Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2527439_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 10-02-2022
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPCMU
Sagsnr.: 2200943
Dok. nr.: 2092011
Folketingets Epidemiudvalg har den 13. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 135
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 135:
”Kan ministeren oplyse, om det er korrekt at deltagere i alkoholbehandling skal have
mundbind på under behandling?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der på tidspunktet for det stillede spørgsmål var fastsat krav om
mundbind m.v. i sundhedssektoren i bekendtgørelse nr. 2319 af 8. december 2021
om krav om mundbind m.v. i sundhedssektoren i forbindelse med håndtering af co-
vid-19.
Efter denne bekendtgørelse skulle personer på 12 år og derover, herunder patienter,
besøgende og medarbejdere, på bl.a. offentlige og private sygehuse og klinikker, kli-
nikker m.v. i praksissektoren og kommunale sundhedstilbud, herunder kommunale
alkoholbehandlingstilbud, tildække mund og næse ved brug af mundbind eller visir,
når de befandt sig i lokaler, hvortil offentligheden havde adgang.
Mundbind eller visir kunne dog helt eller delvist fjernes, hvis der var en anerkendel-
sesværdig årsag til det, herunder fx under indtagelse af medicin. Oplistningen af aner-
kendelsesværdige årsager var ikke udtømmende og der vil derfor kunne have været
andre anerkendelsesværdige årsager til, at der fx i den konkrete behandlingssituation
har været grund til at fjerne mundbind eller visir.
Bekendtgørelsen om krav om mundbind m.v. i sundhedssektoren er ophævet den 1.
februar 2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Clara Marie Urban