Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2500463_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 13-12-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPLSA
Sagsnr.: 2118952
Dok. nr.: 2029953
Folketingets Epidemiudvalg har den 30. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
41 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 41:
”Kan
ministeren oplyse, hvornår vi kan forvente myndighedernes vurdering af, om
nære kontakter til smittede skal isoleres, uanset om de er smittede eller ej, og i den
forbindelse, om der bør gælde særlige regler for ansatte, som arbejder med syge
og/eller svækkede borgere?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt Sundhedsstyrelsen om et bidrag.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Smitteopsporingsindsatsen
bygger på tidlig identifikation af personer, der er smittet
med coronavirus samt en efterfølgende opsporing af kontakter med evt. isolation og
test af de kontakter, der identificeres. Samtidig er programmet også lavet ud fra et
ønske om at holde samfundet så åbent som muligt samtidig med, at epidemien hol-
des under kontrol.
I det danske kontaktopsporingsprogram er smitteinddæmning prioriteret samtidig
med at hensynet til den enkeltes borgers mulighed for at efterleve programmet også
er tænkt ind, da programmet kun er effektivt, hvis den enkelte borger overholder an-
befalingerne i programmet. Vaccinationsindsatsen mod COVID-19 og den underlig-
gende viden om vaccinernes beskyttende effekt har betydning for håndtering af de
nære kontakter, der er færdigvaccinerede, hvilket kontaktopsporingsprogrammet ta-
ger højde for.
Hvad angår forebyggelse af smitte på sundheds-, ældre- og visse dele af socialområ-
det, er der ud over vaccination og revaccination af både ansatte og borgere også an-
dre igangværende tiltag så som regelmæssige test for de ansatte og brug af mund-
bind. Disse tiltag bidrager alle til at forebygge og begrænse smitte blandt borgere,
som er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, samt bidrager til at opret-
holde, at der er personaleressourcer tilstede.
Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i smitten samt i nye mere smitsomme virusvari-
anter tæt i forhold til, om ny viden på området eller rådgivning fra faglige eksperter
giver anledning til eventuelle justeringer af retningslinjerne for nære kontakter.
De nuværende anbefalinger for nære kontakter fremgår af Sundhedsstyrelsens gæl-
dende retningslinjer for Opsporing og håndtering af nære kontakter:
COVID-19 Smit-
teopsporing af nære kontakter - Sundhedsstyrelsen.”
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om en vurdering af, om nære kontakter til smittede skal isoleres, uanset om de er smittede eller ej og om der bør gælde særlige regler for ansatte, som arbejder med syge og/eller svækkede borgere, til sundhedsministeren
Jeg henholder mig til svaret fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Sauer
Side 2