Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2529205_0001.png
Folketingets erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. februar 2022
Besvarelse af spørgsmål 159 alm. del stillet af udvalget den 19. januar
2022 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke love og regler der gælder for en
fondsbestyrers køb af egne ydelser i et eksternt firma, dvs. må en fonds-
bestyrer eksempelvis hyre sit eget advokatfirma til at passe den fond, han
administrerer og i bekræftende fald, hvordan sikres der så en fair konkur-
rence og derved prisfastsættelse af de købte ydelser?
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn med de erhvervsdrivende fonde og
varetager administrationen af erhvervsfondsloven, som har oplyst følgen-
de:
”En
bestyrelse for en erhvervsdrivende fond skal alene varetage
fondens formål og interesser, jf. erhvervsfondslovens § 38, stk. 1, 1.
pkt. Varetagelse af fondens interesser indebærer en pligt for besty-
relsen til at sikre, dels at aktivitets- og uddelingsformål fremmes
bedst muligt, dels at direktionen og øvrige ansatte også i den dagli-
ge drift alene varetager fondens interesser. En fondsbestyrelse og
fondens ansatte må derfor ikke varetage uvedkommende hensyn og
interesser, herunder egne interesser.
Erhvervsfondsloven er ikke til hinder for, at en erhvervsdrivende
fond køber ydelser på almindelige markedsmæssige vilkår fra en
virksomhed, som et medlem af fondsbestyrelsen ejer, sidder i ledel-
sen for eller er ansat i, men et inhabilt bestyrelsesmedlem må, som
det fremgår af gennemgangen nedenfor, ikke deltage i sagens be-
handling i bestyrelsen, hvorfor en sådan beslutning skal træffes af
de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond er altid ansvarlig for, at
fonden køber ydelser på almindelige markedsmæssige vilkår. Det
følger af det almindelige selskabsretlige og fondsretslige princip,
om at aftaler mellem virksomheder med fælles interesser som ud-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 159: MFU spm. om, hvilke love og regler der gælder for en fondsbestyrers køb af egne ydelser i et eksternt firma, til erhvervsministeren
gangspunkt skal ske på markedsvilkår, og at formueforskydninger
som skyldes, at aftaler ikke er indgået på markedsvilkår, efter om-
stændighederne må håndteres som uddelinger eller anden kapitalaf-
gang.
En fondsbestyrelse bør derfor altid, når der indgås aftaler med ek-
sempelvis en administrator eller en rådgiver påse, at aftalen er ind-
gået på almindelige markedsmæssige vilkår
–
navnlig hvis aftalen
indgås med interesseforbundne parter. Dette kan eksempelvis ske
ved, at der foretages en undersøgelse af markedet eller ved at der
indhentes forskellige tilbud.
Erhvervsfondsloven og årsregnskabsloven indeholder flere be-
stemmelser, som har til formål at sikre varetagelsen af fondens inte-
resser, herunder at fondens aftaler indgås på almindelige markeds-
vilkår, og åbenhed om bestyrelsens dispositioner, når en fondsbe-
styrelse eksempelvis køber ydelser hos et bestyrelsesmedlem eller
en virksomhed, som et bestyrelsesmedlem ejer eller deltager i ledel-
sen af.
•
De enkelte bestyrelsesmedlemmer må ikke deltage i bestyrel-
sens behandling af spørgsmål om aftaler, hvis de er inhabile, jf.
erhvervsfondslovens § 51. Et bestyrelsesmedlem vil altid være
inhabilt ved aftaler mellem den pågældende og fonden. Et be-
styrelsesmedlem vil som udgangspunkt også være inhabilt, hvis
den pågældende er medlem af ledelsen i eller ejer af den virk-
somhed, som en fond indgår aftale med, da bestyrelsesmed-
lemmet må antages at have en interesse i sagen, der kan være
stridende mod fondens interesser.
Hvis et inhabilt bestyrelsesmedlem deltager i behandlingen af
spørgsmål om aftaler med tredjemand, vil det inhabile bestyrel-
sesmedlems stemme være ugyldig. I visse tilfælde kan det
medføre, at bestyrelsens beslutning som sådan er ugyldig, hvis
det inhabile bestyrelsesmedlems stemme har været afgørende
for, at forslaget blev vedtaget.
•
En formand for en erhvervsdrivende fond må ikke udføre hverv
for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand, jf. er-
hvervsfondslovens § 52, stk. 3. Dette betegnes normalt som
forbuddet mod
”arbejdende
bestyrelsesformand”.
Denne bestemmelse er til hinder for, at en bestyrelsesformand
fungerer som advokat eller administrator for fonden, men en
anden advokat fra samme advokatfirma må dog gerne fungere
som advokat eller administrator for fonden.
2
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 159: MFU spm. om, hvilke love og regler der gælder for en fondsbestyrers køb af egne ydelser i et eksternt firma, til erhvervsministeren
En bestyrelsesformand kan i øvrigt, hvor der er særligt behov
herfor, udføre opgaver, som den pågældende bliver anmodet
om at udføre af og for bestyrelsen.
Forbuddet mod den såkaldte ”arbejdende bestyrelsesformand”
skal ses i sammenhæng med, at en formand ikke må varetage
den daglige ledelse som direktør. Forbuddet mod, at en besty-
relsesformand varetager hvervet som direktør eller udfører
hverv for fonden, der ikke er en del af hvervet som formand,
har til formål at forhindre en uheldig magtkoncentration hos
bestyrelsesformanden.
•
Medlemmer af en erhvervsdrivende fonds ledelse må ikke di-
sponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe
medlemmer af ledelsen eller andre en utilbørlig fordel på fon-
dens bekostning, jf. erhvervsfondslovens § 63, stk. 1. Utilbørli-
ge bestyrelsesbeslutninger, der strider imod lovgivningen eller
vedtægten, er ugyldige.
Ordet ”åbenbar” indikerer, at der skal foreligge en klart urime-
lig udøvelse af indflydelse, og af ordene ”egnet til” følger en
objektivering, dvs. der kræves ikke en subjektiv opfattelse af
forholdet som utilbørligt. I ordene
”utilbørlig fordel” ligger, at
der utvivlsomt skal foreligge urimelighed. Kravet om en ”for-
del” medfører også, at der skal foreligge en formueforskyd-
ning, der opnås helt eller delvist vederlagsfrit.
Bestemmelsen om utilbørlige dispositioner supplerer bestem-
melsen erhvervsfondslovens bestemmelser om inhabilitet og
understøtter det overordnede krav om, at bestyrelsen alene skal
varetage fondens formål og interesser.
•
Aftaler mellem fonden og et eller flere medlemmer af fondens
ledelse er kun gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere
kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler, der er
indgået på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemvæ-
rende, jf. erhvervsfondslovens § 63, stk. 2.
Bestemmelsen er en afvigelse fra det normale aftaleretlige ud-
gangspunkt om, at mundtlige aftaler er bindende. Baggrunden
for bestemmelsen er, at ledelsesmedlemmer i en fond ikke kon-
trolleres af en ejerkreds, hvorfor der er behov for, at aftaler ef-
ter indgåelsen kan dokumenteres.
3
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 159: MFU spm. om, hvilke love og regler der gælder for en fondsbestyrers køb af egne ydelser i et eksternt firma, til erhvervsministeren
•
Bestyrelsesmedlemmerne i en erhvervsdrivende fond må ikke
modtage andre ydelser fra fonden end et almindeligt vederlag,
som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter
hvervets art og arbejdets omfang, jf. erhvervsfondslovens § 87,
stk. 1.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der mellem fonden og et
bestyrelsesmedlem indgås aftaler på sædvanlige markedsmæs-
sige vilkår.
•
Hvis bestyrelsesmedlemmer i en erhvervsdrivende fond under
udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet
fonden skade, vil disse bestyrelsesmedlemmer kunne blive er-
statningsansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsreg-
ler, som er kodificeret i erhvervsfondslovens § 126.
I erhvervsdrivende fondes årsregnskaber skal der i noterne op-
lyse om fondens transaktioner med såkaldte nærtstående parter,
og det gælder også transaktioner på normale markedsvilkår, jf.
årsregnskabslovens § 69, stk. 3. En fond skal oplyse om arten
af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de
informationer om transaktioner og mellemværender, der er
nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af
årsregnskabet
En erhvervsdrivende fond skal som minimum oplyse om trans-
aktionernes art og beløbsmæssige størrelse, den beløbsmæssige
størrelse af mellemværender og betingelser for disse og årets
nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og
den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehaven-
der.
En nærtstående part er blandt andet et bestyrelsesmedlem og
dennes nære familie eller en virksomhed, som et ledelsesmed-
lem kontrollerer. Bestemmelsen har til formål at sikre større
åbenhed om eksempelvis de ydelser, som en advokatvirksom-
hed ejet af et bestyrelsesmedlems sælger til en fond.
•
Erhvervsstyrelsen skal i relation til ovenstående gennemgang be-
mærke, at vi som led i vores løbende fondsretlige tilsyn med de er-
hvervsdrivende fonde har et stigende fokus på netop de problemstil-
linger, der kan opstå, når et eller flere bestyrelsesmedlemmer i en
fond varetager flere roller eller funktioner samtidig, som eksempel-
vis stifter, væsentlig gavegiver, direktør, administrator, rådgiver for
fonden samt ejer af eller ledelsesmedlem i en aftalepart.
4
 ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 159: MFU spm. om, hvilke love og regler der gælder for en fondsbestyrers køb af egne ydelser i et eksternt firma, til erhvervsministeren
Der er i denne situation en indbygget risiko for, at der kan ske en
sammenblanding af disse forskellige roller eller funktioner, hvilket
de nævnte lovbestemmelser netop skal forhindre, og som bestyrel-
sesmedlemmerne i de erhvervsdrivende fonde har et særligt ansvar
for at imødegå ved at have de fornødne procedurer og arbejdsgan-
ge.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
5