Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2521809_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 02-02-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPPHHA
Sagsnr.: 2118024
Dok. nr.: 2105012
Folketingets Epidemiudvalg har den 18. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
13 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 13:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange personer i Danmark med svært nedsat im-
munforsvar som er i risiko for at udvikle utilstrækkelig immunologisk respons efter
vaccination.”
Svar:
Ministeriet har til besvarelse af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Nogle personer med svært nedsat immunforsvar, som har en sygdom
eller får be-
handling mod en sygdom, som rammer de dele af immunforsvaret, der normalt rea-
gerer på en vaccine, kan have utilstrækkelig effekt af deres tidligere vaccinationer
mod covid-19. Det drejer sig først og fremmest om personer med visse typer blod- og
knoglemarvsygdomme, personer der er organtransplanterede, personer i dialyse og
personer der har fået behandling med særligt immunsupprimerende lægemidler eller
har været i aktiv kemoterapi i løbet af 2021 og 2022. Den samme særligt sårbare
gruppe var også blandt de første, som fik tilbuddet om et 3. stik.
Sundhedsstyrelsen foretog i januar 2022 en systematisk litteraturgennemgang vedr.
behov for 4. stik. Gennemgangen viste, at nogle personer med svært nedsat immun-
forsvar forventeligt har et utilstrækkeligt immunrespons mod covid-19 efter 3. stik og
derfor kan have nedsat eller manglende effekt af vaccination mod covid-19. Det er
sandsynligt, at et 4. stik kan øge disse patienters immunrespons og derigennem med-
virke til at forebygge alvorlige sygdomsforløb med covid-19. Man kan således tale
om, at nogle af disse personer skal have et 4. stik for at opnå samme boost, som den
øvrige befolkning fik efter 3. stik.
Antalsmæssigt er gruppen på ca. 63.000 personer. Det estimat er baseret på antallet
der blev inviteret til tidlig revaccination med 3. stik. Det præcise antal for hvor mange
personer der vil blive tilbudt 4. stik, vil der først være endelig klarhed over, når regio-
nerne har gennemført visitation af patienter omfattet af Sundhedsstyrelsen: Anbefa-
linger vedr. 4. stik covid-19 vaccine til personer med svært nedsat immunforsvar.
Den primære forebyggende behandling af alvorlig covid-19 er således vaccination.
Personer i øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19, som ikke er vaccineret eller
hvor vaccinen ikke kan forventes at have tilstrækkelig effekt af vaccination, kan sæt-
tes i forebyggende behandling, hvis de smittes, for at forebygge udvikling af alvorligt
forløb, indlæggelse og død.
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvor mange personer i Danmark med svært nedsat immunforsvar som er i risiko for at udvikle utilstrækkelig immunologisk respons efter vaccination, til sundhedsministeren
2521809_0002.png
Tilgængelige forebyggende behandlinger omfatter aktuelt monoklonale antistoffer og
det antivirale lægemiddel remdesivir, som begge gives som intravenøs infusion på
hospital, samt Lagevrio, som er en tabletbehandling. Det forventes, at endnu en tab-
letbehandling, Paxlovid, snarest vil være tilgængelig. Sundhedsstyrelsen er aktuelt
ved at udarbejde anbefalinger for målgrupper m.v. for behandling med Paxlovid i
samarbejde med fagpersoner på området. Der er allerede udarbejdet anbefaling for
behandling med Lagevrio som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Praeparatan-meldelse-Lagevrio-molnupira-
vir-til-covid-19.
Nogle patienter betragtes som højrisikopatienter, da de både har betydeligt øget ri-
siko for alvorligt forløb ved covid-19 og ikke kan forventes at have tilstrækkelig effekt
af vaccinen. Det gælder fx personer med svært nedsat immunforsvar. Hvis en højrisi-
kopatient påvises smittet med SARS-CoV-2 anbefales patienten henvisning til infekti-
onsmedicinsk afdeling mhp. vurdering og evt. forebyggende behandling med mono-
klonale antistoffer og/eller remdesivir. Dette gælder uanset vaccinationsstatus.
Ved højrisikopatienter i særlig høj risiko kan desuden anvendes såkaldt præ-ekspositi-
onsprofylakse (PrEP), hvor der gives monoklonale antistoffer løbende for at fore-
bygge smitte, samt postekspositionsprofylakse (PEP), hvor der behandles med mono-
klonale antistoffer efter eksponering for smitte.
Dansk Selskab for Infektionsmedicin har udgivet retningslinjer for området, som be-
skrives i deres ”Retningslinje til behandling af voksne patienter med COVID-19”.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Philip Hadberg
Side 2