskabssystem”, andet

end at der specifikt har været angivet i spørgsmålet i AMVAB-målingen, at et Excel-ark

ikke tæller som et regnskabssystem. Denne store gruppe (74%) dækker altså over alt fra

meget simple digitale værktøjer til moderne cloud-baserede ERP-systemer.

74,0%

”Regnskabs-

system”

Ingen assistance

fra revisor

Sample

2.354

476.000

18,1%

Population

Assistance

fra revisor

26,0%

Manuelt system

7,9%

Ingen assistance

fra revisor

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 5: Estimering af potentialet for virksomhedernes administrative besparelser (3/4)

2018

virksomhedernes

"parathed

til

automatisk

erhvervsrapportering" blevet undersøgt i en omfattende spørgeskema-

og interviewundersøgelse (Advice, 2018). Undersøgelsen skelner

hovedsageligt mellem "dem som kan" vs. dem som "ikke kan" på

baggrund af virksomhedernes teknisk parathed samt kompetencer og

processer, og "dem som vil" vs. dem som "ikke vil" på baggrund af

virksomhedernes holdning til automatisk erhvervsrapportering og

skepsis overfor digitalisering generelt. Vi tager i business casen

udgangspunkt i denne undersøgelses resultater, når vi gør os

antagelser om, hvilke virksomhedssegmenter i vores datasæt, der kan

flytte sig fra et segment til et andet.

Virksomhedernes ”parathed” til AER er tidligere kortlagt på baggrund af deres tekniske parathed, kompetencer og holdning til AER. På denne baggrund, antager vi, at nogle af

virksomhederne vil flytte sig fra deres nuværende segment til et segment med en højere grad af digital understøttelse for at opnå en væsentlig tidsbesparelse.

Virksomhederne "som kan"

(ca. 32%) oplever teknologi som en stor hjælp og gør allerede alt, hvad de kan for at

blive så digitale som muligt (Advice, 2018). Gruppen anvender i høj grad cloud-baserede løsninger og har systemer

til håndtering af e-faktura (Advice 2018). Vi antager derfor i business casen, at der er stort sammenfald mellem

denne gruppe "som kan" og de 30% af virksomhederne i business casens datasæt (AMVAB-målingen), som angiver

både at have et regnskabssystem (som ikke er et Excel-ark), og som anvender automatisk fakturering (enten

salgsfaktura, manuel faktura eller begge dele). Disse virksomheders bogføring og indberetning er allerede i høj grad

digitalt understøttet og vi antager derfor ikke i business casen, at dette segment at flytter sig yderligere. (Denne

gruppe vil dog stadig opnå en stor effekt af at e-faktura bliver mere udbredt generelt).

Virksomhederne i segmentet "vil, men kan ikke"

(ca. 42%). ønsker i højere grad at digitalisere bogføring og

indberetninger, men har ikke på nuværende tidspunkt kompetencerne og processerne til at arbejde digitalt. De

anvender i mindre grad cloud-baserede services og har ikke systemer, som understøtter e-fakturering. De angiver i

meget lav grad at investere i digitale systemer/teknologier sammenlignet med virksomhederne "som kan" (Advice,

2018) og nogle af virksomhederne angiver ligeledes, at de tidligere har arbejdet mere digitalt, men fandt det for dyrt

og ressourcekrævende (Advice, 2018). Det antages i business casen, at der er et stort sammenfald mellem denne

gruppe og de 44% virksomheder i business casens datasæt (AMVAB-målingen), som har et regnskabssystem (af

ukendt type), og som håndterer processerne i forbindelse med fakturering manuelt. Da disse virksomheder, er

positive over for AER (Advice, 2018), og da de ift. teknisk parathed og kompetencer ikke ligger langt fra

virksomhederne, ”som kan", antages det i business casen, at virksomhederne i denne gruppe i høj grad kan flyttes.

Virksomhederne i segmentet "Vil ikke og kan ikke”

(26%) er derimod meget små virksomheder, som slet ikke

er digitalt orienterede, og som ikke mener, at digitalisering letter deres arbejdsgang (Advice, 2018). Flere er af den

opfattelse, at digitale systemer ofte er fejlbehæftede, og de føler sig ikke trygge ved at arbejde digitalt (Advice,

2018). Til gengæld udliciterer denne gruppe i høj grad deres bogføring og udarbejdelse af indberetning og får hjælp

fra deres revisor. Så det er vurderingen at dette segment flyttes, hvis deres revisor flytter sig (Advice, 2018). Vi

antager i business casen, at der er et stort sammenfald mellem virksomhederne i denne gruppe og de 26%

virksomheder i business casens datasæt (AMVAB-målingen), som angiver at de ”ikke har et regnskabssystem”. Vi

antager derfor yderligere i business casen, at de virksomhederne, som ”ikke har et regnskabssystem” og som ”får

assistance fra revisor” flytter sig til at opnå en højere grad af digital understøttelse gennem deres revisor.

