Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 05-04-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEHO
Sagsnr.: 2202048
Dok. nr.: 2116020
Folketingets Epidemiudvalg har den 28. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 168
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 168:
”Har
ministeren overvejelser om at bede Sundhedsstyrelsen om at udarbejde ret-
ningslinjer for, hvordan man kan hjælpe borgere, der har eller oplever voldsomme bi-
virkninger fra covid-19-vaccinerne, herunder om visitering og udredning i regio-
nerne?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Lægemiddelstyrelsen overvåger sikkerheden ved al medicin, der er godkendt og sæl-
ges på det danske marked. Alle kan indberette formodede bivirkninger til Lægemid-
delstyrelsen. For læger, tandlæger, jordemødre og behandlerfarmaceuter gælder en
forpligtelse til at indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.
Det Danske vaccinationsprogram anvender vaccinerne Comirnaty® og Spikevax®.
Begge vacciner er nye lægemidler, og derfor er vaccinerne underlagt skærpet indbe-
retningspligt de første 2 år efter markedsføring. Det betyder, at læger, tandlæger, jor-
demødre og behandlerfarmaceuter har pligt til at indberette alle formodede bivirk-
ninger (bortset fra formodede bivirkninger som følge af medicineringsfejl) hos patien-
ter, som de har i behandling, eller har behandlet, til Lægemiddelstyrelsen. Den bety-
delige viden vi har om birkvirkninger ved vaccination, både nationalt og internationalt
giver ikke mistanke om, at de godkendte covid-19-vacciner kan medføre senfølger i
form af bivirkninger, der opstår lang tid efter vaccination. Der henvises til svar på
spm. 170 og 172 for yderligere uddybning.
Der er efter ibrugtagning af covid-19 vaccinerne indberettet tilfælde af myokarditis
(betændelse i hjertemusklen) og perikarditis (betændelse i hjertehinden) i efterforlø-
bet af vaccination. EMAs bivirkningskomité, PRAC, har på dén baggrund konkluderet,
at myokarditis og perikariditis kan opstå i meget sjældne tilfælde efter vaccination
med Comirnaty® eller Spikevax®. Det estimeres, at begge tilstande forekommer med
en hyppighed på op til 1 per 10.000 vaccinerede personer. Statens Serum Institut har
undersøgt sammenhængen mellem covid-19 vaccinerne og myokarditis blandt mere
end 4,9 millioner danskere i alderen 12 år og derover. Forskerne fandt 48 tilfælde af
myokarditis, der optrådte inden for 4 uger efter vaccination med Comirnaty® sv.t. 1
tilfælde per 71.400 vaccinerede. De tilsvarende tal for Spikevax® var 21 tilfælde inden
for 4 uger efter vaccination med Spikevax®, sv.t. 1 tilfælde per 23.800 vaccinerede.
./.