Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2490294_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 30-11-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMBK
Sagsnr.: 2118538
Dok. nr.: 2022393
Folketingets Epidemiudvalg har den 30. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
42 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 42:
Ad forelæggelse om indstilling om skærpede indrejserestriktioner i forbindelse med ny
bekymrende virus variant Omikron, jf. EPI alm. del - bilag 104:
a. Hvorfor er det ikke alle indrejsende, som testes ved ankomst?
b. Er der særlige overvejelser om transport fra lufthavnen for passagerer fra ”røde”
lande, så vi undgår, at eventuelt smittede personer møder mange andre mennesker i
f.eks. Metroen?
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Justitsministeriet og Trans-
portministeriet, som oplyser følgende:
Til det første spørgsmål:
”Der ankommer i gennemsnit op mod 28.000 passagerer om dagen i Københavns Lufthavn. På
særlige rejsedage kan der ankomme næsten dobbelt så mange. Desuden ankommer passage-
rer i særlige spidsbelastningstimer, hvorfor test af alle indrejsende ville kræve meget store are-
aler til test, der ikke er til rådighed. Samtidig vil det formentlig medføre store køer og lange
ventetider i og omkring lufthavnen og kræve meget testpersonale, der vil blive taget fra andre
opgaver, herunder den øvrige test- og vaccinationsindsatsen.
Til sammenligning bliver der testet ca. 100.000 mennesker dagligt med PCR og hurtigtesttest i
hele Region Hovedstaden. Test af alle indrejsende, med den ventetid det medfører, vil også
medføre betydelig samfundsøkonomiske omkostninger.
Det kan desuden oplyses, at der igen er oprettet et antigenteststed inden indrejsekontrollen i
Københavns lufthavn. Her kan indrejsende fra røde lande, der skal lade sig teste senest 24 ti-
mer efter indrejse, blive testet, ligesom de kan få en PCR test i PCR-teststedet placeret uden
for lufthavnen. Alternativt kan de benytte et af de mere end 300 teststeder, der er placeret
over hele landet.”
Til det andet spørgsmål:
”Såfremt der identificeres en smittet person i antigenteststedet i lufthavnen, er det en del af
den eksisterende aftale med Falck, at de kan transportere den smittede til isolationsfaciliteter,
såfremt personen ikke selv (fx via
egen bil) er i stand til at transportere sig på en sikker måde. ”
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvorfor ikke alle indrejsende testes ved ankomst og der særlige overvejelser om transport fra lufthavnen, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Breindahl Kruse
Side 2