Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2514890_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. januar 2022
Besvarelse af spørgsmål 140 alm. del stillet af udvalget den 21. de-
cember 2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvad det offentlige konkret gør, for at virk-
somheder når deres frister i forbindelse med indberetninger mv.?
Svar:
Regeringen har et ønske om at gøre det lettest muligt for virksomhederne
at overholde deres frister i forbindelse med indberetning til det offentlige.
Det kræver, at virksomhederne har et godt overblik over fristerne - både
de faste, jævnlige frister eller frister udledt af specifikke sager med en
myndighed.
Derfor arbejder Erhvervsministeriet også løbende på at forbedre og udvi-
de virksomhedernes personlige side på indberetningsportalen Virk. På
virksomhedernes personlige side
også kaldet Mit Virk
er ambitionen,
at den enkelte virksomhed skal kunne se samtlige frister og sager med det
offentlige. De skal på sigt kunne se frister og sager på tværs af forskellige
ressortmyndigheder. I dag kan virksomhederne eksempelvis på Mit Virk
se deres frister for indlevering af årsrapport til Erhvervsstyrelsen, indbe-
retninger til Danmarks Statistik og svar til Arbejdstilsynet.
Initiativet udspringer af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-
20, hvor det er besluttet at give såvel borgere som virksomheder et over-
blik over sager og frister med det offentlige. Derfor arbejder Erhvervssty-
relsen på en opdateret version af Mit Virk, for at etablere en ramme, der
kan rumme frister og fra alle relevante myndigheder. Samtidig er der dia-
log med de relevante myndigheder for at få dem til at levere data om fri-
ster og sager til udstilling på overblikket.
Derudover arbejdes der løbende på at forbedre den digitale service for
virksomhederne. Fokus er særligt på de mindre virksomheder for at gøre
det lettere for dem at få fx notifikationer om kommende frister til det of-
fentlige.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om, hvad det offentlige konkret gør, for at virksomheder når deres frister i forbindelse med indberetninger mv., til erhvervsministeren
Simon Kollerup
2