Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2510798_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
10. januar 2022
Folketingets Erhvervsudvalg har den 13. december 2021, efter ønske fra Karina
Lorentzen (SF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 125 (Alm. del), som jeg hermed
besvarer.
Spørgsmål:
I Tyskland har man lavet en ret klar opdeling der handler om ulovligt indhold (f.eks.
børneporno), som ikke må formidles af nogen udbydere overhovedet, så har man det
indhold der er ulovligt for mindreårige, men som er lovligt for voksne. Det kræver
aldersverifikation. Det kan f.eks. være pornografisk indhold, indhold om
spiseforstyrrelser eller noget, der udgør en alvorlig trussel mod børns udvikling. Dette
må kun være tilgængeligt i en lukket gruppe, hvor der kræves forudgående
aldersverifikation. Dvs. det kan altså sagtens lade sig gøre at lave en aldersverificering,
der skærmer børn fra voldeligt indhold, selvskadebilleder m.v. Vil regeringen være med
på at indføre en effektiv aldersverificering i stil med den tyske?
Svar:
Børn og unge skal kunne færdes trygt på internettet, og jeg mener generelt, at der er
behov for se på, hvordan vi skaber de bedste rammer for børn og unges digitale liv.
Regeringen har stort fokus på området, og vi har derfor også i august 2021 fremlagt to
udspil, som understøtter målet om, at vi passer bedre på vores børn, når de færdes på
internettet.
For det første har regeringen fremlagt udspillet om
”Tech-giganter:
Mere retfærdig
konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse” og for det andet udspillet ”Sociale mediers
ansvar
– skærpede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og unge”, som
begge har til formål, at tech-giganterne og de sociale medier skal tage et langt større
ansvar for deres platforme og i højere grad underlægges demokratisk kontrol.
Regeringen vil derudover blandt andet fremsætte et forslag til lov om regulering af
sociale medier, som skal sikre, at sociale medier forpligtes til at give brugere en nem
adgang til at anmelde ulovligt indhold, ligesom de forpligtes til at nedtage ulovligt
indhold hurtigt inden for nogle nærmere angivne tidsfrister.
Dok. nr. 19447
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 125: MFU spm., om regeringen vil være med på at indføre en effektiv aldersverificering i stil med den tyske, til kulturministeren
Vi ser generelt også mod andre lande med henblik på at indhente relevante erfaringer,
som vi vil kunne drage nytte af i Danmark. Regeringen er i den forbindelse opmærksom
på, at man i Tyskland har foretaget en opdeling af ulovligt indhold, så noget indhold er
lovligt for voksne, men ulovligt for børn.
I de nuværende forhandlinger om Digital Service Act (DSA), støtter regeringen, at
meget store onlineplatforme, dvs. tech-giganter, skal træffe målrettede foranstaltninger
for at beskytte børns rettigheder, herunder alders-verifikation og
forældrekontrolværktøjer eller værktøjer, der har til formål at hjælpe mindreårige med
at signalere misbrug eller få støtte. Dette gælder, uanset om den meget store platform
specifikt retter sig mod børn.
Regeringen er generelt optaget af, at vi får nogle gode redskaber til at sikre de rette
rammer for børn og unges digitale færden, og jeg er derfor åben over for at undersøge
mulighederne for aldersverificering nærmere.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2