EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 1/4-2022 om hvilke initiativer regeringen har taget for at dæmme op for senfølger og mistrivsel blandt unge efter corona, til sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPMZO

Koordineret med:

Sagsnr.: 2202439

Dok. nr.: 2206558

Dato: 01-04-2022

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Folketingets Epidemiudvalg, 1. april 2022]

Samrådsspørgsmål J om senfølger og mistrivsel efter

COVID-19 og den kommende 10-års plan for psykiatrien

EPI alm. del - samrådsspørgsmål J stillet efter ønske fra Jane

Heitmann (V):

”Ministeren bedes redegøre, hvilke initiativer regeringen har taget for at

dæmme op for senfølger både i form af mistrivsel blandt unge efter

coronanedlukning/isolation samt efter coronasygdom. I forlængelse heraf

bedes ministeren oplyse, hvornår regeringen fremlægger sit forslag til en 10-

årsplan for psykiatrien.

Der henvises til artikler på jyllands-posten.dk 8/2-22: ”Piger har næsten

dobbelt så ofte senfølger efter corona som drenge” og ”Dansk studie: Unge

med corona døjer med langvarige symptomer”. Piger har næsten dobbelt så

ofte senfølger efter corona som drenge (jyllands-posten.dk). Dansk studie:

Unge med corona døjer med langvarige symptomer (jyllands-posten.dk)”

***

Der spørges til såvel mistrivsel som følge af pandemiens

generelle konsekvenser for samfundet og dermed for den

enkelte. Der spørges også til langvarige symptomer eller

senfølger, herunder navnlig mistrivsel, som en direkte

konsekvens efter at være blevet smittet med COVID-19.

Jeg vil gerne starte med den del af spørgsmålet, der handler

om senfølger efter smitte med COVID-19 sygdom

Sundhedsstyrelsen udgav i november 2020 anbefalinger til

organiseringen af indsatsen for patienter med langvarige

symptomer ved COVID-19.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 1/4-2022 om hvilke initiativer regeringen har taget for at dæmme op for senfølger og mistrivsel blandt unge efter corona, til sundhedsministeren

Publikationen er løbende blevet opdateret, senest i november

2021, så den afspejler den nyeste viden på området.

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med opdateringerne også

udarbejdet en systematisk litteratursøgning.

Sundhedsstyrelsen betragter vedvarende symptomer på 4

uger eller derover som det, der kaldes

langstrakt

sygdomsforløb med langvarige symptomer,

mens vedvarende

symptomer på 12 uger eller derover betragtes som

senfølger.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering at, hovedparten af

personer med langvarige symptomer, herunder senfølger

efter sygdomsforløb med COVID-19, forventes at komme

sig spontant, om end langsomt for nogles vedkommende, og

uden behov for en egentlig sundhedsindsats. Det er

hovedparten af personerne.

Andre vil opleve lette, men mere vedvarende symptomer,

hvor der kan være behov for behandling i den primære

sektor, fx hos egen læge, en speciallæge eller evt. i

kommunalt regi.

Dertil kan der være patienter, der oplever langvarige

symptomer fra et enkelt organsystem, som har behov for en

indsats på en specifik relevant sygehusafdeling.

Og så er der en mindre gruppe af patienter, der får påvirket

deres funktionsevne som følge af komplekse og langvarige

symptomer, efter sygdom med COVID-19.

Side 2

For disse patienter er der etableret 10 senfølgeklinikker, som

er spredt over hele landet. Skaleringen af senfølgeklinikker

sker fleksibelt i takt med udviklingen.

De her omtalte senfølger er hovedsageligt somatiske.

Der bliver som nævnt også spurgt ind til den direkte

sammenhæng mellem COVID-19 smitte og mistrivsel

navnlig blandt unge.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at den evidensgennemgang,

der blev lavet i forbindelse med anbefalingerne for senfølger

efter COVID-19, indikerede, at COVID-19 kan medføre en

række psykologiske og psykiatriske problematikker.

Sundhedsstyrelsen understreger dog også, at vi fortsat har

begrænset viden om årsager og sammenhæng mellem

COVID-19 og mistrivsel.

