EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, hvordan har regeringen vil sørge for beskyttelse af immunkompromitterede patienter, navnlig patienter, hvor de respektive covid-19 vacciner ikke har tilstrækkelig effekt, til sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Epidemiudvalg

Dato: 31-03-2022

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSHM

Sagsnr.: 2202618

Dok. nr.:

Folketingets Epidemiudvalg har den 8. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 176

(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Christina Thorholm (RV).

Spørgsmål nr. 176:

”Der

findes ca. 100.000 immunkompromitterede patienter i Danmark (~1.5% af be-

folkningen). Hvordan har regeringen tænkt sig at sørge for beskyttelse af immunkom-

promitterede patienter - navnlig for de patienter, hvor de respektive covid-19 vacci-

ner ikke har tilstrækkelig effekt? Dette skal særligt ses i lyset af Omikron og andre

fremtidige varianter?”

Svar:

Selvom vi er et nyt sted i pandemien, hvor de fleste er begyndt at leve livet som før,

er der stadig mennesker, som endnu ikke oplever den frihed. På trods af den store

genåbning af vores samfund, kan disse mennesker ikke slippe frygten for et alvorligt

sygdomsforløb med COVID-19 endnu. Derfor er det fortsat vigtigt, at vi passer på vo-

res medmennesker. Pandemien har været en lang og svær tid for immunkompromit-

terede patienter, og det stadig vigtigt, at de føler sig trygge i vores samfund.

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har mit ministerium indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Personer

i øget risiko

Sundhedsstyrelsen har tidligere udgivet publikationen

”Personer

med øget risiko ved

COVID-19 - fagligt grundlag”,

som er en gennemgang af den eksisterende viden om,

hvem der har øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb af covid-19.

Den vurderes stadig aktuel, selvom den sidst er opdateret i marts 2021.

En af de mest veldefinerede og tydeligste risikofaktorer for et alvorligt forløb med co-

vid-19 er høj alder. Plejehjemsbeboere er særlig udsatte da de generelt har høj alder,

ofte flere risikofaktorer og derudover bor tæt og derfor har større risiko i forbindelse

med smitteudbrud på plejehjemmet.

Det vigtigste redskab til at beskytte personer i øget risiko for et alvorligt forløb

med covid-19 er gennem vaccination.

Personer med svært nedsat immunforsvar (immunkompromitterede patienter)

Personer med svært nedsat immunforsvar er en sårbar patientgruppe, der kan

udvikle alvorlige sygdomsforløb af almindelig infektioner, da et svært nedsat immun-

forsvar ikke har den samme modstandsdygtighed over for infektioner som normalt.

Overordnet drejer det sig om patienter, der har en erhvervet eller medfødt immun-

defekt, f.eks. efter en organtransplantation eller en knoglemarvstransplantation som

kræver immundæmpende behandling eller andre patienter i behandling med stærkt

immunhæmmende medicin pga. anden sygdom. Risikoen for alvorlige forløb af infek-

tioner gør, at der generelt er et særligt fokus på at forebygge infektioner hos disse

EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, hvordan har regeringen vil sørge for beskyttelse af immunkompromitterede patienter, navnlig patienter, hvor de respektive covid-19 vacciner ikke har tilstrækkelig effekt, til sundhedsministeren

patienter bl.a. gennem gratis influenzavaccine, og ligeledes ved øget opmærksomhed

på risikoen for infektioner, så man hurtigt kan opdage og behandle de infektioner,

der måtte komme. Personer med svært nedsat immunforsvar kan have utilstrækkelig

effekt af vaccination mod covid-19, ligesom de kan have nedsat effekt af andre vacci-

ner. Samtidig har personer med svært nedsat immunforsvar en øget risiko for et al-

vorligt og langvarigt forløb med covid-19.

Vaccination

Personer med svært nedsat immunforsvar er blevet tilbudt et 3. stik med covid-19

vaccine før resten af befolkningen og Sundhedsstyrelsen har den 18. januar 2022 ud-

givet en anbefaling om et 4. stik med covid-19 vaccine, med baggrund i at der i grup-

pen med svært nedsat immunforsvar fra primær vaccination til 3. stik er set stigning i

antallet af personer der udvikler et immunrespons. Derfor er forventningen, at et 4.

stik yderligere øge andelen af personer, som udvikler antistoffer og derved øge vacci-

nebeskyttelsen mod at udvikle et alvorligt forløb med covid-19. Anbefalingen og bag-

grunden herfor er beskrevet i denne,

”Anbefalinger

vedr. 4. stik covid-19 vaccine til

personer med svært nedsat immunforsvar”.

Gruppen af personer med svært nedsat

immunforsvar er også nærmere defineret her.

Sundhedsstyrelsen har nedsat et Vaccinationsråd, som blandt andet har til opgave

at rådgive Sundhedsstyrelsen om nye vacciner, eksisterende programmer og særlige

indsatser på baggrund af bl.a. afrapportering fra arbejdsgrupper, evidens for vacci-

ners effekt og sikkerhed, samt data for og viden om vaccinationstilslutning, adfærd i

målgrupper mv. Sundhedsstyrelsen vil søge Vaccinationsrådets rådgivning i forhold til

tilrettelæggelsen af næste sæsons vaccinationsprogram mod covid-19, herunder mål-

grupper for yderligere vaccination mod covid-19.

På nuværende tidspunkt er omikron fortsat totalt dominerende i Danmark og

resten af verden. Der er således ikke siden fremkomsten af omikron set varianter,

der har vist sig i stand til at udkonkurrere denne variant. Det er uklart hvornår, der i

givet fald kommer en ny variant og i hvilke karakteristika den har ift. smitsomhed,

evne til at forårsage alvorlig sygdom samt i hvilken omfang varianten kan omgå im-

munitet fra vaccination og tidligere smitte. Usikkerheden omkring kommende varian-

ter betyder også, at det er vanskeligt at vurdere, hvor effektive de nuværende god-

kendte vacciner vil være. Dog har vi set, at personer, der har fået 3 stik af en mRNA

vaccine, der er baseret på den oprindelige Wuhan-Hu-1, har et meget bredt og effek-

tivt immunrespons, der har vist sig særdeles effektiv over for alvorlig sygdom fra flere

og meget forskellige varianter eksempelvis omikron.

Smitteforebyggende anbefalinger

Sundhedsstyrelsen har fortsat anbefalinger for smitteforebyggende tiltag

blandt personer i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Fremadrettet vil det ligeledes være relevant for personer i øget risiko, hvor der er

mulighed for behandling, at kunne blive testet, når de får symptomer for at kunne

modtage behandling.

Tidlig behandling af covid-19

Siden starten på epidemien er der kommet flere behandlingsmuligheder af

covid-19. Både til at behandle et alvorligt forløb og til tidligt at forebygge at

smittede patienter udvikler et alvorligt forløb.

Behandling mm. til de specifikke patientgrupper ligger primært ude hos de

speciallæger og afdelinger, hvor patienterne bliver behandlet og fulgt for deres

Side 2

grundsygdom i samarbejde med de infektionsmedicinske afdelinger.

Behandling af covid-19 for at forebygge et alvorligt forløb bliver aktuelt tilbudt

til smittede patienter, hvor det fagligt er blevet vurderet, at der er størst

risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Behandlingstilbuddet er aktuelt

med monoklonale antistoffer eller Remdesivir, der gives på hospitalet.

Dansk Selskab for Infektionsmedicin har i deres aktuelle retningslinje beskrevet

de grupper af patienter, som de ser som at være i målgruppe for

denne behandling.

Den effektive antivirale tablet behandling Paxlovid, som er forudbestilt men

ikke er kommet til Danmark endnu, er i mindre grad relevant for personer

med svært nedsat immunforsvar.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens biddrag.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Sandra Husted Manata

https://www.infmed.dk/site/tools/down-

load.php?UID=785d674768209ed6f466a3aa504dd929e4fb6289

Side 3