EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir til samrådet 24/8-22 om, hvorfor Danmark har forpligtet sig til 22 mio. doser coronavacciner i 2022, til sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: BESS

Sagsbeh.: DEPEMJO

Koordineret med:

Sagsnr.: 2208582

Dok. nr.: 2382111

Dato: [Brevdato]

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Åbent samråd i Epidemiudvalget onsdag d. 24. august 2022]

Indkøb af vacciner mod covid-19

Samrådsspørgsmål M, Stillet efter ønske fra Per Larsen

(KF)

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Danmark har forpligtet sig til 22

millioner doser coronavacciner i 2022, som det fremgår af Ekstrabladets

artikel ”Blå partier kræver vaccine-forklaring” af den 7. juni 2022

Svar:

[Korrigering af artiklens information om leverancer]

Jeg vil indledningsvis kort bemærke, at de 22 mio.

vaccinedoser, som nævnes i artiklen, bygger på et svar fra

Statens Serum Institut til Ritzau i april måned.

Forsyningssituationen har ændret sig en del siden, blandt

andet på baggrund af udskydelser og leveringsproblemer hos

enkelte leverandører.

Jeg kan på den baggrund oplyse, at Danmark på nuværende

tidspunkt forventer at få leveret 17,1 millioner vaccinedoser i

alt i 2022. Det er dog ikke alle vaccinedoser, der enten er

godkendt til anvendelse eller indgår i Danmarks

vaccinationsprogram. Det er i mine øjne en væsentlig

forskel, når vi snakker vaccineberedskab.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir til samrådet 24/8-22 om, hvorfor Danmark har forpligtet sig til 22 mio. doser coronavacciner i 2022, til sundhedsministeren

Vi modtager i alt i 2022 15,3 millioner doser fra Pfizer

(Cominarty) og Moderna (SpikeVax), som er de vacciner,

der anvendes i det danske vaccinationsprogram.

Af disse 15,3 millioner doser er 5,9 millioner doser allerede

leveret, mens de resterende 9,4 millioner doser forventes

leveret som variantopdaterede vacciner i tredje og fjerde

kvartal i 2022, når og hvis de godkendes.

[Statens beslutningsproces ved indkøb]

For at besvare samrådsspørgsmålet vil jeg først kort redegøre

for, hvad der har ligget til grund for indkøbet af vaccinerne.

COVID-19-vaccinerne til Danmark er indkøbt igennem et

samarbejde med EU. Aftaler om forhåndsindkøb blev gjort

på et tidspunkt, hvor vaccinerne var i tidlige stadier af

klinisk udvikling.

En styrke ved denne strategi er samtidig, at det sikrer

vacciner til de mindre lande i EU, der igennem denne tilgang

har stået stærkere i forhold til at forhandle pris og mængde

over for vaccineproducenterne, end de ville have gjort alene.

Og jeg kan konstatere, at fx Norge efter nærmere

sonderinger også besluttede at tilslutte sig EU’s indkøb af

vacciner.

Side 2

Danmark har efterfølgende fået mulighed for at vurdere,

hvorvidt vi ønskede at deltage i indkøbet af enkelte,

specifikke vacciner. Vurderingen af den enkelte

vaccinekandidat har været sundhedsmyndighedernes ansvar,

og alle vacciner er blevet indkøbt på baggrund af en

sundhedsfaglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

I vurderingen er der blev taget stilling til den enkeltes

vaccinekandidats værdi og relevans for det danske

vaccinationsprogram på det daværende tidspunkt.

Samtidig har der været gennemført en uafhængig

advokatvurdering af kontrakternes juridiske indhold, for at

sikre embedsværket de bedst mulige forudsætninger for

sammensætningen af beslutningsgrundlaget.

Der har altså været tilrettelagt en proces, som målrettet sikrer

det bedst mulige faglige beslutningsgrundlag. Et

beslutningsgrundlag, der har indeholdt klare, faglige

indstillinger.

[Danmarks vaccinestrategi]

Regeringen har undervejs drøftet og inddraget Folketingets

partier i arbejdet med Danmarks vaccinestrategi.

Strategien har fra begyndelsen af pandemiens opblussen haft

fokus på at have vacciner baseret på de bedst tilgængelige og

forskellige teknologier, med henblik på at sikre et robust og

langsigtet vaccineberedskab, som kan være forberedt på

potentielle mutationer og nye varianter.

Side 3

Alle kontrakter er indgået i 2020 og 2021. På tidspunktet for

indgåelse af kontrakterne var der ikke fuldt overblik over

epidemien, hvilke vacciner der ville blive godkendt og

produceret, eller behovet for antallet af vacciner.

Der var først, da vi kom på den anden side af omikron-

bølgen i vinteren 2021-2022, at vi kunne begynde at få

relativt klare indikationer på, hvorvidt covid-19 som

sundhedskrise var aftagende. Samtidig har vi løbende måtte

indse under pandemien, at det var nødvendigt at være

forberedt på det uventede.

Det er blandt andet derfor, at der i 2020 og 2021 er indgået

forhåndsaftaler om indkøb af flere vacciner, end det senere

har vist sig at være behov for.

***

Indkøbet af vaccinerne, både i forhold til mængde, og i

forhold til indkøb af forskellige vaccineteknologier, var den

eneste rigtige beslutning som gjorde, at Danmark kom

igennem covid-19 så hurtigt og sikkert som muligt.

Når der blev indkøbt en så bred og stor portefølje af

vacciner, var det først og fremmest fordi, det ikke var muligt

på forhånd at vide, hvilke vacciner der ville vise sig mest

effektive. Hvornår de ville være klar til anvendelse. Eller

hvordan pandemisituationen ville udvikle sig.

Side 4

Denne tilgang er bevidst valgt, fordi man måtte regne med,

at visse af vaccinekandidaterne ikke nåede i mål med

udvikling og godkendelse. Dette ses ofte i

lægemiddeludvikling.

Vi så blandt andet, at Sundhedsstyrelsen blev nødt til at

træffe faglig beslutning om at trække to vacciner ud af det

danske vaccinationsprogram i foråret 2021. Danmarks

vaccinestrategi var og er heldigvis så robust, at denne

beslutning kun forskubbede vaccinationsprogrammet i

ganske få uger. Dette ville ikke have været tilfældet, hvis vi

havde begrænset mængden af indkøb.

I dag kan vi også konstatere, at det indtil videre kun er 2 ud

af de 8 vaccinekandidater, som EU har indgået aftale med og

som Danmark i sin tid besluttede sig for at indkøbe, der

indgår i det danske vaccinationsprogram [Pfizers Comirnaty

og Modernas SpikeVax].

Samtidig er udvikling af vacciner en omkostningstung

proces. I denne situation, hvor udviklingen skulle foregå

under så stort et tidspres, og hvor man oprettede nye

produktionsfaciliteter undervejs, er det vigtig, at der er

risikovillig kapital til rådighed.

Når eksempelvis EU har indgået forhåndsaftaler, der

forpligter indkøb af store mængder vacciner, er det også med

henblik på at give vaccineproducenterne en sikkerhed for, at

de ikke risikerer at miste milliarder på deres bidrag til

bekæmpelsen af den største sundhedskrise i nyere tid. Det

Side 5

har medvirket til at give lægemiddelindustrien fundament og

incitament til at satse. Og til at være innovative.

Dette udgør en betydelig del af årsagen til, at Danmark

ligesom andre EU-lande gennem EU har indgået kontrakter

om flere vacciner, end der ved første øjekast var behov for.

Vi har i dag et overskud af vacciner i den aktuelle situation.

Det er korrekt. Men hvis vi ikke havde forfulgt den

indkøbsstrategi, men i stedet kun satset på én

vaccinekandidat eller til én vaccination pr. indbygger, havde

Danmark fået vaccinerne langsommere, end det endte med at

være tilfældet, og vi havde formentlig heller ikke fået nok

eller de mest effektive.

Derfor har vi fra dansk side og med løbende inddragelse af

Folketingets partier forfulgt en strategi om at være på den

sikre side og købe ind, så vi havde rigeligt og havde

valgmuligheder i forbindelse med udrulningen.

[Rumænske

vacciner]

Danmark har derudover indkøbt 1,17 millioner vacciner

direkte af Rumænien i sommeren 2021 uden om de

fælleseuropæiske indkøbsaftaler. Her er der tale om ekstra

vacciner, som i sidste ende har bidraget til et

vaccineoverskud og hurtig udrulning.

Side 6

Men. Det var samtidig vacciner, der gjorde, at vi kunne

færdiggøre den første vaccinationsrunde flere uger før, det

ellers ville have været muligt.

[Fremtidige leverancer]

Danmark er som udgangspunkt bundet af de EU-aftaler om

indkøb af vacciner, som Danmark har tilsluttet sig.

Der arbejdes dog løbende igennem EU på at få justeret

leveringsbetingelser, leverancer og leveringstidspunkter for

covid-19-vacciner, så de afspejler den nuværende

epidemisituation og behov. Danmark har igennem EU

presset for at forbedre leveringsbetingelserne.

Indtil videre er det lykkedes at udskyde dele af leverancerne

af vacciner fra Pfizer og Moderna, så disse først modtages op

til gennemførelsen af efterårets vaccinationsprogram, og at

vi kan få variantopdaterede vacciner i stedet.

Derudover skal det bemærkes, at Danmark på baggrund af en

indstilling fra Sundhedsstyrelsen har reduceret indkøbet af

Valnevas vaccinekandidat fra 800.000 doser til 60.000. Og at

der fortsat er usikkerhed om de 3,8 millioner doser fra

Sanofi, idet det er uvist, hvornår vaccinen forventes

godkendt og leveret.

Side 7

Samtidig er det vigtigt at understrege, at usikkerheden

omkring pandemiens udvikling, og behovet for risikovillig

kapital, ikke længere er til stede i samme grad som tidligere.

På den baggrund har Danmark på nuværende tidspunkt

forpligtet sig til indkøb af 5,8 millioner EMA-godkendte

vaccinedoser i 2023, samt uforpligtende optioner på op til

5,8 millioner yderligere vaccinedoser, såfremt der skulle

opstå behov for det. Altså en væsentlig reduktion i forhold til

leverancer i 2022.

***

Det gælder samtidig for alle de EU-aftaler, som Danmark har

tiltrådt, at vi har mulighed for at videresælge eller donere de

vacciner, som vi køber, og som det viser sig, at vi alligevel

ikke skal bruge i Danmark.

Vi har fra regeringens side haft et stort og vedvarende fokus

på at få doneret overskydende vacciner afsted til de lande,

der har brug for dem og kapacitet til at udrulle dem.

Det er blandt andet på den baggrund, at vi fra dansk side i

har doneret 10,3 millioner doser vaccine til i alt 22 lande –

og dermed rundet de i alt 10 mio. vaccinedoser, som vi

havde sat os som mål at donere til verdens udviklingslande.

Størstedelen af vaccinerne er blevet leveret gennem det

internationale vaccinesamarbejde COVAX. Det er dertil

lykkedes at videresælge 700.000 doser til New Zealand og

Australien.

Side 8

EU har tidligere estimeret, at den globale vaccine-produktion

vil overstige efterspørgslen i midten af i år 2022. Af samme

årsag er det meget svært at donere vacciner bilateralt,

ligesom den relativt korte holdbarhed på vaccinerne

begrænser mulighederne for donation i fremtiden.

Det er derfor ikke sikkert, at der vil være en stor mulighed

for fremover at videresælge og donere yderligere vacciner.

Men Udenrigsministeriet og Udviklingsministeriet fortsætter

naturligvis med at afsøge mulighederne.

[Afslutning]

Det er korrekt, at Danmark har et stort overskud af vacciner i

2022. Som situationen i pandemien er nu, er det flere, end

der er behov for.

Men jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at indgåelsen

af de mange forpligtende indkøbsaftaler var en forudsætning

for, at Danmark kunne komme hurtigt og sikkert igennem

covid-19.

Fremtidige vaccineindkøb vil selvfølgelig blive foretaget på

baggrund af det styrkede vidensgrundlag, vi har i dag.

Tak for ordet.

Side 9