EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 23/2-2022 om baggrunden for at suspendere patientrettighederne, herunder især det udvidede frie sygehusvalg, til sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPASFA

Koordineret med:

Sagsnr.: 2200948

Dok. nr.: 2125802

Dato: 15-02-2022

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 23. februar 2022 kl. 14.00-15.00]

Samråd G vedr. suspension af udrednings- og

behandlingsretten

Samrådsspørgsmål G:

Hvad kan ministeren oplyse om

baggrunden for at suspendere patientrettighederne,

herunder især det udvidede frie sygehusvalg?

(Stillet af

Martin Geertsen (V), Sophie Løhde (V), Marlene Ambo-

Rasmussen (V), Anne Honoré Østergaard (V) og Hans

Andersen (V))

Tak for begrundelse og et par analyser, som må stå for

samrådsspørgerens egen regning.

Men lad mig nu svare på samrådsspørgsmålet og gøre det

sagligt og ordentligt. Her er vi nødt til at skrue tiden tilbage

til december og januar måned. Suspensionen var jo

midlertidig og trådte i kraft den 3. januar og allerede den 21.

januar var vi i den gunstige situation, at vi kunne genindføre

rettighederne. Det vil sige 18 dage og derfor en lang kortere

periode end sidste år. Det er meget positivt, at vi er det sted,

vi er i Danmark. Det hænger også sammen med vores mange

andre tiltag. Det betyder ikke, at sygehusvæsenet ikke har

været ekstremt påvirket og belastet af omikron og stadig er

det. Det kan vi se, når vi modtager rapporter om belastningen

af sygehusvæsenet. Man er hårdt spændt for derude.

EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 23/2-2022 om baggrunden for at suspendere patientrettighederne, herunder især det udvidede frie sygehusvalg, til sundhedsministeren

Men når vi ser på den midlertidige suspension af udrednings-

og behandlingsretten, som var gældende fra den 3. januar til

21. januar i år, er det relevant at spole tilbage til den

situation, vi stod i, da jeg anmodede Epidemikommissionen

om deres indstilling ift. midlertidigt at suspendere

udrednings- og behandlingsretten i somatikken.

Jeg vil gerne henvise til den risikovurdering, som Statens

Serum Institut fremlagde den 12. december 2021 vedr.

omikron varianten. Her blev det blandt andet vurderet

”at

antallet af nye smittetilfælde fordobles hver anden dag og at

den massive smittespredning vil medføre en afledt stigning i

indlæggelser”.

Af risikovurderingen fremgik det også, at”Uanset

usikkerhed omkring omikrons præcise alvorlighed og

smitsomhed, er der meget høj risiko for at, der på baggrund

af høj smittespredning, vil ses stigende antal indlæggelser

især blandt uvaccinerede og vaccinerede svækkede

personer”og

endelig, at ”der

ved fortsat eksponentiel vækst

af omikron ikke er tvivl om, at belastningen af sygehusene

kan blive betydelig.”

Fem dage senere – den 17. december – kommer

ekspertgruppen for matematisk modellering med lignende

vurderinger.

På samme tid var meldingen fra vores regioner til

Sundhedsstyrelsen, at belastningen af sygehusene var

alvorlig, og at sygehuskapaciteten var så presset, at stort set

alle operationer, som ikke var tidskritiske, blev udsat i alle

regioner undtagen én – det var region Midtjylland.

Side 2

Få dage før at suspensionen trådte i kraft den 3 januar,

meldte regionerne til Sundhedsstyrelsen, at alle regioner

undtagen Region Midt, var i såkaldt belastningsscenarie C,

som er det næsthøjeste, og som betyder, at de var nødsaget

til at udskyde op mod 70 pct. af den planlagte aktivitet.

Hvis jeg skal opsummere, stod vi altså i en situation, hvor

indlæggelsestallene allerede var stigende – både på de

medicinske og ikke mindst på de intensive afdelinger.

Risikovurderingen fra Statens Serum Institut lød – sammen

med ekspertgruppe for matematisk modellering – på, at

”fremkomsten af omikronvarianten estimeres at medføre en

betydelig stigning daglige nyindlæggelser”.

Og vi stod med oplysninger om, at sygehuskapaciteten

allerede var så presset, at næsten alt aktivitet, som ikke var

akut, tidskritisk eller livstruende, blev udskudt.

Med udgangspunkt i den viden og de fremskrivninger, som

lå fra sundhedsmyndighederne, mener jeg, at det var udtryk

for rettidig omhu at anmode Epidemikommissionen om

deres indstilling til en midlertidig suspension af de

tidsfrister, som følger af i reglerne vedrørende udrednings –

og behandlingsretten.

Som bekendt indstillede Epidemikommissionen den 19.

december at indføre den midlertidige suspension, og at det

blev iværksat hurtigst muligt.

Side 3

Epidemikommissionens indstilling blev behandlet her i

udvalget den 20. december, hvor det som bekendt ikke var

flertal imod indstillingen. På den baggrund trådte

suspensionen i kraft den 3. januar og rettighederne blev

genindført den 21. januar.

Jeg synes også, at det er værd at hæfte sig ved, at alle fem

regioner efterfølgende valgte at suspendere rettighederne.

Det havde som bekendt været regionerne frit for at lade dem

køre videre. Det kan man jo fortolke sådan, at regionerne

også har ment, at der var været et nødvendigt værktøj i den

konkrete situation.

***

Spørgerne har bedt om, at jeg særligt forholder mig til

suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg.

