ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm., om ministeren vil oversende sin kommende redegørelse til Statsrevisorerne vedr. Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under covid-19, 6/2021, november 2021, til udvalget, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

ERHVERVSMINISTEREN

Erhvervsministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr.

6/2021 om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under

COVID-19

Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger

og overvejelser, som beretning nr. 6/2021 om Erhvervsministeriets forvalt-

ning af hjælpepakker under COVID-19 har givet anledning til.

Indledningsvis noterer jeg, at Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende,

at Erhvervsministeriet på kort tid og under vanskelige forhold har imple-

menteret hjælpepakkerne, og har levet op til Folketingets målsætning om

hurtig udbetaling til erhvervslivet.

Nedenfor adresserer jeg en række konkrete forhold i beretningen.

Gennemførelse af efterkontrol

Erhvervsministeriet gennemfører efterkontrol af de virksomheder og selv-

stændige mv. (herefter virksomheder), der har modtaget kompensation. Ef-

terkontrollen af de udbetalinger, der fandt sted i undersøgelsesperioden,

blev planlagt med afsæt i, at covid-19-krisen ville være overstået hen over

sommeren 2020. På det tidspunkt var situationen imidlertid anderledes end

forudset. Det meste af Danmark var således i efteråret 2020 og hen over

vinteren 2020/2021 præget af varierende grader af nedlukning med høje

smittetal og restriktioner.

På den baggrund blev det besluttet at udskyde efterkontrollen. Det ville

ikke være en holdbar situation, at staten med den ene hånd udbetalte kom-

pensation til virksomhederne, og samtidigt, med den anden hånd, potentielt

opkrævede for meget udbetalt kompensation på et tidspunkt, hvor mange

virksomheders likviditet var presset. Det ville have sendt et uhensigtsmæs-

sigt signal, som kunne have skabt usikkerhed om statens sikkerhedsnet til

virksomhederne.

Hertil kom et andet væsentligt forhold af praktisk og resursemæssig karak-

ter, nemlig at efterkontrollen i udgangspunktet håndteres af de samme med-

arbejdere i Erhvervsstyrelsen, der gennem behandling af ansøgninger har

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm., om ministeren vil oversende sin kommende redegørelse til Statsrevisorerne vedr. Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under covid-19, 6/2021, november 2021, til udvalget, til erhvervsministeren

2/5

oparbejdet erfaring og kendskab til ordningerne. Dertil kommer et stort be-

hov for it-udvikling, som er en begrænset resurse. Det var således ikke mu-

ligt i efteråret 2020 både at håndtere efterkontrol, behandle nye ansøgnin-

ger samt udvikle de nødvendige it-systemer til både efterkontrol og forlæn-

gelse af kompensationsordninger.

Jeg hæfter mig i øvrigt ved, som det også fremgår af beretningen, at der var

bred politisk tilslutning til beslutningerne om at udskyde efterkontrollen.

Siden beretningen blev offentliggjort i november 2021, har 97 pct. af virk-

somhederne indberettet deres oplysninger for de første kompensationsperi-

oder, og Erhvervsministeriet har påbegyndt sagsbehandlingen. For en stor

del af de resterende 3 pct. af de virksomheder (ca. 2.500), som ikke har

slutafregnet, så skyldes dette formentligt, at virksomhederne ved, at de skal

tilbagebetale det fulde kompensationsbeløb, fordi de ikke har oplevet den

forventede omsætningsnedgang. I disse tilfælde vil det være forbundet med

mere arbejde at slutafregne frem for blot at afvente et tilbagebetalingskrav.

Håndtering af særligt risikable sager

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen betoner vigtigheden af efterkontrol

fsva. særligt risikable sager (sager hvor der ud fra en række kriterier er for-

højet risiko for, at den udbetalte kompensation er uberettiget, og ikke vil

være mulig at få indkrævet). Jeg skal bemærke, at det har givet anledning

til en særlig indsats fra Erhvervsministeriets side.

Erhvervsministeriet har i en målrettet indsats fokus på de virksomheder,

der er ophørt undervejs, herunder virksomheder, der er gået konkurs. Er-

hvervsstyrelsen har fremrykket slutafregningen (efterkontrol) for denne

gruppe som følge af undersøgelsen. Slutafregningen for virksomheder, der

er gået konkurs, er igangsat i januar 2022. På tilsvarende vis har Erhvervs-

ministeriet fokus på virksomheder, der vurderes særligt risikable ud fra en

række kriterier om risiko og væsentlighed. Disse virksomheder bliver på-

lagt krav om revisorbistand, og styrelsen foretager en udvidet kontrol af

sagerne.

Opfølgning på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet

Statsrevisorerne fremhæver, at der ikke i tilstrækkelig grad er fulgt op på

henvendelser fra Hvidvasksekretariatet, og at opfølgningen på henvendel-

serne er udskudt uden klar begrundelse.

Jeg skal indledningsvist bemærke, at når Erhvervsstyrelsen modtager en

hvidvaskefterretning på en virksomhed, så sammenholdes denne med virk-

somhedens ansøgning. Hvis der er et tilstrækkeligt grundlag, politianmel-

des virksomheden. Det gælder imidlertid, at virksomhedernes ansøgninger

om kompensation er baseret på forventninger, og derfor kan Erhvervssty-

relsen ofte først be- eller afkræfte mistanken i hvidvaskefterretningen, når

3/5

virksomheden indberetter de faktiske hjemsendelser, omsætningstab og fa-

ste omkostninger i slutafregningen.

Jeg skal desuden bemærke, at Erhvervsstyrelsen er i gang med opfølgnin-

gen på hvidvaskefterretninger. For disse sager gælder følgende, jf. ovenfor:

virksomheder, der har modtaget mindst 25.000 kr. i kompensation via hhv.

lønkompensationsordningen og ordningen for selvstændige mv., og hvor

Erhvervsstyrelsen har modtaget en hvidvaskefterretning, der efter en gen-

nemgang vurderes relevant, bliver pålagt krav om revisorbistand, når de

slutafregner. Herved bliver det nemmere at opdage de virksomheder, der

bevidst og uretmæssigt har modtaget kompensation.

Jeg skal endvidere bemærke, at der også i den generelle sagsbehandling i

efterkontrollen bliver fulgt op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet,

herunder at en række sager på den baggrund bliver udtaget til en omfattende

manuel kontrol, hvor Erhvervsstyrelsen bl.a. gennemgår virksomhedsdata

og sammenholder disse med revisorerklæringen. I den forbindelse kan Er-

hvervsstyrelsen eksempelvis også bede virksomheden om yderligere doku-

mentation eller partshøre virksomheden om relevante forhold i hvidvask-

efterretningen. Såfremt der er indikationer på og tilstrækkeligt grundlag

for, at virksomheden forsætligt har afgivet forkerte oplysninger for at mod-

tage uberettiget kompensation, vil Erhvervsstyrelsen politianmelde virk-

somheden. Hvis ikke det er tilfældet, kan Erhvervsstyrelsen afkræfte mis-

tanken i hvidvaskefterretningen og færdigbehandle sagen.

Sagsbehandling af ansøgninger om kompensation

Statsrevisorerne fremhæver, at der ifølge undersøgelsen er begået fejl i

sagsbehandlingen af 5 pct. af ansøgningerne.

Vi skal selvsagt søge så vidt muligt at nedbringe fejl i sagsbehandlingen.

Jeg noterer mig her, at kompensationsordningerne er baseret på, at virk-

somhederne i en række tilfælde ansøger på grundlag af deres forventede

omsætningsnedgang, som selvsagt kan afvige fra den efterfølgende konsta-

terede omsætningsnedgang, som slutafregningen skal basere sig på. Det er

således først i forbindelse med den endelige slutafregning, at det faktiske

kompensationsbeløb kendes. Afvigelser er således teknisk set en integreret

del af kompensationsordningen og bør som udgangspunkt ikke betragtes

som en fejl fra virksomhedernes eller tilskudsmyndighedernes side.

Men uanset dette, så skal det naturligvis sikres, at virksomhederne får den

kompensation, de er berettiget til, hverken mere eller mindre. Og det ende-

lige og korrekte beløb bliver som nævnt endeligt fastsat i forbindelse med

slutafregningen, hvor virksomhederne indsender dokumentation for de fak-

tiske økonomiske forhold gældende for den kompensationsperiode, som de

laver slutafregning for.

4/5

Håndtering af straksudbetalte sager

Jeg noterer med tilfredshed, at Statsrevisorerne fremhæver, at Erhvervsmi-

nisteriet kun i få tilfælde har straksudbetalt ansøgninger, som var undtaget

fra straksudbetaling.

Jeg noterer mig desuden, at Rigsrevisionen fremhæver risikoen for, at nogle

ansøgninger i målgruppen for straksudbetaling er blevet udbetalt, selvom

de ville være blevet afvist, hvis de havde gennemgået en manuel kontrol.

Rigsrevisionen finder, at Erhvervsministeriet – set i lyset af den udskudte

efterkontrol – burde have gennemført yderligere risikoanalyser, samt af-

dækket behovet for en tidligere efterkontrol af disse særligt risikable sager,

der ikke har gennemgået en manuel kontrol.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at Folketingets Finansudvalg i april

2020 besluttede, at der først skulle foretages en fuld sagsbehandling af de

straksudbetalte ansøgninger i forbindelse med slutafregningen. I det lys er

det min opfattelse, at der var bred politisk enighed om den beslutning. Er-

hvervsstyrelsen har nu etableret et overblik over de straksudbetalte sager,

der omhandler de første kompensationsperioder, og igangsat sagsbehand-

lingen af sagerne i forbindelse med slutafregningen. Jeg skal i den forbin-

delse bemærke, at Erhvervsstyrelsens automatiske kontroller løbende op-

dateres med de seneste tal, hvorfor grundlaget for at identificere og følge

op på særligt risikable sager løbende styrkes.

Sagsbehandlingstid på tværs af de tre kompensationsordninger

Jeg noterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen generelt finder sagsbehand-

lingstiden tilfredsstillende på tværs af de tre kompensationsordninger.

Jeg noterer mig endvidere, at Statsrevisorerne ikke finder det helt tilfreds-

stillende, at 7 pct. af de virksomheder, der har søgt om kompensation for

faste omkostninger, har måttet vente mere end 60 dage på en afgørelse. Jeg

er enig i, at det ikke er helt tilfredsstillende, men jeg skal samtidig be-

mærke, at Erhvervsstyrelsen sendte et brev til de virksomheder, der havde

ventet mere end 30 dage på at få deres ansøgning behandlet og informerede

virksomhederne om baggrunden for forsinkelsen. Erhvervsstyrelsen med-

delte desuden på sin hjemmeside, at der kunne forventes længere sagsbe-

handlingstider grundet et stort antal ansøgninger til ordningen.

Jeg noterer mig desuden, at målene for sagsbehandlingstid offentliggøres

på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, ligesom der udarbejdes data, der lø-

bende måler om styrelsen opfylder de angivne sagsbehandlingsmål.

Afslutningsvis vil jeg tilkendegive, at jeg i øvrigt tager beretningen til ef-

terretning, og at Erhvervsministeriet vil søge at indarbejde Statsrevisorer-

nes kritik og anbefalinger i ministeriets administration.

5/5

Ministeriet har sendt en kopi af ovenstående redegørelse til Rigsrevisio-

nen.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup