Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2535189_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. februar 2022
Besvarelse af spørgsmål 170 alm. del stillet af udvalget den 31. januar
2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen »Rederiers konsolidering kalder på
grundigt eftersyn«, fra Transport Tidende, den 17. januar 2022 om et juri-
disk og politisk eftersyn af konkurrencesituationen på speditions- og logi-
stikområdet?
Svar:
Det er vigtigt, at der sikres fair og effektive konkurrenceforhold inden for
spedition og logistik.
Når rederier udvider deres forretning og indtræder på speditions- og logi-
stikområdet, må dette som udgangspunkt forventes at styrke konkurrencen
på markedet, hvilket kan føre til lavere priser for kunderne.
Det er ikke i sig selv i strid med konkurrencereglerne, at en virksomhed
integrerer sig vertikalt ved at etablere sig i andre dele af værdikæden. Dette
gælder, selvom denne virksomhed måtte have en stor markedsposition på
sit primære marked.
Konkurrencemyndighederne kan gribe ind i de tilfælde, hvor en domine-
rende virksomhed misbruger sin dominerende stilling, ved eksempelvis at
ekskludere aktører fra markedet.
Hvis virksomheder går ind på nye forretningsområder ved at opkøbe eller
fusionere med andre virksomheder, vil fusionen eller opkøbet ikke kunne
gennemføres uden at konkurrencemyndighederne har vurderet fusionen,
hvis visse krav til de involverede virksomheders omsætning mv. er opfyldt.
Konkurrencemyndighederne skal forbyde fusionen eller opkøbet, hvis kon-
kurrencen begrænses mærkbart i fx EU eller Danmark.
Konkurrencemyndighederne har således kompetencer til at håndhæve
overtrædelser af konkurrencereglerne og foretage de relevante undersøgel-
ser af konkurrencen på markedet. I Danmark håndhæves konkurrencereg-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm., om at kommentere artiklen »Rederiers konsolidering kalder på grundigt eftersyn«, fra Transport Tidende, den 17. januar 2022 om et juridisk og politisk eftersyn af konkurrencesituationen på speditions- og logistikområdet, til erhvervsministeren
2/2
lerne af Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der ud-
gør en uafhængig konkurrencemyndighed. På EU-niveau håndhæves reg-
lerne af EU Kommissionen.
Sager inden for international transport vil typisk ofte blive behandlet af
Kommissionen, fordi disse sager ofte vedrører flere EU-lande. Jeg er blevet
oplyst om, at de europæiske speditørers brancheorganisation har rettet hen-
vendelse til EU Kommissionen med henblik på at få undersøgt de rejste
forhold nærmere.
Jeg vil i den forbindelse endvidere nævne, at der gælder en særlig konkur-
renceregulering for visse former for samarbejde blandt rederier. EU’s så-
kaldte gruppefritagelsesordning for konsortier mellem linjerederier (For-
ordning (EF) Nr. 906/2009), der giver adgang til at etablere såkaldte linje-
konferencer mellem rederier, blev i 2020 forlænget af Kommissionen til
2024. Dette skete på baggrund af en evaluering fra 2018, som fandt, at
gruppefritagelsen bl.a. bidrog til effektivitetsforbedringer og heraf lavere
priser for kunderne. Gruppefritagelsen finder endvidere ikke anvendelse på
landtransport og er således ikke relevant for konkurrenceforholdene inden
for spedition og logistik.
Det bemærkes desuden, at mens rederier kan være underlagt tonnageskat-
teloven på søtransporten, så beskattes land-og lufttransportaktiviteter efter
almindelige regler om beskatning af selskaber.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup