Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 06-12-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPPVMO
Sagsnr.: 2119071
Dok. nr.: 2032991
Folketingets Epidemiudvalg har den 6. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
65 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 65:
”Er
der formelt noget til hinder for, at en forelæggelse fra ministeren om en forlæn-
gelse af kategorisering af covid-19 som en samfundskritiske sygdom kan behandles
på udvalgets ordinære møde onsdag den 8. december med henvisning til, at nuvæ-
rende bekendtgørelse ophæves den 11. december. Og i så fald hvad?”
Svar:
Jeg har tidligere forelagt forlængelse af restriktioner inden for sundhedsområdet
skriftligt for Epidemiudvalget, hvilket jeg derfor også har vurderet ville være hensigts-
mæssigt denne gang. Jeg skal i den forbindelse henvise til, at udvalget har fået til-
sendt det materiale, der ligger til grund for min anmodning, i form af en indstilling fra
Epidemikommissionen, de særligt sagkyndiges bemærkninger samt sundhedsmyndig-
hedernes vurderinger.
Jeg kan desuden oplyse, at følgende fremgår af forarbejderne til epidemilovens § 9
om parlamentarisk kontrol med fastsættelse af regler i medfør af en række bestem-
melser i epidemiloven:
”Det
forudsættes, at forelæggelsen både vil kunne foregå mundtligt på et møde og
skriftligt.
Det forudsættes dog, at forelæggelsen i almindelighed foregår på et møde. Skriftlig
forelæggelse vil f.eks. kunne være relevant, hvis der er tale om mindre omfattende
ændringer af allerede udstedte regler, eller hvis det af kalendermæssige grunde ikke
er muligt at afholde et møde. Har vedkommende minister lagt op til, at forelæggelsen
skal foregå skriftligt, men ønsker udvalget sagen drøftet på et møde, vil udvalget
kunne
indkalde ministeren.”
Hvis udvalget ønsker at drøfte spørgsmålet om forlængelse af kategoriseringen af co-
vid-19 som en samfundskritisk sygdom på et møde, stiller jeg naturligvis op.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Pia Valentin Mortensen