Suspensionen af udrednings- og behandlingsretten har

konkret den betydning, at den klassiske lægefaglige

vurdering af hvilke patienter, som kan vente og hvilke

patienter, som skal til her og nu, træder endnu mere i

forgrunden, da sygehusene ikke længere er bundet af at følge

de tidsfrister, som ligger i reglerne.

Side 4

Når jeg anmodede Epidemikommissionen om deres

indstilling til en midlertidig suspension af

både

retten til

hurtig udredning

retten til udvidet frit sygehusvalg, var

det for at understøtte, at sygehusene kunne anvende

kapaciteten i det

samlede

sundhedsvæsen bedst muligt. Både

når det kom til prioriteringen på de offentlige sygehuse men

også til prioriteringen af hvilke patienter, som skulle

henvises til udredning og behandling i privat regi.

Jeg vil gerne gøre det helt klart, at det ikke har hensigten –

og heller ikke udfaldet – at der skulle være uudnyttet

kapacitet på privathospitalerne som følge af suspensionen.

Danske regioner forventer, at regionerne også i januar har

anvendt privat kapacitet i opgaveløsningen. Der foreligger

endnu ikke tal herfor, men Danske Regioner har ikke grund

til at tro, at niveauet for brugen af private vil vise sig at ligge

lavere i januar end i de forudgående måneder.

Det var et klart element i den aftale, som vi indgik med

Danske Regioner den 22. december, at regionerne under

suspensionen skulle bruge den private kapacitet i størst

muligt omfang. Det indgik også i aftalen, at regionerne på

områder, hvor man ud fra en konkret kapacitetsvurdering

kunne leve op til de tidsfrister, som svarer til

patientrettighederne, skulle gøre det.

Det centrale i suspensionen af retten til udvidet frit

sygehusvalg var netop, at regionerne fik de bedst mulige

værktøjer til at kunne prioritere henvisningen af de patienter,

som havde det mest akutte behov.

Side 5

Et af hensynene bag suspensionen af det udvidede frie

sygehusvalg var også, at der blev skabt de nødvendige

rammer for, at privathospitalernes kapacitet og ressourcer

ville kunne anvendes til at varetage behandlingen af andre og

mere akutte patientgrupper, hvis det viste sig nødvendigt.

Det ville naturligvis have forudsat, at der blev indgået de

nødvendige aftaler med privathospitalerne om, hvordan de

konkret ville kunne bidrage og under hvilke forhold og

betingelser. Men det centrale var, at der hurtigt kunne laves

de konkrete aftaler, hvis presset på det offentlige

sundhedsvæsen blev for stort og dermed tilsagde, at

privathospitalernes ressourcer blev anvendt til mere akut

patientbehandling.

Som bekendt har vi i januar og februar set, at belastning af

sygehusene som følge af den markante stigning i omikron

smittetilfælde har været betydeligt mindre, end det første var

estimeret af såvel danske som internationale

sundhedsmyndigheder. Det skyldes ikke kun, at omikron har

vist sig at give mindre risiko for indlæggelse på sygehus,

herunder særligt en betydelig mindre risiko for alvorlig

sygdom. Det skyldes også den massive vaccinationsindsats

med tredje stik, som har beskyttet danskerne bedre mod

smitte og alvorlig sygdom.

Side 6

Det betyder, at sygehusene står et bedre sted, end vi kunne

have frygtet, hvilket også var afspejlet i den faglige

vurdering, som vi fik fra Sundhedsstyrelsen den 18. januar,

som konkluderede, at det var forsvarligt at genindføre

udrednings- og behandlingsretten. Derfor igangsatte mit

ministerium også straks det nødvendige arbejde ift. at

genindføre rettighederne, da vi modtog Sundhedsstyrelsens

faglige vurdering.

***

Jeg vil runde af med at gøre det klart, at det i den kommende

tid vil have regeringens og regionernes absolutte fokus at få

normaliseret aktiviteten på vores sygehuse, så ventelisterne

kommer tilbage til et normalt niveau.

Derfor er det et vigtigt og godt udgangspunkt, at regeringen

og regionerne den 11. februar indgik aftale om en fælles

ambition om, at behandlingsefterslæbet i sundhedsvæsenet

afvikles i løbet af 2022, så patienterne ikke oplever længere

ventetid end normalt.

Siden sommeren 2021 er der nemlig blevet opbygget et

alvorligt behandlingsefterslæb, som har resulteret i, at mange

patienter har oplevet at få udskudt deres behandling og

mange patienter venter stadig. Vi skal have afviklet puklen

af udskudte behandlinger hurtigst muligt, så de mange, der

tålmodigt har ventet, kan blive behandlet.

Side 7

Selvom de patienter, som venter på deres behandling, ikke

lider af livstruende eller akutte sygdomme, har det

naturligvis stor betydning for den enkeltes livskvalitet, at de

har måtte vente. Og jeg forstår til fulde frustrationen over

måske at måtte sætte vigtige dele af sit liv på pause, mens

man venter på en ny hofte eller knæ.

Men en styrkelse af robustheden i vores sundhedsvæsen

kommer ikke ved, at vi laver en aftale med regionerne om

pukkelafvikling. Det kræver, at vi sætter ind med en række

forskellige tiltag ift. at få sikre den rette struktur for, at

patienterne bliver behandlet det rette sted, af det rette

personale, og at kvaliteten er god i alle dele af

sundhedsvæsenet.

Jeg ser derfor frem til, at vi skal tale meget mere om de

konkrete løsninger, som skal robustgøre sundhedsvæsenet,

når vi fra regeringens side indkalder til forhandlinger om en

sundhedsaftale her i første kvartal i år.

Tak for ordet.

***

Side 8