Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. januar 2022
Besvarelse af spørgsmål 130 alm. del stillet af udvalget den 17. decem-
ber 2021 efter ønske fra Sikandar Siddique (Frie Grønne).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Vækstfonden har pligt til at give
en konkret, skriftlig begrundelse for en eventuel principiel udelukkelse af
investeringspartnere.
Svar:
Vækstfonden udelukker ikke principielt investeringspartnere, men foreta-
ger en konkret vurdering i hver sag ud fra Vækstfondens interne politikker
og den lovgivning, de er underlagt.
Vækstfonden er en selvstændig offentlig virksomhed, som er reguleret ved
lov. Det følger af § 13, stk. 1, i lov om Vækstfonden, at lov om offentlighed
i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og
arkivloven ikke finder anvendelse for Vækstfonden, dens eventuelle dat-
terselskaber samt andre enheder forvaltet af Vækstfonden for så vidt angår
Vækstfondens forretningsmæssige aktiviteter, herunder i forbindelse med
Vækstfondens lån, garantier, kautioner, kapitalindskud eller kapitaltilsagn.
Det skyldes, at Vækstfonden skal agere uafhængigt og på markedsvilkår.
Vækstfonden har i den sammenhæng behov for indsigt i samarbejdspart-
nernes økonomiske og forretningsmæssige forhold. For at Vækstfonden
kan opfylde sit formål skal samarbejdspartnere kunne regne med, at oplys-
ninger af betydning for virksomhedernes økonomi mv. ikke udleveres til fx
konkurrenter.
Vækstfondens beslutninger om at finansiere eller investere er derfor ikke
underlagt regler i forvaltningsloven om bl.a. skriftlighed, begrundelse,
partshøring m.v., og er ikke en myndighedsafgørelse. Det betyder ligele-
des, at Vækstfonden i forbindelse med efterlevelsen af sit formål ikke er
forpligtet til at begrunde et afslag om en given investering eller ansøgning
om finansiering.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk