Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2588841_0001.png
Folketinget
Epidemiudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juni 2022
Beredskabskontoret
Sigrid Hammershøj Beck
2022-0032/47-0015
2323624
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets
Epidemiudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 151 (Alm. del), som
Folketingets Epidemiudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar
2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Mattias Tesfaye
/
Christina Bach Harboe
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oplistning af de tilfælde, hvor staten, regionerne og kommunerne har foretaget coronarelaterede indkøb uden forudgående udbud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets Epidemiudvalg:
”Vil
ministeren opliste alle de tilfælde, hvor staten, regionerne
og kommunerne i perioden fra 1/3-20 til d.d. har foretaget
coronarelaterede indkøb uden forudgående udbud efter
udbudslovens § 80, stk. 5? Det gælder bl.a.
men ikke
udtømmende
indkøb af coronatest, udstyr til test, tilbehør til
test, værnemidler, håndsprit m.v.”
Svar:
1.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 31. januar 2022 af
spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets Epidemiudvalg, ville
Justitsministeriet vende tilbage til udvalget, når der var modtaget udtalelser
fra bl.a. Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Danske Regioner og KL.
Justitsministeriet
har
desuden
indhentet
en
udtalelse
fra
Sundhedsministeriet, som har haft det overordnede ansvar for håndteringen
af covid-19-pandemien. Justitsministeriet har det ressortmæssige ansvar for
testområdet og har bidraget til at sikre forsyningen af værnemidler.
Henset til spørgsmålets rækkevidde og det ressourcetræk, som en
gennemgang af alle coronarelaterede indkøb i perioden 1. marts 2020 til 17.
januar 2022 ville medføre, har Justitsministeriet vurderet det nødvendigt at
afgrænse spørgsmålet. Spørgeren har spurgt til indkøb af bl.a. coronatest,
udstyr til test, tilbehør til test, værnemidler, håndsprit mv. Besvarelsen af
spørgsmålet er som følge heraf i første omgang afgrænset til indkøb af varer,
som er foretaget som en del af udmøntningen af centrale beslutninger på
Justitsministeriets og Sundhedsministeriets ressortområder i forbindelse
med bl.a. opbygning af det nationale lager af værnemidler, testindsatsen og
vaccineindsatsen. Afgrænsningen betyder, at indkøb af tjenesteydelser ikke
er omfattet af denne besvarelse, hvor der bl.a. har været udgifter til
transportaftaler og antigentest-setuppet ved private leverandører.
Justitsministeriet vil derfor vende tilbage til udvalget med en supplerende
besvarelse om indkøb af tjenesteydelser i perioden 1. marts 2020 til 17.
januar 2022, som er foretaget som en del af udmøntningen af centrale
beslutninger på Justitsministeriets ressortområde i forbindelse med bl.a.
opbygning af det nationale lager af værnemidler og testindsatsen. Det
forventes, at den supplerede besvarelse om tjenesteydelser vil blive
oversendt ultimo juni 2022.
Side 2/7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oplistning af de tilfælde, hvor staten, regionerne og kommunerne har foretaget coronarelaterede indkøb uden forudgående udbud, til justitsministeren
2588841_0003.png
Det bemærkes endelig, at der kan have været foretaget indkøb af varer i
perioden fra 1. marts 2020 til 17. januar 2022 uden for Justitsministeriets og
Sundhedsministeriets ressort. For en opgørelse af disse indkøb henvises til
de respektive ministerier.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed, som har oplyst følgende:
”Det følger af udbudslovens § 80, stk. 5, at en
ordregiver kan
anvende udbud med forhandling uden forudgående
offentliggørelse i strengt nødvendigt omfang, hvis tvingende
grunde som følge af begivenheder, som ordregiveren ikke har
kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for
offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med
forhandling.
Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens notat om
udbudsretlige problemstillinger vedrørende covid-19
1
skal
følgende betingelser være opfyldt, for at udbudslovens § 80, stk.
5, kan bruges: 1) Der skal være tale om et akut behov, 2)
fristerne for en normal- eller hasteprocedure skal ikke kunne
overholdes, 3) det skal være uforudsigelige begivenheder,
behovet udspringer af, og 4) der kan alene foretages indkøb i et
strengt nødvendigt omfang.
Det anføres videre, at i forhold til covid-19 kan epidemier være
en begivenhed, der ikke kunne forudses, hvilket kan medføre et
akut behov for at foretage visse indkøb. Et akut behov kan også
opstå som følge af en udvikling i forhold til beredskabet og
andre begivenheder knyttet til covid-19, og dermed ikke knyttet
til selve udbruddet af sygdommen.
Det er ordregivers ansvar, at udbudsloven overholdes.
Styrelsen for Forsyningssikkerhed har til brug for besvarelsen
hørt og indhentet bidrag fra Justitsministeriets underliggende
myndigheder (Civilstyrelsen, Datatilsynet, Den Uafhængige
Politiklagemyndighed, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiets
Efterretningstjeneste og Tilsynet med Efterretningstjenesterne)
samt Danske Regioner og KL om de tilfælde, hvor der er
foretaget coronarelaterede indkøb af varer uden forudgående
udbud efter udbudslovens § 80, stk. 5, i perioden 1. marts 2020
til den 17. januar 2022.
1
Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens notat af 12. marts 2020: ”Udbudsretlige problem-
stillinger vedrørende COVID-19”,
https://www.kfst.dk/media/56335/udbudsretlige-
udfordringer-covid-19.pdf
Side 3/7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oplistning af de tilfælde, hvor staten, regionerne og kommunerne har foretaget coronarelaterede indkøb uden forudgående udbud, til justitsministeren
2588841_0004.png
Justitsministeriets underliggende myndigheder har oplyst, at de
ikke har foretaget coronarelaterede indkøb af varer i perioden 1.
marts 2020 til 17. januar 2022 uden forudgående udbud efter
udbudslovens § 80, stk. 5.
KL og Danske Regioner har oplyst, at der er foretaget
nedenstående coronarelaterede indkøb af varer i perioden fra
den 1. marts 2020 til den 17. januar 2022 uden forudgående
udbud efter udbudslovens § 80, stk. 5:
Tabel 1
KVIk/kommunerne
Kategori
Værnemidler
Øvrigt
Subtotal kommuner
Antal indkøb uden
forudgående udbud
-
-
-
Samlet beløb i mio. kr.
2.491,8
1,8
2.493,6
Tabel 2
Regioner
Kategori
Værnemidler
Test (podepinde, test-kits, udstyr til test mv.)
Udstyr (ikke test, men f.eks. respiratorer)
Øvrigt
Subtotal regioner
Antal indkøb uden
forudgående udbud
189
Samlet beløb i mio. kr.
3.688,6
2.403,1
37,3
3,8
6.132,8
53
12
1
255
Tabel 3
Total kommuner og regioner
Samlet beløb i mio.
kr.
Total kommuner og regioner
8.626,4
Kilde: Kommunalt Værnemiddel Indkøb (KVIk) via KL og regionerne via Danske Regioner.
Note: Tallene skal generelt læses med forbehold, idet registrerings- og opgørelsesmetoderne
ikke er ens hos de indkøbende myndigheder.
KL oplyser, at det ikke er muligt for KVIk (Kommunalt
Værnemiddel Indkøb) entydigt at opgøre, hvor mange
enkeltstående ordrer der er tale om i perioden. Dette skyldes, at
registreringen i KVIks overbliksark er sket forskelligt for de
enkelte indkøbere og leverandører i perioden. Ved delleverancer
Side 4/7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oplistning af de tilfælde, hvor staten, regionerne og kommunerne har foretaget coronarelaterede indkøb uden forudgående udbud, til justitsministeren
2588841_0005.png
vurderes det, at nogle ordrer er registreret enkeltvis, mens andre
er registreret som den samlede ordre. Grundet ovenstående vil
en opgørelse være forbundet med stor usikkerhed.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen hørt og
indhentet bidrag fra Sundhedsministeriets underliggende
myndigheder
(Sundhedsstyrelsen,
Lægemiddelstyrelsen,
Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og
Statens Serum Institut) om de tilfælde, hvor der er foretaget
coronarelaterede indkøb af varer uden forudgående udbud efter
udbudslovens § 80, stk. 5, i perioden 1. marts 2020 til den 17.
januar 2022.
Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens
Serum Institut (SSI) har oplyst, at indkøb uden udbud var
nødvendige grundet den akutte situation. Med etableringen af
TestCenter Danmark blev SSI udpeget som ansvarlig institution
for de nationale diagnostiske analyser for covid-19. For at
efterleve denne del af beredskabet, skulle der akut indkøbes de
nødvendige testmaskiner, reagenser, udstyr mv., der alt sammen
skulle gøre det muligt at udføre mange tusinde daglige test for
covid-19. Endvidere blev SSI under pandemien udpeget som
ansvarlig for distribution af covid-19 vacciner i Danmark med
tilhørende sprøjter og kanyler.
Efter en periode med dalende og lave smittetal oplevede man i
perioden fra oktober 2021 til januar 2022 en øget smitte, der
ikke kun var afgrænset til Danmark, men også sås globalt,
hvilket påvirkede markedssituationen, og flere leverandører
meddelte derfor om øgede leveringstider og prioriteringslister,
hvilket gjorde det endnu mere afgørende, at TestCenter
Danmark kunne placere ordrer hastigt, for derved at sikre
forsyningen til at kunne opretholde den danske testkapacitet.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at der på Sundhedsministeriets
ressortområde er foretaget nedenstående coronarelaterede
indkøb af varer i perioden fra den 1. marts 2020 til den 17. januar
2022 uden forudgående udbud efter udbudslovens § 80, stk. 5.
Tabel 4
Lægemiddelstyrelsen
Kategori
Aktive indholdsstoffer til lægemidler
Antal indkøb uden
forudgående udbud
Samlet beløb i mio.
kr.
2
3,0
Side 5/7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oplistning af de tilfælde, hvor staten, regionerne og kommunerne har foretaget coronarelaterede indkøb uden forudgående udbud, til justitsministeren
2588841_0006.png
Subtotal
2
3,0
Tabel 5
Statens Serum Institut
Kategori
Vacciner
Utensilier
Transportkasser
Værnemidler **
Test (podepinde, test-kits, udstyr til test
mv.)**
Udstyr (skabsfryser)**
Subtotal
Antal indkøb uden
forudgående udbud
33
22
3*
5
209
1
273
Samlet beløb i mio. kr.
401,5
20,5
1,9
14,9
3.762,5
1,1
4.202,4
* Da der er tale om flere gentagne indkøb af samme vare og den akkummulerede værdi ovrstiger
udbudslovens tærskelværdi, anses indkøbet for udbudpligtigt.
** TestCenter Danmark
I tabel 5 fremgår det, at Statens Serum Institut (inkl. TestCenter
Danmark) har foretaget indkøb uden udbud for sammenlagt ca.
4,2 mia. kr. At dette tal afviger fra de 3,9 mia. kr., som Statens
Serum Institut har oplyst til Politiken i artikel bragt den 16. april
2022 skyldes, at nogle af indkøbene ligger under tærskelværdien
for, hvornår en ordre skal sendes i udbud, og at opgørelsen til
Politiken ikke indeholdt udgifter til køb af vacciner.
Tabel 6
Styrelsen for Patientsikkerhed
Kategori
IT og telefoner (oprettelse af
smitteopsporingsenhed)
Subtotal
Antal indkøb uden
forudgående udbud
Samlet beløb i mio.
kr.
1
1
1,3
1,3
Tabel 7
Total på Sundhedsministeriets område
Kategori
Total på Sundhedsministeries område
Samlet beløb i mio.
kr.
4.206,7
Kilde: Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Note: Afvigelser i sum skyldes afrunding. Tallene skal generelt læses med forbehold, idet
registrerings- og opgørelsesmetoderne ikke er ens hos de indkøbende myndigheder.”
Side 6/7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om oplistning af de tilfælde, hvor staten, regionerne og kommunerne har foretaget coronarelaterede indkøb uden forudgående udbud, til justitsministeren
Endelig kan det oplyses, at Justitsministeriets departement ikke har foretaget
coronarelaterede indkøb af varer i perioden 1. marts 2020 til 17. januar 2022
uden forudgående udbud efter udbudslovens § 80, stk. 5.
Side 7/7