Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del
Offentligt
2489951_0001.png
30. november 2021
J.nr. 2021 - 7543
Til Folketinget
Erhvervsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 6. oktober 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
ERU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om at opgøre alle erhvervsrettede skatte- og afgiftslettelser vedtaget i perioden 2001-2021 opgjort i 2021-niveau og varig virkning, til skatteministeren, kopi til erhvervsministeren
2489951_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre alle erhvervsrettede skatte- og afgiftslettelser vedtaget i perioden
2001-2021 opgjort i 2021-niveau og varig virkning? Besvarelsen bedes både omfatte de
samlede erhvervsrettede skattelettelser og udspecificering af de enkelte aftaler, som
skatte- og afgiftslettelserne baserer sig på.
Svar
Der er tale om et meget omfattende spørgsmål, som i udgangspunktet forudsætter bety-
delige beregninger.
På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at opgøre et fuldt ud retvisende skøn for
de samlede erhvervsrettede nettolempelser af skatter og afgifter fra og med lovsamling
2001-2002 til og med lovsamling 2020-2021. Det skyldes blandt andet, at der ikke umid-
delbart foreligger provenuberegninger opgjort efter tilbageløb og adfærd af alle gennem-
førte erhvervsrettede skatte- og afgiftslempelser i lovforslagene i første del af den efter-
spurgte periode.
Skatteministeriet fører løbende en oversigt over erhvervsrettet lovgivning, som er anvendt
som udgangspunkt for besvarelsen. Oversigten over erhvervsrettede lovforslag, der inde-
bærer en nævneværdig provenuvirkning på Skatteministeriets område fra og med lovsam-
ling 2001-2002 til og med lovsamling 2020-2021, er vedlagt besvarelsen,
jf. bilag 1.
For
hvert lovforslag fremgår som udgangspunkt den umiddelbare varige provenuvirkning,
mens der for en række af de nyere lovforslag også fremgår den varige virkning efter ad-
færd og tilbageløb.
En mekanisk sammentælling af de listede umiddelbare varige provenuvirkninger viser, at
der samlet er gennemført lempelser af erhvervsrettede skatter og afgifter på godt 46 mia.
kr. i 2021-niveau i den betragtede periode, mens der i samme periode er gennemført
stramninger af erhvervsrettede skatter og afgifter på knap 88 mia. kr. 2021-niveau. Heraf
udgør indeksering af energiafgifter godt 27 mia. kr. Netto er der således over perioden
gennemført erhvervsrettede stramninger på godt 41 mia. kr. opgjort i umiddelbar varig
virkning (2021-niveau).
Det skal bemærkes, at der i opgørelsen indgår enkelte initiativer, der er delvist personret-
tede, men hvor det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at opdele virkningen på
hhv. forbrugere og erhverv. Det gælder fx for tinglysningsafgifter mv. Hertil kommer, at
der ikke tages højde for, at skatter og afgifter, der umiddelbart påhviler erhverv, i sidste
ende bæres af forbrugere og lønmodtagere, lige som erhvervslivet også kan blive påvirket
af ændrede personskatter, der fx giver anledning til ændringer i arbejdsudbuddet.
Endelig bemærkes, at der er tale om en mekanisk sammentælling, som blandt andet på
baggrund af forbeholdene nævnt ovenfor ikke giver et fuldgyldigt billede af udviklingen i
de erhvervsrettede skatter og afgifter over perioden.
Side 2 af 2