Folketingets Epidemiudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
26-11-2021
Folketingets Epidemiudvalg har d. 26. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 28 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 28:
”Vil ministeren spørge de særligt sagkyndige, om deres bemærkninger til et
forslag om, at krav om mundbind på plejehjem i lokaler, hvortil offentligheden
har adgang (fælleslokaler), ikke omfatter medarbejdere, som er fuldt vaccineret
og bliver testet regelmæssigt?”
Svar:
Jeg henviser til den skriftlige forelæggelse med bilag, jeg har sendt til udvalget i
dag, og til min samtidige besvarelse af EPI alm. del spm. 26.
Set i lyset af den smitteudvikling der har været på plejehjemmene gennem de
seneste uger, og som jeg har redegjort for i forelæggelsen, mener jeg, at kravet
om mundbind eller visir på fællesarealer bør omfatte alle ansatte uanset
vaccinationsstatus – særligt henset til, at der også ses gennembrudssmitte hos
revaccinerede.
Jeg håber, at udvalget er enig med mig i, at smitteudviklingen er bekymrende,
og derfor kan tilslutte sig, at alle ansatte bør være omfattet af kravet om
mundbind eller visir, sådan at vi på bedste vis kan beskytte de sårbare
mennesker på plejehjemmene.
På den baggrund mener jeg ikke, at der er behov for som forespurgt at bede de
særligt sagkyndige eksperter om bemærkninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1