Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2529217_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. februar 2022
Besvarelse af spørgsmål 163 alm. del stillet af udvalget den 20. januar
2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren gøre rede for de konsekvenser, den manglende produkti-
onsrabat for film- og animationsproduktioner har for Danmarks konkur-
rencevilkår på det europæiske marked for film- og animationsproduktion?
Svar:
Det er en almindelig del af kulturpolitikken i de fleste lande, at yde støtte
til film og øvrige audiovisuelle værker. Den nationale filmstøtte er imidler-
tid forskelligt sammensat internationalt, hvor incitamentsordninger i nogle
lande udgør den dominerende filmstøtte, mens andre lande, herunder Dan-
mark, har en direkte produktionsstøtte som dominerende filmstøtte.
Fordelingen af støtten til danske filmproduktioner er fastlagt i en filmpoli-
tisk aftale for 2019-2023, der har tilslutning fra alle Folketingets partier.
Som nævnt i svaret til spm. 161, bemærkes det, at der bliver givet væsentlig
støtte til erhvervene i Danmark. Der var på FL 2021 afsat 409,4 mio. kr. i
støtte til film, spil og animation. Målt pr. indbygger har Danmark en af de
højeste støtter i Europa i direkte filmstøtte. Det er altså brancher, som alle-
rede modtager væsentlig støtte fra statens side.
I Danmark har vi således valgt at prioritere den direkte filmstøtte, så vi
støtter danske produktioner og dermed også støtter udarbejdelsen af kultu-
relt indhold i Danmark.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup