ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: MFU spm., om ministeren vil tilkendegive, om det gældende regelsæt i forhold til køb af egne ydelser er tilstrækkeligt udbygget, jf. sagen omtalt i artiklen: Gylden fidus: Sådan sender Christiania-advokat millioner ind i eget firma, kobenhavliv.dk, den 4. januar 2022, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

15. februar 2022

Besvarelse af spørgsmål 159 alm. del stillet af udvalget den 19. januar

2022 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvilke love og regler der gælder for en

fondsbestyrers køb af egne ydelser i et eksternt firma, dvs. må en fonds-

bestyrer eksempelvis hyre sit eget advokatfirma til at passe den fond, han

administrerer og i bekræftende fald, hvordan sikres der så en fair konkur-

rence og derved prisfastsættelse af de købte ydelser?

Svar:

Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra

Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med de erhvervsdrivende fonde og

varetager administrationen af erhvervsfondsloven, som har oplyst følgen-

de:

”En

bestyrelse for en erhvervsdrivende fond skal alene varetage

fondens formål og interesser, jf. erhvervsfondslovens § 38, stk. 1, 1.

pkt. Varetagelse af fondens interesser indebærer en pligt for besty-

relsen til at sikre, dels at aktivitets- og uddelingsformål fremmes

bedst muligt, dels at direktionen og øvrige ansatte også i den dagli-

ge drift alene varetager fondens interesser. En fondsbestyrelse og

fondens ansatte må derfor ikke varetage uvedkommende hensyn og

interesser, herunder egne interesser.

Erhvervsfondsloven er ikke til hinder for, at en erhvervsdrivende

fond køber ydelser på almindelige markedsmæssige vilkår fra en

virksomhed, som et medlem af fondsbestyrelsen ejer, sidder i ledel-

sen for eller er ansat i, men et inhabilt bestyrelsesmedlem må, som

det fremgår af gennemgangen nedenfor, ikke deltage i sagens be-

handling i bestyrelsen, hvorfor en sådan beslutning skal træffes af

de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond er altid ansvarlig for, at

fonden køber ydelser på almindelige markedsmæssige vilkår. Det

følger af det almindelige selskabsretlige og fondsretslige princip,

om at aftaler mellem virksomheder med fælles interesser som ud-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 160: MFU spm., om ministeren vil tilkendegive, om det gældende regelsæt i forhold til køb af egne ydelser er tilstrækkeligt udbygget, jf. sagen omtalt i artiklen: Gylden fidus: Sådan sender Christiania-advokat millioner ind i eget firma, kobenhavliv.dk, den 4. januar 2022, til erhvervsministeren

gangspunkt skal ske på markedsvilkår, og at formueforskydninger

som skyldes, at aftaler ikke er indgået på markedsvilkår, efter om-

stændighederne må håndteres som uddelinger eller anden kapitalaf-

gang.

En fondsbestyrelse bør derfor altid, når der indgås aftaler med ek-

sempelvis en administrator eller en rådgiver påse, at aftalen er ind-

gået på almindelige markedsmæssige vilkår

–

navnlig hvis aftalen

indgås med interesseforbundne parter. Dette kan eksempelvis ske

ved, at der foretages en undersøgelse af markedet eller ved at der

indhentes forskellige tilbud.

Erhvervsfondsloven og årsregnskabsloven indeholder flere be-

stemmelser, som har til formål at sikre varetagelsen af fondens inte-

resser, herunder at fondens aftaler indgås på almindelige markeds-

vilkår, og åbenhed om bestyrelsens dispositioner, når en fondsbe-

styrelse eksempelvis køber ydelser hos et bestyrelsesmedlem eller

en virksomhed, som et bestyrelsesmedlem ejer eller deltager i ledel-

sen af.

•

De enkelte bestyrelsesmedlemmer må ikke deltage i bestyrel-

sens behandling af spørgsmål om aftaler, hvis de er inhabile, jf.

erhvervsfondslovens § 51. Et bestyrelsesmedlem vil altid være

inhabilt ved aftaler mellem den pågældende og fonden. Et be-

styrelsesmedlem vil som udgangspunkt også være inhabilt, hvis

den pågældende er medlem af ledelsen i eller ejer af den virk-

somhed, som en fond indgår aftale med, da bestyrelsesmed-

lemmet må antages at have en interesse i sagen, der kan være

stridende mod fondens interesser.

Hvis et inhabilt bestyrelsesmedlem deltager i behandlingen af

spørgsmål om aftaler med tredjemand, vil det inhabile bestyrel-

sesmedlems stemme være ugyldig. I visse tilfælde kan det

medføre, at bestyrelsens beslutning som sådan er ugyldig, hvis

det inhabile bestyrelsesmedlems stemme har været afgørende

for, at forslaget blev vedtaget.

•

En formand for en erhvervsdrivende fond må ikke udføre hverv

for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand, jf. er-

hvervsfondslovens § 52, stk. 3. Dette betegnes normalt som

forbuddet mod

”arbejdende

bestyrelsesformand”.

