Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2530561_0001.png
28. januar 2022
j.nr. 22/00266
SSI bidrag til besvarelse af EPI alm. del spm. 79 vedr. studier om
gavnlige effekter af forsamlingsforbud.
Sundhedsministeriet (SUM) har den 11. januar 2022 bedt Statens Serum Institut (SSI) om bidrag
til besvarelse af EPI alm. del spm. 79 vedr. studier om gavnlige effekter af forsamlingsforbud.
Der ønskes et
”... fagligt bidrag, herunder om sådanne studier eksisterer og eventuel kort
parafrasering af studiernes konklusioner.”
SSI’s bidrag til besvarelsen følger herunder.
EPI alm. del spm. 79:
”Kender ministeren til studier, som finder statistisk signifikante, gavnlige effekter af
forsamlingsforbud på spredningen af covid-19?”
Statens Serum Instituts bidrag
Statens Serums Institut er bekendt med flere artikler, som undersøger og diskuterer
sammenhængen mellem udbredelsen af covid-19 og begrænsninger på forsamlingsstørrelser. I
dette bidrag opsummeres konklusionerne fra en række artikler der finder en statistisk signifikant,
gavnlig effekt af begrænsninger på forsamlinger på udbredelsen af covid-19.
Fælles for disse artikler er, at de analyserer effekten af at begrænse forsamlinger, som en del af
en større analyse rettet mod at måle effekten af forskellige smittereducerende tiltag (engelsk:
”non-pharmaceutical interventions” (NPIs)). Effekten af disse tiltag (NPIs) estimeres ved at
sammenligne udviklingen i eksempelvis smittetal og antal dødstilfælde på tværs af flere områder
(fx lande, regioner mv.), som har indført de smittereducerende tiltag på forskellige tidspunkter.
Dermed kan effekten af de enkelte tiltag afkobles fra de resterende tiltag og deres individue lle
effekt kan estimeres. Typisk for disse artikler gælder, at de ser på første bølge af epidemien hvor
vaccination endnu ikke var taget i brug, og hvor smittereducerende tiltag vurderes at være den
største kilde til reduktion i transmission og hvorfor effekten af de smittereducerende tiltag mest
direkte kan estimeres.
Sammenfatning
I det følgende præsenteres seks forskellige videnskabelige artikler der ud fra forskellige statistiske
metoder og modeller alle finder en gavnlig smittereducerende effekt af begrænsninger på
forsamlinger. Undersøgelserne er udført i forskellige dele af verden, herunder USA og Europa
inklusiv Danmark. Overordnet set var effekten størst ved mere restriktive begrænsninger fx ved
begrænsninger på forsamlinger af 50 personer eller derover. Effekten var mindst ved de mindst
restriktive begrænsninger som fx begrænsninger af forsamlinger på over 1000 personer.
Brauner et al. (2021)
I en artikel fra Brauner et al. (2021) ser forfatterene på effekten af NPIs, herunder begrænsninger
på forsamlinger på i) over 1.000 personer, ii) over 100 personer, og iii) over 10 personer. I artiklen
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministeren kender til studier, som finder statistisk signifikante, gavnlige effekter af forsamlingsforbud på spredningen af covid-19, til sundhedsministeren
2530561_0002.png
sammenligner forfatterene indførelsen af NPIs med udviklingen i smittetal og dødstilfælde i 41
lande (primært europæiske lande inklusiv Danmark) i perioden januar 2020 til ultimo maj 2020.
Forfatterne finder følgende om forsamlinger:
“Banning gatherings was effective, with a large
effect size for limiting gatherings to 10 people or less, a moderate-to-large effect for 100 people
or less, and a small-to-moderate effect for 1000 people or less.”
Studiet viser således en
signifikant reduktion i udbredelsen af covid-19 som følge af begrænsninger på forsamlinger med
større effekt ved mere restriktive begrænsninger. Effekten var størst når der er begrænsninger på
forsamlinger på mere end 10 personer (42% reduktion i af medianen af det effektive kontakttal),
men blev mindre, hvis forsamlingsloftet blev forhøjet (hhv. 34% og 23% reduktion i medianen af
det effektive kontakttal når forsamlinger af mere end hhv. 100 og 1000 personer er begrænsede).
Banholzer et al. (2021)
I en artikel fra Banholzer et al. (2021) sammenlignes effekterne af NPIs på smittetal i 20 vestlige
lande (inklusiv Danmark) i perioden fra februar 2020 til maj 2020. Blandt de undersøgte NPIs er
begrænsninger på store og små forsamlinger (defineret som hhv. begrænsninger på forsamlinger
af flere end 50 personer og begrænsninger på forsamlinger af mindre end 50 personer) medtaget
i analysen. Forfatterne konkluderer følgende om begrænsninger på forsamlinger:
“In our study,
bans of large gatherings in particular were identified as an effective measure, […] Bans of large
gatherings were associated with the highest reduction in the number of new infections (37%; 95%
CrI 21% to 50%) … and bans of small gatherings (9%; 95% CrI −4% to 23%)”.
Således fandt
studiet, at begrænsninger på store forsamlinger reducerede antallet af infektioner med 37%. Dette
var den største (enkeltstående) reduktion de fandt blandt de undersøgte NPIs.
Samlet set fandt forfatterne i dette studie en gavnlig effekt af begrænsninger på forsamlinger. I
studiet behandles effekten af begrænsninger på store og små forsamlinger separat. I tolkningen af
de overstående resultater, skal det således bemærkes, at begrænsninger på små forsamlinger
antyder samtidige begrænsninger på store forsamlinger, hvorfor effekten af begrænsninger på små
forsamlinger kommer oveni effekten af begrænsninger på store forsamlinger. Effekten af
begrænsninger på små forsamlinger er således ikke i sig selv signifikant, men den samlede effekt
af begrænsninger på små og store forsamlinger er.
Liu, Y. et al. (2021)
I et studie fra Liu, Y. et al. (2021) sammenligner forfatterne effekterne af NPIs på det effektive
kontakttal på tværs af 130 lande i perioden fra januar 2020 til ultimo juni 2020. Studiet undersøger
de samme NPIs i 12 forskellige modeller og sammenholder resultatet. I artiklen undersøger de
effekten af begrænsninger på forsamlinger i to kontekster: De undersøger effekten af hvad de
kalder ”any
effort”
(hvor alle restriktioner på forsamlingsstørrelser estimeres samlet) og
”maximum
effort”
(hvor de mest restriktive begrænsninger på forsamlingsstørrelser estimeres).
Forfatterene konkluderer på baggrund af deres analyse følgende:
“two NPIs (public events
cancellation, restriction on gatherings) had strong evidence of their effectiveness only when
evaluating their implementation at maximum capacity (e.g. restrictions on 1000+ people
gathering were not effective, restrictions on < 10 people gathering were)”.
Forfatterne finder
statistisk signifikante gavnlige effekter af begrænsninger på små forsamlinger (forsamlinger er på
2
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministeren kender til studier, som finder statistisk signifikante, gavnlige effekter af forsamlingsforbud på spredningen af covid-19, til sundhedsministeren
2530561_0003.png
under 10 personer er begrænsede) i alle de testede modeller (”maximum
effort”).
Omvendt finder
de kun i 7 ud af 12 testede modeller en statistisk signifikant gavnlig effekt af begrænsninger på
forsamlinger generelt (”any
efforts”).
Sharma et al. (2021)
I en artikel fra Sharma et al. (2021) ser forfatterne på sammenhængen mellem NPIs og smittetal
og dødsfald i 7 europæiske lande fordelt på 114 mindre regioner i disse lande i perioden fra 1.
august 2020 til 9. januar 2021. De undersøgte begrænsninger af forsamlinger på ned til 2 personer.
Forfatterne konkluderer følgende:
“As a broad intervention, we found that banning all gatherings,
including 1-on-1 meetings, had a large effect: a 26% [95% CI: 18–32%] reduction in Rt”,
hvor
Rt er det effektive kontakttal. Samlet set finder forfatterne dermed en signifikant gavnlig effekt
af begrænsninger på forsamlinger men noterer, at effekten i den undersøgte periode er mindre end
hvad der blev estimeret for epidemiens første bølge. Dette kan ifølge forfatterne skyldes, at
befolkningen generelt udviste en mere smitteforebyggende adfærd end i begyndelsen af
epidemien. Forfatterne konkluderer dog samtidigt, at begrænsninger på forsamlinger ikke alene
er et tilstrækkeligt tiltag til at forhindre udbredelsen af covid-19:
“The results suggest that during
an ongoing pandemic, infection control can no longer rely on reductions in transmission from
banning gatherings with 10 or more people.”
Liu, X. et al. (2021)
I en artikel fra Liu, X. et al. (2021) ser forfatterne på sammenhængen mellem smittetal og
smittereducerende tiltag (NPIs). Forfatterne analyserer data fra de 50 amerikanske stater i
perioden fra 21. januar 2020 til 31. maj 2020. Forfatterne finder følgende om begrænsninger på
forsamlinger (vores fremhævning):
“The reduction in Rt generated by wearing (face) masks,
gathering ban (more than 10 people),
non-essential business closure, and declaration of
emergency were 29% (15–42%),
19% (14–24%),
16% (10–21%), and 13% (8–17%),
respectively.”
Forfatterne fortsætter: “Gathering
ban (more than 50 people) had the smallest
effect (Rt (7, 2– 11%) among the nine interventions”.
I analysen finder forfatterne således en
statistisk signifikant, gavnlig effekt af begrænsninger på både store og små forsamlinger.
Haug et al. (2020)
I en artikel fra Haug et al. (2020) ser forfatterne på sammenhængen mellem NPIs og smittetal i
79 territorier (lande og regioner) i epidemiens første bølge. Forfatterne benytter sig af fire
forskellige modeller til at estimere effekten af de forskellige NPIs og sammenligner derefter på
tværs af de fire modeller. Antallet af modeller der finder tiltaget statistisk signifikant noteres med
“consensus”
hvor
“full-consensus”
således indikerer, at alle modeller finder tiltaget statistisk
signifikant, mens en
“consensus”
på 3 indikerer at tre ud af fire modeller finder effekten for
signifikant. Om effekten af begrænsninger på forsamlinger skriver forfatterne følgende:
“Among
the six full-consensus NPI categories in the CCCSL, the largest impacts on Rt are shown by small
gathering cancellations (83%, ΔRt between −0.22 and –0.35), […]”.
CCCSL er det
bagvedliggende datasæt. Forfatterne fortsætter senere:
“We find 14 additional NPI categories
consensually in three of our methods. These include mass gathering cancellations (53%, ΔRt
between −0.13 and –0.33) […]”.
Forfatterne finder således en statistisk signifikant, gavnlig
3
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministeren kender til studier, som finder statistisk signifikante, gavnlige effekter af forsamlingsforbud på spredningen af covid-19, til sundhedsministeren
2530561_0004.png
effekt af begrænsninger på små forsamlinger i alle fire modeller og en statistisk signifikant,
gavnlig effekt af begrænsninger på store forsamlinger i tre ud af fire modeller.
Forfatterne validerer yderligere deres resultater ved at undersøge sammenhængen mellem NPIs
og smittetal i to andre datasæt, hvor de også finder en statistisk signifikant gavnlig effekt af
begrænsninger på forsamlinger.
Referencer
Brauner, J. M., Mindermann, S., Sharma, M., Johnston, D., Salvatier, J., Gavenčiak, T.,
Stephenson, A. B., Leech, G., Altman, G., Mikulik, V., Norman, A. J., Monrad, J. T.,
Besiroglu, T., Ge, H., Hartwick, M. A., Teh, Y. W., Chindelevitch, L., Gal, Y., & Kulveit, J.
(2021). Inferring the effectiveness of government interventions against COVID-19.
Science, 371(6531).
https://doi.org/10.1126/science.abd9338
Banholzer, N., Van Weenen, E., Lison, A., Cenedese, A., Seeliger, A., Kratzwald, B., Tschernutter,
D., Salles, J. P., Bottrighi, P., Lehtinen, S., Feuerriegel, S., & Vach, W. (2021). Estimating
the effects of non-pharmaceutical interventions on the number of new infections with
COVID-19 during the first epidemic wave. PLoS ONE, 16(6 6), 1–16.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0252827
Liu, Y., Morgenstern, C., Kelly, J., Lowe, R., Munday, J., Villabona-Arenas, C. J., Gibbs, H.,
Pearson, C. A. B., Prem, K., Leclerc, Q. J., Meakin, S. R., Edmunds, W. J., Jarvis, C. I.,
Gimma, A., Funk, S., Quaife, M., Russell, T. W., Emory, J. C., Abbott, S., … Jit, M. (2021).
The impact of non-pharmaceutical interventions on SARS-CoV-2 transmission across 130
countries and territories. BMC Medicine, 19(1), 1–12.
https://doi.org/10.1186/s12916-
020-01872-8
Sharma, M., Mindermann, S., Rogers-Smith, C., Leech, G., Snodin, B., Ahuja, J., Sandbrink, J.
B., Monrad, J. T., Altman, G., Dhaliwal, G., Finnveden, L., Norman, A. J., Oehm, S. B.,
Sandkühler, J. F., Aitchison, L., Gavenčiak, T., Mellan, T., Kulveit, J., Chindelevitch, L.,
… Brauner, J. M. (2021). Understanding the effectiveness of government interventions
against the resurgence of COVID-19 in Europe. Nature Communications, 12(1), 5820.
https://doi.org/10.1038/s41467-021-26013-4
Liu, X., Xu, X., Li, G., Xu, X., Sun, Y., Wang, F., Shi, X., Li, X., Xie, G., & Zhang, L. (2021).
Differential impact of non-pharmaceutical public health interventions on COVID-19
epidemics in the United States. BMC Public Health, 21(1), 965.
https://doi.org/10.1186/s12889-021-10950-2
Haug, N., Geyrhofer, L., Londei, A., Dervic, E., Desvars-Larrive, A., Loreto, V., Pinior, B.,
Thurner, S., & Klimek, P. (2020). Ranking the effectiveness of worldwide COVID-19
government interventions. Nature Human Behaviour, 4(12), 1303–1312.
https://doi.org/10.1038/s41562-020-01009-0
4