Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2527449_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 10-02-2022
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPRUAS
Sagsnr.: 2200933
Dok. nr.: 2101819
Folketingets Epidemiudvalg har den 13. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 129
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 129:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad den smittedæmpende effekt ville have været, hvis
coronapassets gyldighed blev sat ned til 3 måneder efter 2. stik eller efter infektion?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at krav om coronapas i Danmark er udfaset pr. den 1.
februar 2022 som følge af, at covid-19 nu ikke længere kategoriseres som en sam-
fundskritisk sygdom.
Det kan oplyses, at de forhenværende regler vedrørende gyldigheden af coronapas
fulgte sundhedsfaglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Epidemikommissionens
indstilling af den 6. januar 2022.
I
Notat vedr. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om varighed af coronapas efter vacci-
nation og efter infektion
af den 5. januar 2022 fremgår det, at ”Den
foreløbige faglige
vurdering af immuniteten efter primærvaccination er, at der 2 måneder efter 2. stik
indtræder et betydeligt fald i vaccineeffektivitet mod smitte med Omikron. Det er
Sundhedsstyrelsens vurdering af potentialet for forebyggelse af smitte vil være væ-
sentligt reduceret efter 3 måneder.
Der er som beskrevet ovenfor meget begrænset viden om varighed af beskyttelse ef-
ter tidligere smitte. Det er således ikke på baggrund af disse studier muligt at fastslå
præcis, hvornår immuniteten efter tidligere infektion overfor Omikron falder, men
det må dog forventes på baggrund af de foreløbige data at immuniteten overfor Omi-
kron falder hurtigere end for Delta. Med baggrund i usikker viden og ud fra en pro-
portionalitets- og lighedsbetragtning der også tager højde for, at mange vil have både
2. stik og overstået infektion, er det Sundhedsstyrelsens vurdering af immuniteten ef-
ter tidligere smitte bør følge immuniteten efter vaccination. På baggrund af oven-
nævnte faglige vurdering kan man således fastsætte varigheden af immunitet i for-
hold til smitte til 3 måneder efter vaccination og tidligere smitte.”
Det fremgår endvidere af notatet, at ”Det
er dog en høj og fortsat kraftigt stigende
andel af personer over 18 år der på nuværende tidspunkt allerede har fået 3. stik og
det tabte forebyggelsespotentiale er således af en mindre størrelse.”
./.
Når Sundhedsstyrelsen anbefalede en model med en varighed på 5 måneder frem for
3 måneder efter 2. stik i førnævnte notat, som Epidemikommissionen og Epidemiud-
valget efterfølgende tilsluttede sig, blev det begrundet med hensyn til at balancere
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvad den smittedæmpende effekt ville have været, hvis coronapassets gyldighed blev sat ned til 3 måneder, til sundhedsministeren
tilgængeligheden af grønt coronapas og muligheden for smitteforebyggelse. Jeg kan i
øvrigt henvise til svar på EPI alm. del
spm. 113.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rune Askgaard
Side 2