Denne bestemmelse er til hinder for, at en bestyrelsesformand

fungerer som advokat eller administrator for fonden, men en

anden advokat fra samme advokatfirma må dog gerne fungere

som advokat eller administrator for fonden.

En bestyrelsesformand kan i øvrigt, hvor der er særligt behov

herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet

om at udføre af og for bestyrelsen.

Forbuddet mod den såkaldte ”arbejdende bestyrelsesformand”

skal ses i sammenhæng med, at en formand ikke må varetage

den daglige ledelse som direktør. Forbuddet mod, at en besty-

relsesformand varetager hvervet som direktør eller udfører

hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand,

har til formål at forhindre en uheldig magtkoncentration hos

bestyrelsesformanden.

•

Medlemmer af en erhvervsdrivende fonds ledelse må ikke di-

sponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe

medlemmer af ledelsen eller andre en utilbørlig fordel på fon-

dens bekostning, jf. erhvervsfondslovens § 63, stk. 1. Utilbørli-

ge bestyrelsesbeslutninger, der strider imod lovgivningen eller

vedtægten, er ugyldige.

Ordet ”åbenbar” indikerer, at der skal foreligge en klart urime-

lig udøvelse af indflydelse, og af ordene ”egnet til” følger en

objektivering, dvs. der kræves ikke en subjektiv opfattelse af

forholdet som utilbørligt. I ordene

”utilbørlig fordel” ligger, at

der utvivlsomt skal foreligge urimelighed. Kravet om en ”for-

del” medfører også, at der skal foreligge en formueforskyd-

ning, der opnås helt eller delvist vederlagsfrit.

Bestemmelsen om utilbørlige dispositioner supplerer bestem-

melsen erhvervsfondslovens bestemmelser om inhabilitet og

understøtter det overordnede krav om, at bestyrelsen alene skal

varetage fondens formål og interesser.

•

Aftaler mellem fonden og et eller flere medlemmer af fondens

ledelse er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere

kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler, der er

indgået på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemvæ-

rende, jf. erhvervsfondslovens § 63, stk. 2.

Bestemmelsen er en afvigelse fra det normale aftaleretlige ud-

gangspunkt om, at mundtlige aftaler er bindende. Baggrunden

for bestemmelsen er, at ledelsesmedlemmer i en fond ikke kon-

trolleres af en ejerkreds, hvorfor der er behov for, at aftaler ef-

ter indgåelsen kan dokumenteres.

•

Bestyrelsesmedlemmerne i en erhvervsdrivende fond må ikke

modtage andre ydelser fra fonden end et almindeligt vederlag,

som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter

hvervets art og arbejdets omfang, jf. erhvervsfondslovens § 87,

stk. 1.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der mellem fonden og et

bestyrelsesmedlem indgås aftaler på sædvanlige markedsmæs-

sige vilkår.

•

Hvis bestyrelsesmedlemmer i en erhvervsdrivende fond under

udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet

fonden skade, vil disse bestyrelsesmedlemmer kunne blive er-

statningsansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsreg-

ler, som er kodificeret i erhvervsfondslovens § 126.

I erhvervsdrivende fondes årsregnskaber skal der i noterne op-

lyse om fondens transaktioner med såkaldte nærtstående parter,

og det gælder også transaktioner på normale markedsvilkår, jf.

årsregnskabslovens § 69, stk. 3. En fond skal oplyse om arten

af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de

informationer om transaktioner og mellemværender, der er

nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af

årsregnskabet

En erhvervsdrivende fond skal som minimum oplyse om trans-

aktionernes art og beløbsmæssige størrelse, den beløbsmæssige

størrelse af mellemværender og betingelser for disse og årets

nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og

den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehaven-

der.

En nærtstående part er blandt andet et bestyrelsesmedlem og

dennes nære familie eller en virksomhed, som et ledelsesmed-

lem kontrollerer. Bestemmelsen har til formål at sikre større

åbenhed om eksempelvis de ydelser, som en advokatvirksom-

hed ejet af et bestyrelsesmedlems sælger til en fond.

•

Erhvervsstyrelsen skal i relation til ovenstående gennemgang be-

mærke, at vi som led i vores løbende fondsretlige tilsyn med de er-

hvervsdrivende fonde har et stigende fokus på netop de problemstil-

linger, der kan opstå, når et eller flere bestyrelsesmedlemmer i en

fond varetager flere roller eller funktioner samtidig, som eksempel-

vis stifter, væsentlig gavegiver, direktør, administrator, rådgiver for

fonden samt ejer af eller ledelsesmedlem i en aftalepart.

Der er i denne situation en indbygget risiko for, at der kan ske en

sammenblanding af disse forskellige roller eller funktioner, hvilket

de nævnte lovbestemmelser netop skal forhindre, og som bestyrel-

sesmedlemmerne i de erhvervsdrivende fonde har et særligt ansvar

for at imødegå ved at have de fornødne procedurer og arbejdsgan-

ge.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup