Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2514584_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. januar 2022
Besvarelse af spørgsmål 135 alm. del stillet af udvalget den 20. decem-
ber 2021 efter ønske fra ikkemedlem Christian Juhl (EL).
Spørgsmål:
Det fremgår
af artiklen: ”Rebekka ville betale sin biblioteksbøde med kon-
tanter
da hun åbnede sin e-boks,
fik hun et chock”, bt.dk. den 15. decem-
ber 202, at Rebekka Wiah ikke kunne betale en bøde for en for sent afleve-
ret bog med kontanter. Vil ministeren oplyse, om ikke biblioteker og andre
offentlige institutioner har pligt til at modtage kontanter, så længe kroner
og ører er gangbar mønt i Danmark?
Svar:
Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, der bliver omtalt i artiklen. Jeg
kan generelt oplyse, at den såkaldte kontantregel i § 81, stk. 1, i lov om
betalinger betyder, at en betalingsmodtager er forpligtet til at modtage be-
taling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00, hvis denne
modtager betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger, jf. dog § 5 i
hvidvaskloven og undtagelserne i stk. 2, 3 og 5.
Det følger af § 81, stk. 2 i lov om betalinger, at den generelle forpligtelse
til at modtage betaling med kontanter ikke finder anvendelse ved fjernsalg
og betalinger i
ubemandede selvbetjeningsmiljøer.
Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at hvornår et selvbetjenings-
miljø kan anses for at være ubemandet afhænger af, om der er personale
fysisk til stede, og hvad personalets funktion er. Det er således et krav, at
der skal være personale til stede, og at personalet er ansat til at modtage
betaling i forbindelse med salg.
Kontantreglen gælder som udgangspunkt både private erhvervsdrivende og
offentlige institutioner.
Det er Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med overholdelsen af §
81 i lov om betalinger. Det er derfor Forbrugerombudsmanden, der ville
skulle tage stilling til det konkrete spørgsmål om, hvorvidt Københavns
Kommunes offentlige biblioteker er omfattet af undtagelsen til kontantreg-
len om ubemandede selvbetjeningsmiljøer.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 135: MFU spm. om at betale biblioteksbøde med kontanter, til erhvervsministeren
2/2
Ifølge Erhvervsministeriets oplysninger er Forbrugerombudsmanden i gang
med at behandle en lignende sag.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup