Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 29-09-2022
Enhed: PEM
Sagsbeh.: DEPAMHL
Sagsnr.: 2208948
Dok. nr.: 2412396
Folketingets Epidemiudvalg har den 22. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 220
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 220:
”Vil
ministeren indhente Statens Serum Instituts svar på følgende spørgsmål?
Efter at de første tre nordjyske minkfarme var konstateret smittet og aflivet
ændrede SSI strategi.
–
Hvorfor var det ikke nødvendigt også at slå Farm 4 ved Hjørring ned?
–
Flere farme i Nordjylland blev efterfølgende også smittet uden at blive slået ned
–
hvorfor ikke?
–
Hvilken betydning for den samlede humansmitte i Nordjylland, vurderer SSI, at de
omtalte farme har haft?
–
Har SSI ændret holdning i forhold til, at Farm 4 og efterfølgende smittede farme
ikke blev slået ned?
–
Hvad vurderer SSI har haft størst indflydelse på spredningen af covid-19 i Nordjyl-
land? De store minkbesætninger eller de forholdsvis få minkavlere/ansatte?”
Svar:
Spørgsmålet indeholder fem konkrete spørgsmål til Statens Serum Institut. Til besva-
relse af spørgsmålene er der indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som jeg kan
henholde mig til.
Statens Serum Institut oplyser følgende for hver af de fem spørgsmål:
”Ad spørgsmål
1: Hvorfor var det ikke nødvendigt også at slå Farm 4 ved Hjørring
ned?
SSI’s rolle i relation til den konstaterede smitte mellem mink og mennesker i andet
halvår af 2020 var, at levere sundhedsfaglig rådgivning til Sundhedsministeriet inden
for SSI’s arbejdsområde, bl.a. i form af data fra smitteovervågningen,
beskrivelse af
udbrud, rådgivning vedr. infektionshygiejne, risikovurderinger mv. Herudover har SSI,
som en del af Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), via til Miljø- og Fødevaremini-
steriet og Fødevarestyrelsen, også bidraget med rådgivningen på det veterinære om-
råde ud fra en ”One Health” tilgang. SSI’s faglige rådgivning har sammen med andre
myndigheders rådgivning inden og uden for SUM efterfølgende indgået i regeringens
beslutningsprocesser.
SSI har ikke rådgivet specifikt ift. aflivning af smittede mink på farm 4 eller på efterføl-
gende smittede farme. For yderlige spørgsmål vedrørende håndtering af minksmitte
samt beslutning om aflivning henvises til Fødevareministeriet.