Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2631774_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 03-10-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAMG
Sagsnr.: 2211380
Dok. nr.: 2420494
Folketingets Epidemiudvalg har den 9. september 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
229 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) og Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 229:
”Vil
ministeren redegøre for beredskabet for sundhedsvæsen og hospitaler, hvis vi
oveni covid-19 går ind i en hård influenzasæson?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oply-
ser følgende:
”Sundhedsberedskabsplaner
Alle regioner har i henhold til Sundhedsloven og Bekendtgørelse for planlægning af
sundhedsberedskabet udarbejdet sundhedsberedskabsplaner, herunder planlægning
af sygehusvæsenets håndtering af øget pres fra indtag af patienter med smitsomme
sygdomme. Regionerne har desuden, med udgangspunkt i erfaringer og eskalerings-
planer fra tidligere bølger med COVID-19, udarbejdet planer for, hvordan de kan øge
kapaciteten til at håndtere et stigende antal akutte indlæggelser herunder indlagte
patienter med COVID-19 og andre smitsomme sygdomme, f.eks. influenza, ift. hhv.
medicinske og intensive sengepladser. Der vil være lokale forskelle i organiseringen
på de enkelte sygehuse i hver region, og i hvilken takt kapaciteten øges, men fokus er
på at sikre de nødvendige kompetencer og ressourcer i hver region til at håndtere pa-
tienter med COVID-19 og andre smitsomme sygdomme.
Task Force for Sygehuskapacitet
Sundhedsstyrelsen har under hele COVID-19 pandemien fulgt belastningen af syge-
huskapaciteten tæt bl.a. gennem tæt dialog med regionerne. Sundhedsstyrelsen har
siden COVID-19 pandemiens begyndelse forestået Task Force for Sygehuskapacitet,
hvor alle regioner er repræsenteret, og denne Task Force mødes jævnligt afhængigt
af forekomsten af udvalgte smitsomme sygdomme, herunder COVID-19 og influenza.
Formålet med Task Force er at følge og drøfte regionernes aktuelle og forventede be-
lastning ift. den nationale planlægning af kapaciteten på sygehusene, herunder med
særligt fokus på infektionssygdomme som COVID-19, influenza, respiratorisk syn-
cytial-virus mv., mens regionerne har til opgave at foretage den konkrete kapacitets-
planlægning. Sundhedsstyrelsen har i september 2022 afholdt møde med Task Force,
og vil mødes jævnligt med regionerne igennem efteråret og vinteren 2022/2023 bl.a.
med fokus på hospitalernes interne kapacitet, der generelt er udfordret grundet af-
vikling af udskudt aktivitet og personalemangel.
Forebyggelse af alvorlige sygdomsforløb
Denne vinter har vi langt bedre kendskab til sygdomsudvikling og behandlingsmulig-
heder for COVID-19, ligesom langt flere vil være vaccinerede mod COVID-19.
Med et samfund uden restriktioner forventes en vinter med større forekomst af an-
dre smitsomme sygdomme end COVID-19, f.eks. influenza. Sundhedsstyrelsen har
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm., om beredskabet for sundhedsvæsen og hospitaler, hvis vi oveni covid-19 går ind i en hård influenzasæson, til sundhedsministeren
planlagt et efterårsvaccinationsprogram for at sikre den mest udsatte del af befolk-
ning mod at blive alvorligt syge af COVID-19. Sundhedsstyrelsen har per 15. septem-
ber 2022 tilbudt en booster-vaccination mod COVID-19 til plejehjemsbeboere og per-
soner på 85 år og derover. Fra den 1. oktober 2022 tilbydes booster-vaccination mod
COVID-19 til personer på 50 år og derover samt vaccination mod influenza og pneu-
mokoksygdom til personer på 65 år og derover. Derudover har personer i øget risiko
for at blive alvorligt syge mulighed for at blive vaccineret mod COVID-19, influenza og
pneumokoksygdom.
Ovennævnte vaccinationsprogrammer tilbydes sideløbende mhp. at forebygge alvor-
lige sygdomsforløb hos særligt udsatte befolkningsgrupper, hvilket vil være til gavn
for såvel den enkelte person som for den samlede belastning af sygehuskapacitet,
herunder intensivkapacitet på de danske sygehuse”.
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 2