Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2524817_0001.png
Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del - Bilag 244
Offentligt
Indstilling fra Epidemikommissionen
Til:
Sundhedsministeren
Social- og Ældreministeren
Kopi:
Indførelse af midlertidige begrænsninger af visse rettigheder på
ældreområdet og det kommunale og regionale sundhedsområde i forbindelse
med håndtering af covid-19 og prioritering af sundhedsfaglige ressourcer
som led i kommunal aflastning af sygehusvæsenet
Sundhedsministeren og social- og ældreministeren har anmodet Epidemikommissionen
om at afgive indstilling vedrørende indførelse af visse midlertidig begrænsninger af
rettigheder på ældreområdet og det kommunale og regionale sundhedsområde.
Formålet er til dels at give kommunerne mulighed for at kunne omprioritere den
nødvendige personalemæssige kapacitet i forbindelse med kommunal aflastning af
sygehusene samt deraf afledt effekt i fht. prioritering af de mest påtrængende opgaver på
det kommunale sundheds- og ældreområde, såfremt det måtte blive nødvendigt.
Formålet er desuden at understøtte regionernes muligheder for bedst mulig
kapacitetsudnyttelse ved midlertidigt at give regionerne ret til at se bort fra tidsfrister i
regler vedrørende udrednings - og behandlingsretten. Sundhedsministeriet har præciseret,
anmodningen vedr. det somatiske sygehusvæsen.
Regeringen, KL og Danske Regioner er i dialog om indgåelse af en aftale om en model, som
skal aflaste sygehusvæsenet i tilfælde af, at omikronvariantens udbredelse fører til
stigende indlæggelser på sygehusene. Dette i form af et midlertidigt beredskab på 300
pladser i kommunerne, for patienter som kun er indlagt kortere tid, som kan være med til
at aflaste sygehusene i relevant omfang. Kommunal aflastning af sygehusene forudsætter,
at kommunerne kan allokere kommunalt sundheds - og plejefagligt personale til
varetagelse af denne opgave, hvilket nødvendiggør en midlertidig omprioritering af visse
dele af de kommunale opgaver og forpligtelser på sundheds - og ældreområdet.
Oprettelsen af de ekstra 300 midlertidige aflastningspladser i kommuner forudsætter
muligheden for i et vist omfang, at fravige eksisterende rettigheder i lovgivningen.
Sundhedsministeriet og Social - og Ældreministeriet oplyser, at bekendtgørelser om
fravigelse af rettigheder og pligter på det kommunale sundheds- og ældreområde alene vil
blive udstedt og taget i anvendelse, såfremt den indgåede aftale mellem regeringen, KL og
Danske Regioner aktiveres.
Aftalen aktiveres på baggrund af indstilling fra Epidemikommissionen om aktivering.
Sundhedsministeriet og Social - og Ældreministeriet oplyser, at bekendtgørelserne i så fald
vil blive udstedt for 4 uger ad gangen.
19-12-2021
Epidemikommissionen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
Tel: 7226 9000
www.sum.dk/temaer/epidemikommissionen
Sagsnr.: 2119656
Dok. nr.: 2056612
Side 1 af 3
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om ministerens holdning til, at det tilsyneladende er muligt politisk at påvirke Epidemikommissionens indstillinger, til sundhedsministeren
2524817_0002.png
På ældreområdet vil der blive lagt op til udstedelse af en bekendtgørelse, som giver
hjemmel til midlertidig at fravige forpligtelser og rettigheder på følgende områder:
Forebyggende hjemmebesøg samt plejehjemsgarantien:
Mulighed for midlertidigt
at se bort fra tidsfrister og kadencer.
Hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, afløsning og aflastning som vedligeholdelses-
og genoptræning:
Mulighed for midlertidigt at fravige trufne afgørelser. Dvs.
midlertidig hel eller delvis reduktion af hjælpen.
På sundhedsområdet vil der blive lagt op til udstedelse af en bekendtgørelse om fravigelse
af rettigheder og pligter på sundhedsområdet på følgende områder:
Forebyggende sundhedsydelser for børn og unge i den skolepligtige alder
(sundhedslovens §§ 120-126)
Genoptræning efter udskrivning fra sygehus med en genoptræningsplan
(sundhedslovens § 140)
Ligesom kommunalbestyrelsen kan beslutte at undlade at etablere eller
midlertidigt lukke et etableret forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til
borgere efter sundhedslovens § 119.
For begge bekendtgørelser, vil der, foruden kravene i epidemilovens §§ 55, stk. 1 og 2, og
§ 56, gælde følgende i fht., hvornår kommunerne kan bringe bekendtgørelserne i
anvendelse:
at fravigelserne af kommunens forpligtelser skal være begrundet i opgaven med
at etablere beredskab for kommunal aflastning af sygehusene,
at fravigelsen ikke må medføre sikkerheds - eller sundhedsmæssig risiko for den
enkelte borger eller må medføre begrænsninger i fht. akut eller absolut hjælp,
at der skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers
behov for den pågældende indsats efter serviceloven.
For de omfattede indsatser efter sundhedsloven gælder, at en eventuel ændring
af indsatsen forudsætter en sundhedsfaglig vurdering af borgeren eller
patientens konkrete tilstand.
På sundhedsområdet vil der desuden blive udstedt en bekendtgørelse, som giver
regionerne ret til at se bort fra tidsfrister i regler vedrørende udrednings - og
behandlingsretten fsva. det somatiske sygehusvæsen, jf. følgende bestemmelser:
§ 82 a, stk. 1, 2. pkt., om udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med diagnostiske
undersøgelser til brug for praktiserende læger og speciallæger.
§ 82 b om retten til hurtig udredning.
§ 87, stk. 1-3, om udvidet frit sygehusvalg.
Epidemikommissionens
sekretariat
Regionrådet kan endvidere se bort fra følgende oplysningspligter i sundhedsloven fsva.
det somatiske sygehusvæsen:
Om dato og sted for undersøgelse eller behandling, jf. § 90, stk. 1, nr. 1.
Om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse efter § 82 a, udredning efter
§ 82 b, eller behandling efter reglerne i 87, stk. 1 og 2, inden for den gældende
frist, jf. § 90, stk. 1, nr. 2.
Om retten til udvidet frit sygehusvalg efter § 87, jf. § 90, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
Om at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter § 87, jf. §
90, stk. 1, nr. 6.
Side 2 af 3
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om ministerens holdning til, at det tilsyneladende er muligt politisk at påvirke Epidemikommissionens indstillinger, til sundhedsministeren
2524817_0003.png
Epidemikommissionens indstilling
Epidemikommissionen indstiller,
at der gives mulighed for i en kortere periode, at indføre
midlertidige begrænsninger af visse rettigheder på ældreområdet samt det kommunale
sundhedsområde. Disse midlertidige begrænsninger indføres kun såfremt der i den
kommende tid vurderes behov for at aktivere aftalen om oprettelse af midlertidige
pladser i kommunerne til aflastning af sygehusene.
Aftalen
indstilles
i givet fald at kunne aktiveres af Epidemikommissionen, som vil fokusere
på den samlede COVID-19 belastning, herunder belastningen af sygehusenes
intensivkapacitet, som er den mest kritiske.
Epidemikommissionen indstiller videre,
at der gives mulighed for at indføre midlertidige
begrænsninger af visse rettigheder på det regionale sundhedsområde, ved at give
regionerne ret til, at se bort fra tidsfrister i regler vedrørende udrednings - og
behandlingsretten på det somatiske område. Dette foreslås iværksat snarest muligt.
Epidemikommissionen lægger vægt på, at smittesituationen løbende følges med henblik
på at vurdere, om der er grundlag for at allerede fastsatte regler vi dereføres, ændres eller
ophæves.
Epidemikommissionens
sekretariat
Side 3 af 3