Med andre ord: Vi kan ikke på nuværende tidspunkt entydigt

konkludere, at smitte med covid-19 i sig selv er årsag til

mistrivsel.

Vi ved dog fra WHO og globale studier, at pandemien på

kort tid har øget sygdomsbyrden af psykiske lidelser, hvor

der særligt er sket en stigning i forekomsten af depressive

lidelser og angstlidelser, særligt blandt yngre kvinder.

Som det også fremgår af de artikler og undersøgelser, der

henvises til i spørgsmålet, så har vi en stor gruppe af unge

mennesker, der døjer med symptomer i forskellig grad,

herunder mistrivsel.

Side 3

Men selv om vi ikke er et sted, hvor vi kan konkludere, at

det direkte hænger sammen med smitte, så kommer man ikke

uden om, at de konsekvenser, som pandemien har haft for

vores normalt så åbne samfund, navnlig har ramt de unge.

Uanset årsagen til de unges mistrivsel – om det være sig

smitte, forskellige former for nedlukninger, andre

restriktioner, psykiske påvirkninger af somatiske senfølger

eller noget helt femte – så er det noget, som vi skal tage

meget alvorligt.

Af samme grund var det også noget, som vi satte ind over

for, allerede da den første bølge af covid-19 ramte landet.

Det har været en meget vigtig opgave for os alle, at der blev

gjort alt, hvad der var muligt for at minimere konsekvenser

af bl.a. hjemmeskole og coronarestriktioner for vores børn

og unge, særligt for de mest sårbare.

Til brug for min besvarelse i dag, har Børne- og

Undervisningsministeriet oplyst, at der siden de første

hjemsendelser af børn og unge i 2020 har været igangsat en

række trivselsfremmende tiltag på både grundskole- og

ungdomsuddannelsesområdet. Blandt andet blev der i

efteråret 2021 afsat samlet 86 mio. kr. til et nyt partnerskab

med KL og en række fonde, der skal styrke udsatte børns

trivsel og læring. Der blev også i februar 2021 afsat samlet

88 mio. kr. til aktiviteter, der skulle understøtte trivsel og

deltagelse i fællesskaber, hvoraf 44 mio. kr. blev afsat til en

styrket indsats i PPR. Og i juni 2021 blev der afsat 41 mio.

kr. til trivselsfremmende aktiviteter i skoler og fritidstilbud.

Side 4

Derudover har Børne- og Undervisningsministeriet også

oplyst, at der igennem hele perioden har været stort fokus på,

at uddannelser for særligt sårbare elever har været undtaget

for nedlukninger. Ligesom det igennem hele perioden har

været muligt for elever med særlige sociale, pædagogiske og

behandlingsmæssige behov – fx elever med faldende trivsel

– at kunne komme ind og få støtte til undervisningen på

skolen.

Vi kan også konstatere med tilfredshed, at alle Folketingets

partier bakkede op om at afsætte 131 mio. kr. alene på

børne- og ungeområdet til udsatte og sårbare grupper i

forbindelse med COVID-19.

Derudover har Sundhedsstyrelsen iværksat en stor

informationsindsats, der bl.a. har haft fokus på gode råd om

mental sundhed og gode råd til psykisk sårbare børn og

voksne samt deres pårørende, samt et overblik over, hvor

man som borger kan henvende sig for at modtage hjælp.

Derudover vil jeg også gerne fremhæve den store indsats,

som en lang række civilsamfundsorganisationer har ydet i

forbindelse med COVID-19. Og jeg vil gerne kvittere for, at

alle Folketingets partier bakkede op om, at afsætte midler til

en række organisationer, så de i en kritisk tid hurtigt kunne

styrke deres rådgivningskapacitet – bl.a. midler til

Psykiatrifonden og til SIND.

Side 5

Både før, under og efter har mistrivsel særligt blandt børn og

unge været et alvorligt – og også stigende – problem i vores

samfund. Ikke kun i Danmark, det er noget, vi ser i mange

lande.

Det er desværre også en alvorlig udvikling, der bliver

bekræftet i de nye tal, der netop er kommet fra

Sundhedsprofilen. Den viser med al tydelighed, at der er

store udfordringer med dårlig mental sundhed. Det mener jeg

ikke, der er nogle, der kan sætte reelt spørgsmålstegn ved.

Hvis man skal zoome ind på en gruppe, hvor det er særligt

udtalt, er det især unge, og især unge kvinder.

Tallene dokumenterer, at vi har en generation, som slås med

både mentale problemer og også har fysiske udfordringer. Vi

må konstatere, at de hidtidige indsatser med forebyggelse for

denne aldersgruppe ikke har virket efter hensigten.

Derfor skal vi sætte ind langt mere målrettet, langt mere

modigt, også politisk modigt, med en tidlig indsats. Det er en

af grundene til, at regeringen har forebyggelsesindsatser på

en lang række områder som en prioritet i vores udspil til en

sundhedsreform.

Vi skal også sikre, at den regionale psykiatri står klar til at

møde de børn og unge, der er så dårlige, at de har behov for

udredning og behandling i psykiatrien.

Side 6

Psykiatrien har fra dag ét været prioriteret højt hos

regeringen. Derfor gik vi, som det bliver nævnt, også til valg

på, at der skulle laves en 10-års plan for psykiatrien. Der var

netop behov for en langsigtet plan, men vi har ikke siddet på

hænderne og vente, indtil denne plan er forhandlet færdig.

Derfor afsatte vi i den første finanslov efter valget 600 mio.

kr. sammen med aftalepartierne. Ikke som et éngangsbeløb,

men som en årlig, tilbagevendende ekstrabevilling til

psykiatrien. Hvis man lægger det sammen er det indtil videre

blevet til et løft på 1,8 mia. kr. ekstra til psykiatrien ift., hvad

der var afsat, da vi kom til. Penge der virkelig var behov for.

Som spørgeren er klar over, og som vi også har drøftet i et

tidligere samråd – godt nok i Sundhedsudvalget – så har

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen indsendt et

imponerende fagligt oplæg.

Det faglige oplæg indeholder hele 37 anbefalinger, der både

omhandler mental sundhed og går på tværs af det samlede

psykiatriområde. Oplægget giver en tydelig prioritering.

Oplægget peger på 5 prioriterede

indsatser, herunder særligt indsatsen over for børn og unge.

Det er også en selvstændig pointe at komme hele vejen rundt

med en samlet, langsigtet plan for hele området.

Og det er derfor også vigtigt, at vi bevæger os væk fra

det, som området har været præget af, nemlig mange

enkeltstående, men også positive og sympatiske initiativer,

med mange gode meninger og med delvis finansiering, der

så har udløbet undervejs.

Side 7

Man har hoppet fra tue til tue, men frem for den

forsnævrede, puljeorienterede tilgang til tingene, så skal vi se

på hele området.

Men for at vi kan give psykiatriområdet det succesfulde

faglige løft, som det trænger til, skal de helt fundamentale

byggesten være på plads – det kan helt konkret være nok

senge, nok hænder og de rette tilbud til de rette mennesker

for at løfte opgaverne. Det handler ikke bare om antal. I en

tid, hvor demografien er imod os, handler det mindst lige så

meget om kvalifikationer og organisering.

Derfor er det også en afgørende prioritet for regeringen at

styrke rekruttering og fastholdelse af kompetent

sundhedsfagligt personale på tværs af psykiatrien.

Det er store opgaver, hvor vi skal hele vejen rundt. Og vi

kommer selvfølgelig ikke til at kunne gøre det hele på én

gang. Perspektivet er netop en 10-års plan for psykiatrien.

Det er et langt sejt træk med en gradvis opbygning, hvor vi

må starte med at bygge et fundament og derefter trinvist

håndtere udfordringerne, som der er rum, personale og

kapacitet til det.

Et ”quick fix” er ikke noget, som jeg vil anbefale, at man

kaster sig ud i her. Denne gang skal arbejdet gøres grundigt,

så det kan overleve mødet med virkeligheden.

Side 8

Jeg ser frem til at drøfte en 10-års plan med jer. Vi har

indkaldt til det første ordførermøde, hvor vi i høj grad gerne

vil lytte til, hvilke tiltag partierne mener, der bør prioriteres i

planen.

Tak for ordet.

Side 9