Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2629982_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 16-11-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 2016251
Dok. nr.: 1468774
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 14. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 til L 77 (Forslag til lov om aflivning af og midlertidig forbud mod hold
af mink) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Ellen Trane Nørby (V), Jane Heit-
mann (V), Martin Geertsen (V), Sophie Løhde (V) og Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 12:
”Ministeren
bedes med bidrag fra SSI redegøre for, om det ville have været muligt at
forhindre mutationen, hvis der hurtigt og resolut var sket aflivning af de syge minkbe-
sætninger helt fra begyndelsen, da smitten kom frem i sommeren 2020.”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet nedenstående bidrag fra Sta-
tens Serum Institut, som jeg henholder mig til.
”Mink
er generelt meget modtagelige for smitte med SARS-CoV-2.
Det er SSI’s
vurde-
ring, at en aflivning af smittede minkbesætninger umiddelbart efter påvisning af
smitte, ikke kan forhindre smitte af mink og dermed minkrelaterede mutationer i at
opstå. Det er erfaringen, at de eksisterende overvågningssystemer først opdager smit-
ten, når SARS-CoV-2 findes og formentlig er udbredt i besætningerne. Dermed kan der
allerede være opstået mutationer, der også kan have spredt sig til mennesker på far-
mene og derfra videre til samfundet og andre farme. Dette har også været erfaringen
i Holland.
Det er dog SSI’s vurderi g, at o fa get af utatio er i virusvaria ter e i teorie
kunne have være mindsket ved en tidligere aflivning efter påvisning af smitte, idet
dette ville have afkortet smitteperioden i farmene. En sådan strategi skulle have væ-
ret suppleret med aflivning af mink på farme inden for en given zone, hvis smitte-
spredningen imellem farme skulle have været bremset op. En afkortet smitteperiode
på smittede farme og mindre smittespredning imellem farme ville muligvis kunne
have mindske omfanget af nye mutationer, såfremt det samlede resultat af denne
strategi havde betydet, at færre dyr var blevet smittet. Dette er dog umuligt at udtale
sig om med sikkerhed, fordi der er et stort reservoir af mink i Danmark, og de er me-
get modtagelige for smitte og senere forsøg på at gennemføre en sådan strategi i
Danmark omkring oktober ikke har kunnet stoppe smitteudbredelsen.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Michelle Aagaard