Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 07-02-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 2200900
Dok. nr.: 2092045
Folketingets Epidemiudvalg har den 10. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 115
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 115:
”Ministeren bedes redegøre for processen i Epidemikommissionen, som førte frem til
indstillingen om suspendering af bl.a. udrednings- og behandlingsgarantien.”
Svar:
Den 16. december 2021 anmodede jeg og social- og ældreministeren Epidemikom-
missionen om at afgive indstilling vedrørende indførelse af visse midlertidig begræns-
ninger af rettigheder på ældreområdet og det kommunale og regionale sundhedsom-
råde.
Formålet var til dels at give kommunerne mulighed for at kunne omprioritere den
nødvendige personalemæssige kapacitet i forbindelse med kommunal aflastning af
sygehusene samt deraf afledt effekt ift. prioritering af de mest påtrængende opgaver
på det kommunale sundheds- og ældreområde, såfremt det måtte blive nødvendigt.
Formålet var desuden at understøtte regionernes muligheder for bedst mulig kapaci-
tetsudnyttelse ved midlertidigt at give regionerne mulighed for at se bort fra tidsfri-
ster i regler vedrørende udrednings - og behandlingsretten. Sundhedsministeriet har
den 18. december 2021 præciseret, at anmodningen vedrørte det somatiske sygehus-
væsen.
./.
Som det fremgår på Sundhedsministeriet hjemmeside, indstillede Epidemikommissio-
nen den 19. december 2021 bl.a. at: ”[…] der gives mulighed for at indføre midlerti-
dige begrænsninger af visse rettigheder på det regionale sundhedsområde, ved at
give regionerne ret til, at se bort fra tidsfrister i regler vedrørende udrednings - og be-
handlingsretten på det somatiske område. Dette foreslås iværksat snarest muligt”. Til
orientering vedlægges sammenfatning af Epidemikommissionens møde med særligt
sagkyndige, som også er oversendt til Epidemiudvalget.
Epidemikommissionens indstilling blev forelagt for Folketingets Epidemiudvalg den
20. december 2021. I Epidemiudvalget var der ikke et flertal imod Epidemikommissio-
nens indstilling vedr. begrænsninger af visse rettigheder på det regionale sundheds-
område, ved at give regionerne ret til, at se bort fra tidsfrister i regler vedrørende ud-
rednings - og behandlingsretten på det somatiske område.
På den baggrund trådte Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds-
området i forbindelse med håndtering af covid-19 i kraft den 3. januar 2022 med
planlagt ophævelse den 30. januar 2022.
./.