Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2510011_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. januar 2022
Besvarelse af spørgsmål 122 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-
ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
SF mener, at Danmark bør implementere et sæt standarder, der fortolker og
forklarer præcis, hvordan GDPR skal finde anvendelse i forbindelse med
virksomheder, der tjener penge på, at børn bruger deres digitale spiltjene-
ster - også selv om tjenesterne i udgangspunktet angiver, at de ikke er mål-
rettet børn. En sådan (kaldet The Age Appropiate Design Code) er trådt i
kraft i Storbritannien i 2020. Vil ministeren arbejde for, at noget tilsvarende
bliver indført i Danmark?
Svar:
Det ligger regeringen meget på sinde, at der bør gøres mere for børn og
unge på det digitale område. Regeringens to udspil ”Tech-giganter:
mere
retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse” og ”Sociale mediers
ansvar
skærpede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og
unge” har
begge til formål, at tech-giganterne og de sociale medier skal
tage et større ansvar for deres platforme og i højere grad underlægges de-
mokratisk kontrol. Begge udspil understøtter også målet om, at vi passer
bedre på vores børn online.
Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på at løse konkrete problemstillinger,
som vedrører børn og unge, så ingen unge kommer i klemme. Derfor har
regeringen også nedsat en tværministeriel taskforce, som løbende skal
drøfte og følge op på regeringens indsats over for tech-giganterne, ligesom
regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe vedrørende tech-giganter, der kan
være med til at understøtte regeringens arbejde på denne dagsorden.
Den pågældende ordning, som er indført i Storbritannien, lyder som et in-
teressant tiltag. Det skal imidlertid afklares nærmere, om ordningen er hen-
sigtsmæssig og om den stemmer overens med bl.a. databeskyttelsesforord-
ningen og vores nationale regelsæt i øvrigt. Regeringens tværministerielle
taskforce vil undersøge muligheden for at skærpe kravene til de relevante
virksomheder.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 122: MFU spm., om ministeren vil arbejde for, at noget tilsvarende bliver indført i Danmark , til erhvervsministeren
2/2
Da GDPR-reglerne og databeskyttelsesforordningen hører under Justitsmi-
nisteriets ressort vil jeg henvise til Justitsministeriets bidrag til besvarelsen
af ERU alm. del spørgsmål 108.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup