Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2493611_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 03-12-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMBK
Sagsnr.: 2118538
Dok. nr.: 2028413
Folketingets Epidemiudvalg har den 30. november 2021 efter ønske fra Kirsten Nor-
mann Andersen (SF) stillet følgende spørgsmål nr. 45 (Alm. del) til sundhedsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 45:
”Kan
ministeren i forlængelse af svar på EPI alm. del - spørgsmål 42 oplyse, hvor
mange passagerer fra
”røde”
lande, der dagligt indrejser til Danmark, og om baggrun-
den for at der kun foretages stikprøvekontrol blandt disse tilrejsende?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Transportministe-
riet, som jeg kan henholde mig til:
”Rejsende
fra røde lande til Danmark vil forventeligt primært rejse med fly. Der er i
dag ingen direkte flyvninger til Danmark fra de røde lande, og passagerer vil derfor
skulle flyve via andre lande for at kunne indrejse i Danmark via fly. På baggrund af
data fra Københavns Lufthavn, har Transportministeriet vurderet, at der i 2021 i gen-
nemsnit dagligt rejste cirka 15 personer til Danmark fra det sydlige Afrika via andre
lufthavne. Dette estimat dækker dog kun rejsende der har købt sammenhængende
biletter. Det må antages, at antallet af rejsende er kraftigt reduceret efter der er ind-
ført rejserestriktioner i mange lande ligesom at enkelte flyselskaber har valgt at su-
spendere flyvninger til og fra de røde lande. Det betyder desværre, at det ikke er mu-
ligt at opgøre, hvor man der aktuelt dagligt indrejser.
En gennemgang af rejseaktiviteten til Danmark fra lande i det sydlige Afrika viser, at
størstedelen af rejseaktiviteten går via lufthavnene i Doha og Dubai. Der foretages
derfor test af passagerer der ankommer på flyvninger fra disse lufthavne, da de dæk-
ker en stor andel af rejsemønstre mellem Danmark og de røde lande. Herudover vil
test af alle passagerer fra Doha og Dubai potentielt give indsigt i om Omikron har
spredt sig til andre lande, da Doha og Dubai er knudepunkter for meget trafik fra Af-
rika og Asien til Europa. Myndighederne vil løbende følge rejsemønstrene mellem
Danmark og røde lande, samt udviklingen af Omikron-varianten. Der kan derfor
komme yderligere lufthavne til listen senere.”
Jeg skal for en god ordens skyld tilføje til bidraget fra Transportministeriet, at der ikke
er indført en stikprøvekontrol af indrejsende fra røde lande, men at der den 2. de-
cember blev indført et krav om, at alle personer, som indrejser fra udvalgte luft-
havne, i øjeblikket Dubai International Airport og Hamad International Airport (Doha),
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om, hvor mange passagerer fra røde lande, der dagligt indrejser til Danmark, til sundhedsministeren
skal lade sig teste ved ankomst i lufthavnen. Dette gælder også, hvis man har gyldigt
coronapas.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Breindahl Kruse
Side 2