Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
05. januar 2022
Besvarelse af spørgsmål 114 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-
ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Spørgeren ser nogle usunde træk i børnenes forbrug af it-produkter, f.eks.
i Børns Vilkårs undersøgelse, jf. rapporten
”Køn,
Krop og digital adfærd”
2020, hvor mellem 20 og 30 procent hele tiden tænker på, hvornår de næste
gang kan komme på de sociale medier - piger lidt hyppigere end drenge,
hvor mellem 10 og 20 procent tit føler sig utilpasse, fordi de ikke kan
komme til at bruge de sociale medier - piger lidt hyppigere end drenge, og
17-40 pct. har forsøgt at bruge mindre tid på de sociale medier, uden at det
lykkedes - piger dobbelt så hyppigt som drenge. Er ministeren enig i, at det
antyder afhængighedstræk. Mener ministeren ikke, at det kalder på at be-
skytte børn og unger mere mod adfærdsdesigns, f.eks. et forbud mod at
bruge dem? Med henvisning til, at Belgien har forbudt loot boxes i Fifa,
bedes ministeren redegøre for sin holdning til at gøre det samme i Dan-
mark.
Svar:
Sociale medier giver nye muligheder for interaktion, men har også negative
indvirkninger på børn og unges trivsel. Digitale platforme og sociale medier
er rammen om mange børn og unges iscenesættelse af og fortælling om deres
eget liv, som ofte sker via deling af billeder, der kan manipuleres.
Mange steder fører det til en perfekthedskultur blandt børn og unge, som kan
presse og stresse
dem. Samtidig kan de ikke bare ’logge af’, da det ofte er
ensbetydende med at melde sig ud af fællesskabet.
Jeg mener, at analysen viser, at børn og unge lever i en digital virkelighed,
som kan virke stressfuld og i sidste ende påvirke deres trivsel. Derfor er vi
også i gang politisk og undersøger, hvad vi kan gøre yderligere, så vi bedre
kan hjælpe børn og unge til et mere trygt liv online.
Ift. adfærdsdesigns vil jeg henvise til besvarelsen af ERU alm del spørgsmål
111.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk