Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPALOP
Koordineret med:
Sagsnr.: 2200176
Dok. nr.: 2101671
Dato: 24-01-2022
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Folketinget, den 2. februar 2022 kl. 14-15, Epidemiudvalget]
EPI alm del – samrådsspørgsmål F om afvist samarbejde
med PentaBase om levering af PCR-tests?
Samrådsspørgsmål F
”Hvorfor afviste regeringen i løbet af efteråret 2021 at
indlede et samarbejde med den private virksomhed
PentaBase om levering af PCR-tests?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V),
Marlene Ambo-Rasmussen (V), Anne Honoré Østergaard
(V) og Hans Andersen (V).
Tale
[Indledning]
Tak for muligheden for at drøfte brugen af private
leverandører til levering af PCR-test.
Jeg vil gerne starte med at oplyse, hvor vi står nu med den
danske testindsats og hvordan organiseringen omkring PCR-
test er bygget op.
Efterfølgende vil jeg fortælle jer om dialogen med Pentabase
og om overvejelserne omkring anvendelse af privat PCR-
testkapacitet som supplement til kapaciteten i TestCenter
Danmark.
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 2/2-2022 om afvisning af samarbejde med private virksomhed om levering af PCR-tests, til sundhedsministeren
Herefter vil jeg kort opridse forløbet omkring antigentest,
hvor vi samarbejder med private aktører.
Jeg vil runde af med at skitsere overvejelserne omkring
regeringens teststrategi fremadrettet.
***
[Testindsatsen – Hvor står vi nu]
I Danmark er vi et af de lande i verden med flest
tilgængelige gratis test og samtidig et af de lande, der tester
flest pr. indbygger.
Testindsatsen har været, og er fortsat, et helt centralt redskab
for at kunne overvåge epidemien og bryde smittekæder. Og
er derfor et vigtigt redskab til at holde samfundet, så åbent
som muligt.
Vi har på rekord tid opbygget et solidt testsystem, som
løbende er blevet justeret. Både i forhold til de erfaringer vi
har gjort os, og i forhold til epidemiens udvikling og nye
varianter.
I dag har vi en stor offentlig PCR-testkapacitet, som primært
er til diagnostisk formål, samt antigentest, også kaldet
hurtigtest, som udbydes i samarbejde med private
leverandører. Herudover udleveres selvtest til brug i bl.a.
ældreplejen, sundhedsvæsnet samt på skoler og dagtilbud.
Og så er der mange, der vælger at købe selvtest hjem til
familien.
Side 2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 2/2-2022 om afvisning af samarbejde med private virksomhed om levering af PCR-tests, til sundhedsministeren
Testindsatsen er fortsat afgørende for, at vi kan overvåge
epidemien og takket være vores intensive sekventering, har
vi et detaljeret indblik i, hvilke varianter, der bevæger sig
gennem befolkningen i Danmark. Vores detaljerede viden
om epidemien sammenholdt med vores store
revaccinationsindsats betyder, at vi er blandt de første lande,
der kan hæve restriktionerne.
***
[Organisering af PCR-test]
For at få en bedre forståelse for, hvordan testsetuppet er i dag
– og kan se ud fremadrettet – vil jeg kort opridse, hvordan
organiseringen omkring PCR-test er bygget op.
***
Test for sygdomme og analyserne heraf håndteres som
udgangspunkt i regi af det offentlige sundhedssystem. I
overensstemmelse hermed blev test foretaget på hospitalerne
i det offentlige sundhedssystem, da smitten med covid-19
kom til Danmark i starten af 2020.
Da det i april 2020 blev besluttet at udvide testindsatsen,
blev TestCenter Danmark oprettet under Statens Serum
Institut i tæt samarbejde og med stor donation fra Novo
Nordisk Fonden. TestCenter Danmark består dels af PCR-
teststeder (de hvide telte) drevet af regionerne, hvor borgerne
kan blive testet, og dels af to nationale testlaboratorier drevet
af Statens Serum Institut, hvor prøverne analyseres.
Side 3
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 2/2-2022 om afvisning af samarbejde med private virksomhed om levering af PCR-tests, til sundhedsministeren
Grundstammen i testindsatsen har således fra starten været
forankret i det offentlige sundhedssystem.
***
[Forløbet med Pentabase]
Nu til dialogen med PentaBase.
Sundhedsministeriet modtog den 28. oktober 2021 en
henvendelse fra firmaet PentaBase vedrørende tilbud om
hjælp til opskalering af PCR-kapaciteten. Der manglede en
vedhæftning i henvendelsen med selve brevet, som blev
eftersendt til ministeriet den 9. november 2021.
Ministeriet bad samme dag (den 9. november 2021) Statens
Serum Institut om at bidrage til besvarelsen af henvendelsen
fra PentaBase.
Hertil svarede Statens Serum Institut bl.a. følgende den 11.
november 2021:
”Den nødvendige PCR-testkapacitet er fastlagt i regeringens
teststrategi, og TestCenter Danmark på SSI’s opgave i den
forbindelse er at levere PCR-analysekapacitet hertil.
På nuværende tidspunkt kan SSI levere en PCR-kapacitet på
170.000 test/pr. døgn. Med den kapacitet, understøtter vi
regeringens teststrategi, hvad angår PCR-test.”
Side 4
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 2/2-2022 om afvisning af samarbejde med private virksomhed om levering af PCR-tests, til sundhedsministeren
Ved henvendelsen den 28.oktober 2021 havde vi i
samfundssporet en PCR-testkapacitet på 100.000 test om
dagen.
Da Sundhedsministeriet modtog selve brevet med tilbud om
hjælp til opskalering af PCR-kapaciteten, den 9. november
2021, var PCR-testkapaciteten i samfundssporet allerede
opskaleret til 150.000 test om dagen. Jeg kan her tilføje, at
Statens Serum Institut i samme periode havde en
analysekapacitet på op til 170.000 analyser dagligt.
Jeg kan desuden oplyse, at TestCenter Danmark siden
november sidste år og til i dag – selvfølgelig i tæt
samarbejde med regionernes podere i testcentrene – gradvist
har forøget PCR-testkapaciteten til nu 200.000 test i døgnet.
Der er desuden foretaget indkøb af robotter og PCR-
maskiner, der giver mulighed for yderligere opskalering til
230.000 test i døgnet i løbet af februar måned. Det har
således været muligt gradvist at opskalere PCR-kapaciteten
inden for det offentlige testsystem.
Udover behovet for opskalering af PCR-testkapaciteten,
opstod der ligeledes et behov for flere antigentest, fordi
coronapasset blev genindført den 12. november 2021. Det
blev besluttet at genindføre hurtigtest over hele landet i
slutningen af oktober med en gradvis indfasning frem til uge
45 [den 8.-12. november].
Side 5
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 2/2-2022 om afvisning af samarbejde med private virksomhed om levering af PCR-tests, til sundhedsministeren
På baggrund af Statens Serum Instituts vurdering af den 11.
november 2021 om, at de kunne levere tilstrækkelig PCR-
kapacitet til regeringens teststrategi. Og i lyset af
opskaleringen af antigentest til brug for coronapasset,
svarede Sundhedsministeriet PentaBase den 18. november
2021, at det ikke på nuværende tidspunkt var fundet relevant
at gå videre med mulighederne for at anvende privat PCR-
kapacitet som supplement til testkapaciteten i TestCenter
Danmark.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at der som følge af den store
interesse fra private aktører blev afholdt et møde den 19.
november 2021 mellem TestCenter Danmark og Dansk
Erhverv. TestCenter Danmark har oplyst, at der var en god
drøftelse. Statens Serum Institut orienterede blandt andet om
teststrategien og organiseringen af testindsatsen.
***
[Private leverandører af PCR-test]
Smittesituationen har siden november ændret sig en hel del,
særligt på grund omikronvarianten, som første gang blev
påvist i Danmark ultimo november 2021.
I lyset af den nye situation og udsigten til en kraftig stigning
i smitten i løbet af december, bad Sundhedsministeriet den 2.
december 2021 Statens Serum Institut om dels at afklare
mulighederne for at opskalere PCR-kapaciteten i regi af
TestCenter Danmark, og dels at undersøge mulighederne for
anvendelse af privat PCR-kapacitet, som supplement til
testkapaciteten i TestCenter Danmark.
Side 6
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 2/2-2022 om afvisning af samarbejde med private virksomhed om levering af PCR-tests, til sundhedsministeren
Hertil vil jeg gerne understrege, at opskalering af
testkapaciteten i slutningen af 2021 skulle ske under
hensyntagen til opskalering og rekruttering af medarbejdere
til vaccineindsatsen, som i lyset af den daværende
arbejdsstyrke, var en knap ressource. Denne udfordring ville
kunne blive presset yderligere ved anvendelse af privat PCR-
kapacitet.
Statens Serum Institut afsøgte alligevel mulighederne for
anvendelse af private udbydere af PCR-kapacitet og har i
den forbindelse været i kontakt med hhv. DTU, Eurofins,
Pentabase og Centogene.
På den baggrund modtog Sundhedsministeriet den 17.
december 2021 et notat fra Statens Serum Institut, hvor
TestCenter Danmark beskrev mulighederne for at opskalere
PCR-kapaciteten i regi af TestCenter Danmark, samt
scenarier for anvendelse af henholdsvis privat
analysekapacitet, privat prøvetagning samt tidsperspektivet
for opstart og opskalering.
Af notatet fremgik stor variation i pris, mulig kapacitet og
tidsramme for opskalering ved de private. Samtidig var der
forskel på, om der kun blev tilbudt analysekapacitet, kun
prøvetagning eller begge dele. Og, så var det ikke alle
analyser, som kunne foretages i Danmark, hvilket SSI
vurderede at være forbundet med en række usikkerheder og
ville kunne medføre længere svartider.
Side 7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 2/2-2022 om afvisning af samarbejde med private virksomhed om levering af PCR-tests, til sundhedsministeren
På baggrund af notatet fra Statens Serum Institut blev det
besluttet, at regeringen i første omgang ville opskalere den
offentlige testkapacitet i TestCenter Danmark. Det blev
besluttet, at opskalere testkapaciteten gradvist til 200.000
daglige PCR-test fra midten af januar 2022. Herudover blev
det besluttet, at Statens Serum Institut kunne indkøbe
robotter og PCR-maskiner, så testkapaciteten kunne
opskaleres til 230.000 daglige PCR-test i løbet af februar.
Endeligt blev det besluttet, at såfremt presset på PCR-
kapaciteten forsat var stort i det nye år kunne yderligere
initiativer genovervejes – herunder eksempelvis inddragelse
af private leverandører til at supplere den offentlige PCR-
testning.
***
[Private leverandører af antigentest]
Private leverandører har spillet en stor og vigtig rolle på
testområdet i sin helhed. For eksempel har organiseringen af
antigentest (hurtigtest) været baseret på private leverandører.
I december 2020 blev der indgået samarbejde med en række
private virksomheder om at tilbyde antigentest til
befolkningen.
Det var nærliggende at anvende private leverandører, da der
skulle etableres et setup med antigentest fra bunden. Dette
skal også ses i lyset af, at regionerne samtidig opskalerede
PCR-testkapaciteten og var ved at etablere et omfattende
vaccine-setup.
Side 8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 2/2-2022 om afvisning af samarbejde med private virksomhed om levering af PCR-tests, til sundhedsministeren
Samarbejdet blev således stablet på benene i en tid, hvor der
var et akut behov for at få styr på epidemien. Samtidigt
gør samarbejdet med de private leverandører det muligt at
op- og nedskalere hurtigtestkapaciteten med 14 dages varsel.
Som ordførerne allerede ved nedskalerer vi i øjeblikket.
Samarbejdet med de private aktører om antigentest har i
store træk siden dets etablering fungeret rigtigt godt, og
været noget vi har kunnet skrue op og ned for.
***
[Afslutning – Regeringens teststrategi]
Afsluttende vil jeg understrege, at håndtering af en
coronaepidemi igennem de sidste to år har været kendetegnet
ved stor uforudsigelighed. Det har derfor været en
grundlæggende præmis i Danmark og hele verden, at
indsatsen har skulle tilpasses udviklingen i epidemien og
ændringer i smittetal med kort varsel.
Testindsatsen er igennem hele epidemien blevet op- og
nedjusteret i takt med epidemiens udvikling. Regeringen og
myndighederne har løbende vurderet mulighederne for,
hvordan testindsatsen kan tilpasses bedst muligt. Det gælder
både nye testtyper som antigenselvtest (hjemmetest), hvor
befolkningen selv er ansvarlig for at teste sig selv, samt
udvikling af det eksisterende test-setup, herunder
brug af private aktører i testindsatsen.
Side 9
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 2/2-2022 om afvisning af samarbejde med private virksomhed om levering af PCR-tests, til sundhedsministeren
I lyset af den nye epidemisituation med Omikron, hvor der
ses en dekobling mellem smittetal og belastningen af vores
sygehuse – vil vi endnu engang revidere Danmarks
teststrategi i tæt dialog med sundhedsmyndigheder og
eksterne eksperter og sikre, at testindsatsen tilpasses
epidemiens udvikling.
Tak for ordet.
Side 10