Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 30-11-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPRED
Sagsnr.: 2118310
Dok. nr.: 2018682
Folketingets Epidemiudvalg har den 23.november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
18 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 18:
”Hvilken
opfølgning påtænker ministeren i forhold til udvalgets beretning nr. 1 af den
9. november 2021, hvoraf bl.a. fremgår, at et flertal (V, DF, RV, EL, KF og LA) tilkende-
giver følgende: ”Hvis
der viser sig et behov for at forlænge klassificeringen yderligere,
skal regeringen og relevante myndigheder over for Epidemiudvalget redegøre for epi-
demiens status og sundhedsvæsenets kapacitet. Denne redegørelse skal sikre, at der
er en faglig begrundelse
for, at klassificeringen eventuelt skal forlænges.”?”
Svar:
Aktuelt udløber kategoriseringen af covid-19 som samfundskritisk sygdom den 11.
december 2021. Frem mod udløbet af kategoriseringen skal der træffes en beslutning
om, hvorvidt der er behov for at forlænge kategoriseringen eller ej.
Til brug for vurderingen vil Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen udarbejde
notater om hhv. forventninger til udviklingen i den kommende periode samt vurde-
ring af konsekvenser for sygehusene. I forbindelse med en eventuel forlængelse af
kategoriseringen af covid-19 som samfundskritisk, vil regeringen anmode Epidemi-
kommissionen om en indstilling. Såfremt Epidemikommissionen indstiller en forlæn-
gelse af kategoriseringen af covid-19 som samfundskritisk, vil regeringen forlægge en
sag herom for Epidemiudvalget.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rasmus Ettrup Due