Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2524819_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 07-02-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 2200900
Dok. nr.: 2106797
Folketingets Epidemiudvalg har den 10. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 117
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 117:
”Har ministeren over for medlemmer af Epidemikommissionen udtrykt ønske om be-
stemte indstillinger, herunder indstilling til suspendering af patientrettigheder? ”
Svar:
Epidemikommissionen er en selvstændig forvaltningsmyndighed, som bl.a. har til op-
gave efter anmodning fra vedkommende minister at afgive indstilling om, hvorvidt
der bør fastsættes regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven,
der er omfattet af parlamentarisk kontrol.
Jeg har i overensstemmelse med epidemilovens § 8, stk. 2, den 16. december 2021,
og som det er almindelig praksis, anmodet Epidemikommissionen om indstilling om
bl.a. midlertidig suspension af retten til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg.
Epidemikommissionens indstilling blev oversendt til Epidemiudvalget den 19. decem-
ber 2021.
Epidemikommissionens indstillinger og ministrenes udmøntning af en række af be-
myndigelsesbestemmelserne i epidemiloven er, jf. epidemilovens § 9, stk. 1, under-
lagt parlamentarisk kontrol. Fastsættelse af sådanne regler forudsætter således, at
der ikke er et flertal i Epidemiudvalget, der udtaler sig imod de pågældende regler.
Dette har som bekendt også været tilfældet for den midlertidige suspension af retten
til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg, som var gældende frem til den 21. ja-
nuar 2022.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Alberte Rodskjer