Figur 49: Tre segmenter, som flytter sig

Advice, 2018, Virksomhedernes

parathed til AER

AMVAB-måling, 2019: Segmentering ift.

digital understøttelse af bogføringsprocesser

Har regnskabssystem og

automatisk faktureringsproces

Virksomheder som "kan"

32%

30%

Virksomheder som "vil,

men ikke kan"

42%

Har regnskabssystem og

manuel faktureringsproces

44%

Virksomheder som "ikke

vil, og ikke kan"

26%

Har ikke regnskabssystem og

kun manuelle processer

26%

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 5: Estimering af potentialet for virksomhedernes administrative besparelser (4/5)

Figur 51: Business casens antagelser om hvilke virksomhedssegmenter, der

flytter sig til et segment med højere grad af digital understøttelse

Til estimering af virksomhedernes potentiel e byrdelettelser tages udgangspunkt i virksomhedernes kortlagte ressourceforbrug på processerne registrering af omsætning og

omkostning samt registrering af indbetalinger og udbetalinger. Virksomhederne er delt op i segmenter efter graden af digital understøttelse af disse processer.

Med udgangspunkt i antagelserne, som redegjort for på forrige side, regner vi i

business casen på, hvad der sker, hvis virksomhederne i segmenterne med ”manuelle

fakturaprocesser” samt virksomhederne der ikke har et regnskabssystem, men får

hjælp af revisor, flytter sig, som illustreret i figur 48 til venstre.

Der er stor forskel på virksomhedernes tidsforbruget på processerne i de forskellige

segmenter, som illustreret på næste for processen ”registrering af salgsfaktura”. For

hver af de omkostningstunge processer i forbindelse med virksomhedernes bogføring

- 1) registrering af salgsfaktura, 2) registrering af leverandørfaktura, 3) registrering af

kundeindbetalinger og 4) betalinger af leverandørfaktura - estimerer vi således den

administrative besparelse, som opnås, hvis virksomhederne i de pågældende

segmenter flytter sig til et segment med højere grad af digital understøttelse (som vist

på figur 49 til venstre).

I det første scenarie antager vi at 50% af virksomhederne i de pågældende segmenter

flytter sig og i det andet scenarie antager vi at 100% af virksomhederne i de

pågældende segmenter flytter sig. Resultaterne af denne øvelse fremgår af Tabel 47

på side 47.

Automatisk faktura

Assistance

fra revisor

Manuel faktura

”Regnskabs-

system”

Automatisk faktura

Ingen assistance

fra revisor

Manuel faktura

Assistance

fra revisor

Manuelt system

Ingen assistance

fra revisor

Document Classification: KPMG Confidential

07 Bilag

Bilag 6: Beregningseksempel - Salgsfaktura

Figur 52: Virksomhedernes tidforbrug på registrering af salgsfaktura

Nuværende situation salgsfaktura

Estimeret administrativ lettelse for målgruppen af virksomheder i forbindelse med registrering af salgsfaktura.

Potentiale

Nuværende

tidsforbrug

(min.)

61,6%

Assistance

fra revisor

74,0%

"Regnskabs-

system"

Sample

2.354

476.000

Population

26,0%

Manuelt

system

Ingen assistance

fra revisor

7,9%

9,34

Ingen assistance

fra revisor

12,4%

Automatisk salgsfaktura

Manuel salgsfaktura

18,1%

Assistance

fra revisor

8,86

3,9%

8,5%

6,29

7,71

Automatisk salgsfaktura

22,2%

5,87

Ny fordeling

Scenarie 1

41,9%

Ny fordeling

Scenarie 2

61,6%

Virksomhederne er i AMVAB-målingen blevet

spurgt, hvor lang tid de anvender på at registrere

én salgsfaktura. Her menes processen fra

oprettelse og fremsendelse af ordrebekræftelse,

evt. oprettelse/ændring af kundedata samt

oprettelse og fremsendelse af salgsfaktura.

Det ses tydeligt, når virksomhederne opdeles i

segmenter, at virksomhederne, der har

automatiske processer til håndtering af

salgsfaktura, er hurtigere end andre, hhv. 5,87

vs. 8,07 minutter i gennemsnit for de

virksomheder, der får hjælp af revisor, og 6,26

vs. 7,71 minutter for de virksomheder, der ikke

får hjælp af revisor.

Antages det, at halvdelen af virksomhederne i

segmentet "regnskabssystem + manuel faktura"

flyttes til segmentet "regnskabssystem +

automatisk faktura", opnås en besparelse på ca.

750 mio. kr. Antages det, at alle virksomheder i

segmentet "regnskabssystem + manuel faktura"

flyttes til segmentet "regnskabssystem +

automatisk faktura", opnås en besparelse på

1.500 mio. kr. Der er tale om en årlig besparelse

på ca. 6.000 kr. pr. virksomhed.

Manuel salgsfaktura

39,4%

8,07

19,7%

8,1%

4,2%

12,4%

18,1%

7,9%

Document Classification: KPMG Confidential

The KPMG name and logo are registered trademarks or trademarks of KPMG International.

Document Classification: KPMG Confidential