Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2509308_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
05. januar 2022
Besvarelse af spørgsmål 111 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-
ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
I Ingeniørforeningens rapport
”Onlinespil
gambler med børns data”
fra
marts 2021 fremhæves det, hvordan digitale tjenester, herunder online spil
helt rutinemæssigt implementerer adfærdsmanipulerende designfeatures.
Bør der ikke altid være en klar beskyttelse mod, at børn blive manipuleret
af online spil og digitale tjenester? Hvordan vil ministeren sikre den be-
skyttelse?
Svar:
Ingeniørforeningens rapport peger på en række interessante områder og be-
rører en problemstilling, som ligger regeringen meget på sinde. Helt over-
ordnet er det for mig vigtigt, at vi få kigget på området og identificeret,
hvor og hvordan vi bedst kan beskytte vores børn og unge. Samtidig er det
vigtigt, at vi får identificeret og afgrænset de adfærdsdesign, som har en
negativ effekt, så det ikke bliver en diskussion om at være for eller imod
adfærdsdesign.
Regeringen har selv benyttet sig af adfærdsdesign til at afprøve mere hen-
sigtsmæssige løsninger i et stort adfærdsforsøg om børns forståelse af re-
klamer på sociale medier. Det er et eksempel på, at bruge designet til at
påvirke børnene på en hensigtsmæssig måde, så deres kritiske sans i højere
grad aktiveres, når de eksponeres for reklamer på sociale medier.
Når det kommer til brugen af adfærdsdesign, er det vigtigt, at vi sætter ind,
hvor vi ved, det har en negativt effekt for vores børn og unge. Det er bl.a.
det regeringen gør med sit arbejde for en standardiseret markering af bru-
gergenereret markedsføring på sociale medier.
Regeringens to udspil ”Tech-giganter:
mere retfærdig konkurrence og
bedre forbrugerbeskyttelse” og ”Sociale mediers ansvar –
skærpede krav
til sociale medier og digital dannelse af børn og ung” har begge netop til
formål, at tech-giganterne og de sociale medier skal tage et langt større an-
svar for deres platforme og i højere grad underlægges demokratisk kontrol.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm., om ministeren er enig i, at det antyder afhængighedstræk, til erhvervsministeren
2/2
Begge udspil understøtter også målet om, at vi passer bedre på vores børn
online. Det afspejler sig blandt andet i en række målrettede initiativer, som
skal beskytte børn og unge på sociale medier. Det handler blandt andet om
skærpede krav til markedsføring rettet mod børn og unge og skærpede krav
til anvendelse af børn til markedsføring på sociale medier.
I europæisk regi arbejder regeringen med at beskytte børn mod målrettet
brug af uhensigtsmæssigt adfærdsdesign, hvilket bl.a. kommer til udtryk
ved at arbejde for en standardiseret reklamemarkering på digitale plat-
forme. Derudover kan jeg nævne, at vi i Tech-udspillet har igangsat en stor
analyse af, hvordan forbrugerne generelt påvirkes af indbyggede pres-
salgsteknikker, som uden deres viden påvirker forbrugerne, som eksempel-
vis tidspres, information om begrænsede mængder tilgængeligt og lig-
nende.
Dette er et løbende indsatsområde for regeringen. Tech-dagsordenen rum-
mer mange forskelligartede problematikker og dilemmaer og vedrører flere
politikområder. Derfor har regeringen nedsat en tværministeriet taskforce,
der løbende skal drøfte og følge op på regeringens indsats over for tech-
giganterne.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup