Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2631780_0001.png
Dato 25-01-2022
Sagsnr. 05-0600-1422
SUJA
Sundhedsstyrelsens indstilling vedr. målgrupper for influenzavaccination i
sæson 2022/23
Efter bestemmelserne i Sundhedslovens § 158 yder regionerne vederlagsfri vaccination mod
visse sygdomme. De nærmere regler fastsættes af sundhedsministeren, herunder hvilke syg-
domme der skal tilbydes vaccination imod, hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccina-
tion, og hvilke læger der skal kunne foretage vaccinationen. Ministeren fastsætter disse regler
på baggrund af en faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oversendte d. 9. november 2021 en foreløbig indstilling vedr. omfattede
målgrupper for næste års influenzavaccinationsprogram, og d. 13. december 2021 oversendte
vi estimater på størrelserne af målgrupperne og det nødvendige antal vaccinedoser givet en
tilslutning på 95 % for alle målgrupper, dog 85 % for børn.
Denne indstilling indeholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. et permanent tilbud om
influenzavaccination til børn på 2-6 år og sundheds- og plejepersonale samt et justeret estimat
på størrelsen af målgrupperne for næste sæson samt en beskrivelse af, hvordan tilslutningen til
programmet kan øges.
Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at dele af evalueringen af dette års tilbud om influen-
zavaccination til de to målgrupper udestår, men forventningen er ikke, at fundene i disse æn-
drer på anbefalingerne i nærværende notat, men i højere grad skal bidrage til implementerin-
gen af programmerne, herunder kommunikationsindsatsen og proaktive indsatser, der skal øge
dækningen.
Baggrund og historik
Sundhedsstyrelsen offentligjorde d. 31. august 2021 en ny MTV for influenzavaccination
1
.
Indstillingen for influenzasæson 2021/22 blev udarbejdet på baggrund af den nye MTV og tog
derudover udgangspunkt i den særlige situation med en igangværende COVID-19 epidemi og
risikoen for en særligt alvorlig influenzaepidemi grundet nedsat immunitet i befolkningen
som følge af få influenzatilfælde i sæson 2020/21.
Sundhedsstyrelsen anbefalede således i indstilling af 31. august 2021 vedr. influenzavaccina-
tion i sæson 2021/22
2
, at ældre aldersgrupper blev tilbudt en højdosis influenzavaccine i den
pågældende sæson med udgangspunkt i den igangværende covid-19 epidemi.
1
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Influenza-2021-MTV/Medicinsk-teknologivurdering-_MTV_-af-
influenzavaccination_310821.ashx?la=da&hash=78C51C501E3DC81103F53D2514F95F91B5CBCB4A
2
Sundhedsstyrelsens-indstilling-vedr_-influenzavaccination-saeson-2021-22_310821.ashx
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
Desuden var anbefalingen, at børn på 2-6 år samt sundheds- og plejepersonale omfattes af in-
fluenzavaccinationsprogrammet. Også disse anbefalinger gjaldt foreløbigt sæson 2021/22.
Kriterier for indførsel af nye vacciner i nationale vaccinationsprogrammer
Sundhedsstyrelsen anvender en række kriterier i vurderingen af, om nye vacciner skal tilbydes
visse befolkningsgrupper. Grundlaget for Sundhedsstyrelsens anbefalinger baseres på en fag-
lig vurdering af, hvorvidt et generelt vaccinationstilbud til en eller flere givne målgrupper vil
fremme folkesundheden på en sikker, effektiv og retfærdig måde, dels i forhold til målgrup-
pen selv, dels i forhold til den brede befolkning. Dette gælder både anbefalinger til beslut-
ningstagere (ift. at indføre nye vacciner), til borgere (ift. at modtage vaccinationstilbud) og til
sundhedspersonale (ift. at give vaccinationstilbud til målgrupper).
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke at vaccinere imod en sygdom, blot fordi der findes en vac-
cine på markedet eller alene af samfundsøkonomiske eller politiske hensyn.
De kriterier, som Sundhedsstyrelsen lægger til grund for en vurdering af en vaccine, er:
Alvorlighed og hyppighed af sygdommen.
Sygdommen, der vaccineres imod, skal
have en vis alvorlighed og hyppighed for at retfærdiggøre risikoen for eventuelle bi-
virkninger hos ellers raske børn.
Bred erfaring med vaccinen blandt børn.
Vaccinen skal være afprøvet på større
grupper af børn for at sikre vaccinens effekt og sikkerhed for den vaccinerede.
Gavnlig virkning i forhold til eventuelle bivirkninger.
Der skal være tilstrækkelig
dokumentation for, at fordelene ved den sygdomsforebyggende og sundhedsfrem-
mende effekt af vaccinen overstiger risiko for bivirkninger.
Interaktioner og indpasning i vaccinationsprogrammet.
Den nye vaccine i pro-
grammet må ikke påvirke andre vacciner negativt (give interaktioner) eller give
uønskede økologiske effekter (at den mikroorganisme, man vaccinerer imod, erstattes
af andre).
Forældres accept.
Den nye vaccine, såvel som det samlede børnevaccinationspro-
gram, skal være acceptabelt for forældrene.
Økonomi.
Indførelse af vaccinen skal være økonomisk rimelig, så udgifter til vaccina-
tion er rimelige sammenholdt med den potentielle gevinst.
Alvorlighedskriteriet vejer som udgangspunkt tungt. Det vil sige, at vacciner tilbydes med det
formål at forebygge sygdomme med en væsentlig sygelighed og evt. dødelighed, og de to kri-
terier – alvorlighed og hyppighed af sygdommen samt dokumentationen for gavnlig effekt og
skadevirkninger ved vaccination – vejer særligt tungt i den sundhedsfaglige vurdering. Alvor-
ligheden og hyppigheden af den sygdom, der vaccineres imod, er især relevant i forhold til
den målgruppe, der skal tilbydes vaccination. Effekten af at vaccinere den pågældende mål-
gruppe på forekomsten af sygdommen i den øvrige befolkning, herunder eventuelt specifikke
sårbare grupper, vil imidlertid også blive tillagt vægt, såfremt der findes et væsentligt potenti-
ale for at fremme folkesundheden.
2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
2631780_0003.png
Nedenfor vurderes ovenstående kriterier i relation til målgrupperne børn på 2-6 år og sund-
heds- og plejepersonale.
Vaccination af børn 2-6 år
Anbefalinger for sæson 2021/22
Sundhedsstyrelsen anbefalede i indstillingen af 31. august 2021, at børn på 2-6 år i sæson
2021/22 tilbydes influenzavaccination. Anbefalingen tog udgangspunkt i, at man ved vaccina-
tion af denne gruppe kan opnå en estimeret reduktion på næsten 50 % af det samlede antal in-
fluenzatilfælde i befolkningen i en sæson. Sundhedsstyrelsen vurderer således, at influenza-
vaccination af børn vil have en gavnlig effekt på opbyggelsen af immunitet i befolkningen og
dermed mindske smittespredningen til risikogrupper og personer med høj alder, hos hvem
vaccination typisk har lavere effekt.
Derudover kan vaccination af målgruppen reducere forekomsten af influenza hos børnene selv
og dermed fremme trivslen i børnefamilier Sundhedsstyrelsen lagde i vurderingen til grund, at
COVID-19 epidemien fortsat er i gang, og at vi står over for en influenzasæson, der muligvis
kan blive hårdere end sædvanligt, fordi der som følge af de omfattende restriktioner var et
meget lavt niveau af smitte med influenza i den foregående sæson.
Gennemgang af Sundhedsstyrelsens kriterier for indførelse af nye vacciner
Nedenfor gennemgås Sundhedsstyrelsens kriterier for indførelse af nye vacciner på baggrund
af fundene i den medicinske teknologivurdering.
Alvorlighed og hyppighed
Risikoen for at blive smittet med influenza varierer meget fra sæson til sæson og afhænger af
graden af samfundssmitte og hvilke influenzatyper, der cirkulerer. Børn rammes oftere af in-
fluenza end voksne, og det vurderes, at det i høj grad er smitte blandt børn, der holder influ-
enza i omløb i befolkningen. Det skyldes, at børnene har en lavere immunitet over for influ-
enza, da de ikke i samme grad har været eksponeret for influenzavirus som voksne.
Førskole- og skolebørn smittes hyppigst, og det vurderes, at 30-50 % af dem bliver smittet un-
der en epidemi. Samtidig udskiller børnene virus i længere tid og i større mængder end
voksne, og de udgør derfor en væsentlig smittekilde i forhold til overførsel af smitte til resten
af befolkningen.
Hos langt de fleste børn er influenza en mild infektion med et ukompliceret forløb, men hos
en lille andel af de smittede børn kan der opstå respiratoriske komplikationer i form af akutte
nedre luftvejsinfektioner (viruslungebetændelse eller sekundær bakteriel lungebetændelse) el-
ler forværring af astma. I værste fald kan barnet udvikle akut lungesvigt (Akut Respiratorisk
Distress Syndrom, ARDS) eller blodforgiftning (sepsis), og influenza kan derfor i ganske få
tilfælde udvikle sig til en livstruende sygdom hos børn.
3
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
2631780_0004.png
Risikoen for influenzakomplikationer er størst hos børn under 2 år, især hos børn under 6 må-
neder, og hos børn med sygdomme, der øger risiko for alvorlig influenzasygdom. Hyppighe-
den af alvorlig influenzasygdom hos børn i en given sæson vil primært afspejle sig i antallet
af influenzarelaterede indlæggelser blandt børn og sekundært i antallet af influenzarelaterede
dødsfald.
Bred erfaring med brug af vaccinen
WHO anbefaler, at børn under to år vaccineres med en 3-valent inaktiveret vaccine i to doser,
og til børn i aldersgruppen to til fem år foretrækkes vaccination med en levende svækket vac-
cine.
Storbritannien er et af de få lande, hvor man har et nationalt influenzavaccinationsprogram til
børn, og i sæsonen 2020/21 fik alle børn i alderen to til 11 år tilbudt influenzavaccination,
men en trinvis implementering af et vaccinationsprogram til børn begyndte allerede i 2013.
Joint Committee on Vaccination and Immunisation (JCVI) anbefaler vaccination med en le-
vende svækket 4-valent influenzavaccine på baggrund af en formodet bedre effekt hos små
børn, samt formodet bedre beskyttelse mod influenzastammer, som muterer.
I Finland har man siden 2007 tilbudt vaccination med en inaktiveret influenzavaccine til børn
i alderen seks måneder til tre år. I 2015 skiftede man strategi på baggrund af et ønske om at
øge vaccinationsdækningen, og man introducerede en levende svækket 4-valent influenzavac-
cine til programmet, således at alle børn over to år enten kunne få en levende svækket vaccine
som næsespray eller den traditionelle inaktiverede vaccine. Muligheden for at vælge en le-
vende svækket vaccine som næsespray førte forventeligt til en øget vaccinationsdækning.
I USA anbefaler the Advisory Committee on Immunization Practices (ACIP), at alle børn
over seks måneder vaccineres, og at særligt aldersgruppen fra seks måneder til fem år priorite-
res.
Ud over den netop afsluttede influenzavaccinationssæson har vi i Danmark udelukkende erfa-
ring med influenzavaccination af børn i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb som følge af
influenza. Fra børnevaccinationsprogrammet er der dog bred, generel erfaring med vaccina-
tion af børn i alderen 0-5 år.
Gavnlig virkning i forhold til eventuelle bivirkninger
MTV’en viste, at den anbefalede vaccine er sikker og effektiv, og at influenzavaccination af
børn på 2-6 år vil have en væsentlig gavnlig effekt på opbyggelsen af immunitet i befolknin-
gen og markant reducere antallet af influenzatilfælde generelt, hvilket også vil have en positiv
effekt blandt risikogrupper og personer med høj alder, hos hvem vaccination typisk har lavere
effekt.
4
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
2631780_0005.png
Analyserne viste desuden en estimeret reduktion på 154 tilfælde af laboratorieverificeret in-
fluenza per 1.000 influenzavaccinerede børn på 2-6 år og en estimeret reduktion af nedre luft-
vejsinfektioner med 19 færre per 1.000 influenzavaccinerede børn på 2-6 år.
Der var ikke evidens for, at hverken influenzavaccination af børn i alderen 6 måneder til 2 år
eller børn på 2-6 år fører til en øget risiko for alvorlige hændelser (SAE), og i overensstem-
melse med lægemiddelmyndighedernes vurdering anses vaccinerne derfor for sikre.
I MTV’ens modellering af forskellige vaccinationsscenarier, fandt man, at det samlede antal
influenzatilfælde i befolkningen ville falde 48,6 % ved vaccination af børn på 2-6 år, naturlig-
vis afhængigt af tilslutning til vaccinationsprogrammet blandt børn.
For yderligere data og baggrund henvises til MTV og til baggrundsnotat for vurdering af
grundlaget for at indføre et gratis tilbud om influenzavaccination af børn i alderen 0-6 år
3
.
Interaktioner og indpasning i eksisterende programmer
Influenzavaccination kan indpasses i børnevaccinationsprogrammet, men vil på grund af nød-
vendigheden af at
time
vaccination med den årlige influenzasæson og behovet for årlige vac-
cinationer kræve selvstændige, tilbagevendende besøg hos egen læge eller anden vaccinatør,
der kun i nogle tilfælde vil kunne kombineres med andre børnevaccinationer.
Målgruppens accept
I de fokusgrupper, der blev udført i forbindelse med MTV’en, fandt man, at forældre overord-
net set har behov for grundig og målrettet information fra myndighederne, da de er skeptiske i
forhold til at lade deres børn vaccinere mod influenza. De opfatter ikke influenza som en livs-
truende sygdom eller som en sygdom, der kan give alvorlige følger på sigt og derfor er der be-
hov for tydelige argumenter og en klar anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.
Med en anbefaling om vaccination mod en sygdom, som forældre sjældent oplever som alvor-
lig for børn, kan der være en risiko for, at forældre fremover i højere grad stiller spørgsmåls-
tegn ved nødvendigheden af at lade deres børn følge børnevaccinationsprogrammet, eller at
forældre betragter det som et tilbud, man i højere grad kan vælge til og fra alt afhængig af
hvilken vaccination, der er tale om. Dette bør der være opmærksomhed på ved indførslen af et
permanent tilbud.
Fokusgrupperne viste, at forældre med børn, som ofte er syge, eller som har svage eller kro-
nisk syge tætte familiemedlemmer, i højere grad vil overveje, om deres børn skal influenza-
vaccineres. Forældrene mener ikke, at ambitionen om flokimmunitet er et overbevisende ar-
gument, og de mener, at de primære grunde til at lade børn vaccinere burde være, at det kom-
mer dem selv til gode.
3
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Influenza-2021-MTV/Baggrundsnotat-vedr_-influenzavaccina-
tion-af-boern_310821.ashx?la=da&hash=A2CC98D5AC477259CE3337800AB217A92DBA6351
5
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
2631780_0006.png
Nogle forældre foretrækker en næsespray frem for injektion, da barnet dermed vil undgå nåle
og stik. Andre har forbehold over for administrationsformen med næsespray, fordi de tror, det
kan være mere ubehageligt for barnet, og at effekten måske er mindre end ved en injektion.
Fundene fra MTV’en suppleres nedenfor med hovedpunkter fra de analyser blandt forældre
og praktiserende læger, som blev gennemført på bagkant af dette års tilbud om influenzavac-
cination til børn.
Økonomi
Den sundhedsøkonomiske analyse viste, at et tilbud om vaccination af børn på 2-6 år med en
levende svækket vaccine formentlig vil være omkostningseffektivt, hvilket er i overensstem-
melse med den eksisterende litteratur på området. En væsentlig årsag er til dette er, at vacci-
nation af børn medfører et kraftigt fald i antallet af influenzatilfælde i den samlede befolkning
grundet børnenes kontaktmønstre.
Et tilbud om vaccination til børn blev vurderet som værende omkostningseffektivt, selv ved
en vaccinationsdækning på kun 50 % i målgruppen.
Erfaringer fra udrulning af tilbuddet til børn i sæson 2021/22
Vaccinationsdækningen blandt børn på 2-6 år i den netop afsluttede influenzavaccinationssæ-
son var på 28,4 % for mindst én dosis (det kræver to doser at være færdigvaccineret). Dette er
langt fra Sundhedsstyrelsens ambition om, at 85 % af børnene i målgruppen blev vaccineret.
Sundhedsstyrelsen fik henover jul og nytår gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
forældre til børn på 2-6 år, hvis resultater blandt andet kan sammenlignes med en tilsvarende
undersøgelse gennemført i september 2021 forud for lanceringen af programmet. Fundene var
blandt andet:
-
Andelen af forældre, der er i tvivl om, hvorvidt deres barn skal vaccineres, er reduce-
ret siden undersøgelsen i september (fra 32 % til 12 %), men andelen af forældre, der
er skeptiske over for tilbuddet, er blevet større (fra 14 % til 29 %).
Forældre, der i år takkede ja til tilbuddet, forventer at gøre det igen til næste sæson,
hvis der kommer et tilbud.
Der er sket et fald i andelen af forældre, der bekymrer sig for bivirkninger (fra 51 % til
30 %), men også en stigning i andelen af forældre, der ikke tror, at vaccinerne effekter
forebygger influenza (fra 14 % til 20 %).
Langt størstedelen af forældrene oplevede Sundhedsstyrelsens kommunikation som
troværdig (81 %) og nem at forstå (84 %), mens 63 % mente, at den gjorde det lettere
at tage stilling til influenzavaccination. 86 % mener, at sundhedsmyndighederne kan
påvirke deres beslutning om vaccination.
Praktiske omstændigheder omkring vaccination, fx at det foregår med næsespray eller
om det opleves som besværligt at få barnet vaccineret, påvirker vaccinationsvillighe-
den hhv. positivt og negativt.
-
-
-
-
6
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
Foreløbige resultater fra en endnu igangværende undersøgelse blandt praktiserende læger vi-
ser, at 72 % af de adspurgte angiver at føle sig godt i stand til at vejlede forældre, mens hele
40 % af dem ikke mener, at det er nødvendigt at vaccinere børn imod influenza.
Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. et permanent tilbud om influenzavaccination til børn
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om influenzavaccination af børn på 2-6 år i sæson 2021/22
var delvist baseret et ønske om at mindske sygdomsbyrden i samfundet generelt i en tid med
fortsat pandemi og på bekymringen om en hård influenzasæson.
Væsentlige andre parametre, som er uafhængige af den specifikke kontekst, lå imidlertid også
til grund for anbefalingen, og vil fortsat være gældende uafhængigt af pandemi og variationer
i sæsoninfluenzas alvorlighed.
Der er tale om følgende udslagsgivende parametre:
-
Der er et meget stort forebyggelsespotentiale i befolkningen ved vaccination mod in-
fluenza af de 2-6-årige børn. Således kan man opnå en estimeret reduktion på op mod
50 % af det samlede antal influenzatilfælde i befolkningen i en sæson ved vaccination
af denne aldersgruppe afhængigt af tilslutning. Influenzavaccination af børn vil såle-
des have en gavnlig effekt på opbyggelsen af immunitet i befolkningen og dermed
mindske smittespredningen til risikogrupper og personer med høj alder, hos hvem vac-
cination typisk har lavere effekt.
Influenzavaccination af børn på 2-6 år reducerer barnets risiko for at få influenza og
for nedre luftvejsinfektioner, fx lungebetændelse og bronkitis.
Der er tale om en sikker vaccine, der allerede benyttes til børn i andre lande.
Et influenzasygt barn kan smitte andre, ikke mindst sårbare ældre slægtninge og helt
små søskende. Børn under 2 år og især under 6 måneder har således størst risiko for
influenzakomplikationer og indlæggelser som følge heraf.
Et influenzasygt barn, der kan smitte forældre og søskende, kan føre til højt sygefra-
vær i institution og på arbejdsplads og må forventes at påvirke en families trivsel ne-
gativt.
-
-
-
-
Sundhedsstyrelsen forventer, at vi også i den kommende efterårs- og vintersæson vil få en
stigning i antallet af smittede med covid-19, på samme måde som influenza blusser op sæson-
mæssigt. Der vil således forventeligt være en risiko for alvorlig sygdom med både influenza
og covid-19, hvilket øger nødvendigheden af dels at beskytte sårbare borgere bedst muligt,
dels at forebygge overbelastning af sundhedsvæsenet. Influenzavaccination af børn vil bi-
drage til begge dele.
Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at børn på 2-6 år permanent omfattes af influenzavacci-
nationsprogrammet.
7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
Sundhedsstyrelsen vil, på baggrund af de erfaringer der er gjort i år, og af de analyser, der
netop er afsluttet eller fortsat er i gang, tilpasse indsatsen og igangsætte nye initiativer, der
skal bidrage til at sikre høj tilslutning til programmet, blandt andet ved at adressere nogle af
de opmærksomhedspunkter, der er i de ovenfor omtalte analyser, og ved at imødegå udfor-
dringerne ved udrulningen af programmet i sæson 2021/22, og som forventes at have haft ind-
flydelse på den lave tilslutning. Det drejer sig dels om, at programmet blev sent bekendtgjort i
forhold til selve udrulningen af det, hvilket gav kort tid til at kommunikere til både målgrup-
pen af forældre og læger, mv., dels at nogle forældre har oplevet det svært at nå at tage imod
tilbuddet i den korte periode det gjaldt, svær tilgængelighed i almen praksis eller andre prakti-
ske barrierer. Sundhedsstyrelsen forventer, at forudsætningerne for udrulningen af program-
met til børn i næste sæson bliver væsentligt anderledes, fordi tilbuddet alene i kraft af videre-
førelsen af de regionale vaccinationscentre vil være mere tilgængeligt og fleksibelt.
Desuden arbejder Sundhedsstyrelsen allerede nu på en række initiativer i forhold til næste sæ-
son, der skal bidrage til dels at mobilisere forældre til at få deres børn vaccineret, jf. notat om
initiativer til at øge tilslutningen til influenzavaccinationsprogrammet af 14. januar 2022 (ved-
lagt denne indstilling). Vi vil således udbygge og målrette den årlige kommunikationsindsats,
i langt højere grad arbejde med interessenter på området, herunder sundhedsprofessionelle,
faglige selskaber, fagforeninger, mv., og bidrage til planlægningen og implementeringen af
lokale initiativer, der skal øge opmærksomheden på og tilgængeligheden af tilbuddet. Det vil
fx være i form af mere lokale initiativer, der bringer sundhedsplejersker og andre lokale aktø-
rer i spil og via mobile tilbud med mulighed for vaccination af børn i forbindelse med afhent-
ning i daginstitution.
En forstærket kommunikationsindsats vil blandt andet have et endnu stærkere fokus på at for-
klare forældre baggrunden for anbefalingen om influenzavaccination af børn, herunder effek-
ten for både barnet og familien selv og på samfundsniveau.
8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
2631780_0009.png
Vaccination af sundheds- og plejepersonale
Anbefalinger for sæson 2021/22
Sundhedsstyrelsen fandt det i indeværende sæson relevant at vaccinere sundhed- og plejeper-
sonale med den aktuelle COVID-19 situation og med en risiko for en influenzasæson med høj
forekomst af influenza. På den baggrund anbefalede Sundhedsstyrelsen influenzavaccination
til udvalgt sundheds- og plejepersonale i sæson 2021/22. Tilbuddet via det nationale influen-
zavaccinationsprogram gælder sundheds- og plejepersonale i alle sektorer, såfremt de har op-
gaver, der involverer længerevarende tæt kontakt til sårbare borgere, der er i risiko for et al-
vorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med influenza.
Gennemgang af Sundhedsstyrelsens kriterier for indførelse af nye vacciner
Nedenfor gennemgås Sundhedsstyrelsens kriterier for indførelse af nye vacciner på baggrund
af fundene i den medicinske teknologivurdering.
Alvorlighed og hyppighed
For langt de fleste i øvrigt raske mennesker er der kun en lille risiko for alvorlig sygdom ved
influenza, hvilket som udgangspunkt også gælder sundheds- og plejepersonale, som dog alli-
gevel er en særlig gruppe i kraft af deres beskæftigelse.
Der er således en øget risiko for infektion med influenza blandt sundheds- og plejepersonale,
og vurderingen er, at hovedparten af dem vil være smittede uden at have symptomer. Dermed
øges også risikoen for, at sundhedspersonale- og plejepersonale overfører smitte til sårbare
patienter og borgere.
Bred erfaring med brug af vaccinen
Sundheds- og plejepersonale er de seneste to sæsoner blevet tilbudt influenzavaccination som
en del af det nationale vaccinationsprogram, men allerede inden da er en stor del af personalet
blevet tilbudt vaccination af deres arbejdsgivere i regioner og kommuner.
Personalet tilbydes samme type velkendte inaktiverede influenzavaccine som øvrige voksne
risikogrupper.
Gavnlig virkning i forhold til eventuelle bivirkninger
Analyserne i MTV’en viste, at personale, som blev influenzavaccineret, havde en mindre ri-
siko for laboratorieverificeret influenza svarende til 118 færre influenzatilfælde per 1.000 per-
soner, og at vaccination af sundhedspersonale nedsætter patienternes risiko for død med 40
færre dødsfald per 1000 patienter og influenzalignende sygdom med 58 færre tilfælde per
1000 patienter.
Hvad angår vaccinens sikkerhed, kunne der ikke påvises en forskel i risikoen for død eller al-
vorlige hændelser som følge af vaccination.
9
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
2631780_0010.png
Den epidemiologiske model viste, at vaccination af sundhedspersonale reducerer influenzafo-
rekomsten med 4 % blandt alt personale og 10 % blandt det personale, der er vaccineret. Fore-
komsten blandt personer fyldt 65 år reduceres med knap 4 %.
Interaktioner og indpasning i eksisterende programmer
Da der er tale om et vaccinationstilbud til voksne, er der ikke umiddelbart stor risiko for inter-
aktion med andre vacciner eller programmer. Dog vil personer over 65 år eller i øvrigt i risiko
for alvorlig sygdom være omfattet af vaccinationsprogrammet mod pneumokokker (som dog
foreløbigt er midlertidigt). De to vacciner kan problemfrit administreres samtidigt.
Målgruppens accept
MTV’en fandt, at sundhedspersonalet umiddelbart var positive over for at blive inkluderet i
vaccinationsprogrammet, og de fleste har hidtil fået et tilbud igennem deres arbejdsplads. Det
er dog meget vigtigt for dem, at det er tydeligt, at det er et frivilligt tilbud. Hvis de skal takke
ja til tilbuddet, bør det – som de fleste allerede har tilbuddet om i dag – være nemt at deltage
og foregå på deres arbejdsplads, fx på faste vaccinationsdage. Argumentet om flokimmunitet
tiltaler sundhedspersonalet, men de fleste tænker på deres eget helbred først og mener, at det
primært bør være for deres egen skyld, at de skal vaccineres.
Økonomi
Et tilbud om vaccination til sundheds- og plejepersonale er omkostningseffektivt i de scena-
rier, hvor man medregner produktivitetstab, det vil sige det reducerede sygefravær blandt per-
sonalet som følge af vaccination.
Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. et permanent tilbud om influenzavaccination til
sundheds- og plejepersonale
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om influenzavaccination af sundheds- og plejepersonale i
sæson 2021/22 var delvist baseret et ønske om at mindske sygdomsbyrden i samfundet og
dermed presset på sundhedsvæsenet i en tid med fortsat pandemi og på bekymringen om en
hård influenzasæson.
Ligesom for 2-6-årige børn gør sig imidlertid andre parametre gældende, som er uafhængige
af den specifikke kontekst, og som er væsentlige for anbefalingen om influenzavaccination af
sundheds- og plejepersonale.
Der er tale om en sikker vaccine, der effektivt forebygger influenza hos personalet og indi-
rekte forebygger influenzalignende sygdom og død hos de patienter, de har kontakt til.
På baggrund af en forventning om at kunne forebygge influenzasygdom blandt personalet
selv, hvilket dels vil komme den enkelte medarbejder til gode, dels vil øge sammenhængs-
kraften på de enkelte arbejdspladser og mindske presset i sundheds- og plejesektoren på grund
af reduceret sygefravær, og om at kunne forebygge både sygdom og død blandt de patienter,
personalet tilser, anbefaler Sundhedsstyrelsen således, at sundheds- og plejepersonale med tæt
kontakt til sårbare borgere permanent omfattes af influenzavaccinationsprogrammet.
10
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
2631780_0011.png
Dertil kommer som også nævnt i forhold til vaccination af børn, at vi fremover må forvente,
at covid-19 cirkulerer i samfundet og på samme måde som influenza blusser op sæsonmæssigt
og skaber en øget risiko for alvorlig sygdom for de samme sårbare borgere, som er i risiko
ved influenzasmitte. Influenzavaccination af personale vil bidrage til at reducere denne syg-
domsbyrde og vil desuden bidrage til at robustgøre sundhedsvæsenet i en tid, hvor meget per-
sonale risikerer at blive smittet og dermed ikke kunne gå på arbejde.
Erfaringen fra den netop afsluttede influenzavaccinationssæson er, at kun knap 30 % af den
samlede estimerede population tog imod tilbuddet
4
. På trods af, at mange af de adspurgte i
målgruppeanalysen således var positive over for at blive influenzavaccineret, bør der altså ar-
bejdes på at øge tilslutningen de kommende år. Sundhedsstyrelsen vil således, ligesom hvad
angår børn, tilpasse indsatsen og allerede i løbet af foråret igangsætte nye initiativer, der skal
bidrage til netop dette, herunder med fokus på øget mobilisering via et forstærket samarbejde
med arbejdsgivere, fagforeninger, mv. Desuden vil programmet til personale i forbindelse
med næste sæson blive udrullet langt mere ensartet og systematisk end tilfældet var i år med
fokus på følgende:
o
sikring af et fleksibelt og let tilgængeligt tilbud til personale med så vidt muligt
mulighed for at blive vaccineret i arbejdstiden.
o
fokus på ledelsesopbakning til tilbuddet om influenzavaccination.
o
opbakning fra og mobilisering via fagforeninger.
o
lokale kommunikationsindsatser målrettet relevant personale.
Vaccination af øvrige målgrupper i programmet
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de traditionelle målgrupper i vaccinationsprogrammet – per-
soner over 65 år, personer med kronisk sygdom og svær overvægt, mv. samt gravide – vacci-
neres med en inaktiveret 4-valent influenzavaccine.
I de seneste to sæsoner er ældre og i denne sæson også plejehjemsbeboere blevet tilbudt vac-
cination med en såkaldt højdosisvaccine, der indeholder mere antigen end de sædvanlige vac-
ciner og på den baggrund forventes at give en bedre effekt.
Sundhedsstyrelsens anbefaling om brug af højdosisvacciner i den seneste sæson baserede sig i
høj grad på den igangværende pandemi.
Nedenfor beskrives fundene fra MTV’en vedr. brug af en højdosisvaccine til en ældre mål-
gruppe.
4
Den samlede estimerede population kan dog være overestimeret, hvilket vil føre til en underestimering af til-
slutningen. Sundhedsstyrelsen arbejder på at få tallet kvalificeret.
11
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
Resultater vedr. højdosisvaccine i den medicinske teknologivurdering
MTV’en viste, at der er evidens for, at højdosisvaccinen sandsynligvis forebygger flere influ-
enzatilfælde og hospitalsindlæggelser blandt målgruppen end den inaktiverede 4-valente vac-
cine, og at der ikke er øget risiko for død og alvorlige hændelser efter vaccination. En højdo-
sisvaccine reducerer således sandsynligvis antallet af influenzatilfælde (laboratorieverificeret)
hos personer, som er fyldt 65 år sammenlignet med en standarddosis vaccine. I absolutte tal
svarer dette til 4 færre tilfælde (2 færre til 6 færre) per 1.000 personer. Der var desuden indi-
kationer af, at højdosisvaccinen reducerer risikoen for indlæggelser med 14 færre (6 færre til
22 færre) per 1000 indlæggelser og risikoen for lungebetændelse med 3 færre (1 færre til 5
færre) per 1000.
Den sundhedsøkonomiske analyse pegede imidlertid på, at vaccination med en højdosisinflu-
enzavaccine ikke er omkostningseffektivt sammenlignet med en 4-valent vaccine, uanset om
man medtager produktivitetsgevinster og ændrer tærskelværdien for, hvornår noget opfattes
som omkostningseffektivt. Det skyldes, at vaccinen med den antagne pris er væsentligt dyrere
end de andre vacciner.
På trods af, at der sandsynligvis vil være en vis reduktion af influenzatilfælde i gruppen af
personer, der er fyldt 65 år, hvis den pågældende gruppe tilbydes højdosisvaccinen, finder
Sundhedsstyrelsen således ikke, at udgifterne står mål med den mindre gevinst på befolk-
ningsniveau, og vi kan således ikke generelt anbefale vaccinen.
Adjuveret vaccine til ældre målgruppe
Sundhedsstyrelsen har for nyligt opdateret litteratursøgning og evidensprofil for den adjuve-
rede influenzavaccine, der også er potentielt mere effektiv blandt den ældre population, og
som indgik i vurderingerne i MTV’en. Heller ikke her er der imidlertid fundet grundlag for at
anbefale vaccinen til en ældre målgruppe.
Indsatser der skal øge tilslutningen til vaccination blandt risikogrupper
Sundhedsstyrelsen vil, som beskrevet nærmere i det føromtalte notat om indsatser til at øge
tilslutningen til influenzavaccination for sæson 2022-2023, arbejde målrettet på at sikre en
øget tilslutning til influenzavaccinationsprogrammet i de kommende sæsoner. En af de væ-
sentligste parametre, der forventeligt vil være markant anderledes i den kommende influenza-
sæson, er videreførelsen af de regionale vaccinationscentre, der også vil skulle være centrum
for influenzavaccinationsudrulningen, hvilket vil sikre dels en mere systematisk og kontrolle-
ret udrulning, dels fordelen ved at tilbyde vaccination mod influenza samtidigt med vaccina-
tion mod covid-19.
Desuden vil vi i Sundhedsstyrelsen blandt andet iværksætte følgende:
-
En udbygget og skærpet kommunikationsindsats med fokus på at udbrede kendskabet
til og viden om vaccinationsprogrammet og at motivere målgrupperne til vaccination.
Dette skal bl.a. ske ved i langt højere grad og på et meget tidligere tidspunkt at ind-
12
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
2631780_0013.png
-
drage relevante interessenter, såvel patientforeninger som faglige selskaber, fagfor-
eninger og etniske foreninger, i planlægningen og udrulningen af vaccinationspro-
grammet.
En lokalt målrettet indsats, både i form af et mere tilgængeligt vaccinationstilbud og i
form af indsatser i særligt selekterede områder med lav vaccinationsdækning, fx ud-
satte boligområder.
Forventet tilslutning til vaccinationsprogrammet
Som det fremgår af nedenstående tabel, er der en forventning om en tilslutning på 95 % i de
ældre målgrupper og blandt kronikere, på 80 % blandt gravide og sundheds- og plejepersonale
og på 75 % blandt børn på 2-6 år. Sundhedsstyrelsen understreger dog i den forbindelse, at det
fortsat er ambitionen, at vi over en årrække når 95 % tilslutning for alle målgrupper.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle målgrupper tilbydes en 4-valent inaktiveret vaccine, bort-
set fra børn på 2-6 år, der tilbydes en 4-valent levende svækket vaccine i form af en næse-
spray.
Sundhedsstyrelsen har i føromtalte notat om indsatser til at øge tilslutningen til influenzavac-
cination for sæson 2022-2023 beskrevet initiativer, der skal bidrage til, at tilslutningen til pro-
grammet når de målsætninger, som de fremgår af tabellen.
Antal perso-
Forven- ner svarende
tet tilslut- til forventet
ning
tilslutning
95 %
95 %
95 %
206.674
926.399
522.500
80 %
80 %
75 %
36.374
281.469
246.305 Ikke tidligere vaccinerede
børn skal have to doser. Lige
nu er lidt mere end 100.000
børn vaccineret, og de skal,
såfremt de vaccineres næste
år, således kun have én dosis.
Målgruppe
82+
65-81
Personer 7-64 år og
< 2 år i særlig risiko
Gravide 2. + 3. trim-
ester
Sundheds- og plejeper-
sonale
Børn 2-6 år
Estimeret
populations-
størrelse
217.552
975.157
550.000
45.468
351.836
328.407
Note
Sammenfatning
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der indføres et permanent tilbud om influenzavaccination til
2-6-årige børn og sundheds- og plejepersonale med tæt kontakt til sårbare borgere. Anbefalin-
gerne baserer sig på fund i den MTV om influenzavaccination, som Sundhedsstyrelsen udgav
13
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm., om baggrunden for fravalget af multivalent influenzavacciner, til sundhedsministeren
2631780_0014.png
i efteråret 2021. De er desuden i overensstemmelse med WHO’s anbefalinger for, hvilke mål-
grupper der bør omfattes af sæsoninfluenzavaccination
5
.
Sundhedsstyrelsen anbefaler derimod ikke, at ældre aldersgrupper tilbydes en højdosisvac-
cine, idet effekten vurderes at være begrænset i forhold til de ekstra omkostninger ved indkøb
af en sådan vaccine.
Sundhedsstyrelsen vil fremadrettet iværksætte yderligere initiativer, der skal sikre, at både
disse relativt nye målgrupper og de eksisterende målgrupper informeres tilstrækkeligt om til-
buddet, herunder fordelene ved at blive vaccineret, og at tilbuddet er så tilgængeligt og fleksi-
belt som muligt for de pågældende grupper, ikke mindst via videreførelsen af de regionale
vaccinationscentre, der forventes fremover også at varetage influenzavaccination. Sundheds-
styrelsen vil desuden allerede i foråret igangsætte arbejdet med en styrket kommunikations-
indsats, herunder etableringen af et tættere samarbejde med relevante interessenter, bl.a. pati-
entforeninger samt regioner og kommuner samt planlægningen af lokale, målrettede indsatser.
5
https://www.euro.who.int/en/health-topics/communicable-diseases/influenza/vaccination
14