Folketingets Epidemiudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 88
Doknr.
498028
Dato
02-02-2022
Folketingets Epidemiudvalg har d. 5. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
107 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 107:
”Vil ministeren oplyse, om KL har taget selvstændige initiativer for at motivere
sundhedspersonale på landets plejehjem til at tage imod tilbuddet om
coronavaccination?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra KL, der har oplyst
følgende:
”KL kan oplyse, at alt informationsmateriale som bl.a. Sundhedsstyrelsen har
udarbejdet er videreformidlet til kommunerne med opfordring til at gøre brug
heraf. Ligeledes har KL i dialog med Sundhedsstyrelsen understøttet
oplysningsarbejdet fx på SOSU-skoler i forbindelse med de udkørende
vaccinationsindsatser.
I forhold til personalets vaccinationsstatus, skal det understreges, at
kommunerne ikke har eller må lave opgørelser herom. Kommunerne har
således ikke detailviden om, hvorvidt personalet på plejehjem er vaccinerede
og har ligeledes ikke nogen sanktionsmuligheder, hvis en medarbejder ikke er
vaccineret. Kommunernes muligheder for at understøtte personale, der ønsker
at blive vaccineret har derfor særligt fokus på information samt at sikre
muligheden for vaccination i nærområdet (tilgængelighed).
Kommunerne har gjort et stort stykke arbejde med at understøtte
vaccinationsindsatsen, herunder oplysning og information om muligheden for
vaccination til de ansatte på landets plejehjem.
Kommunerne har gjort et stort stykke arbejde med at understøtte
vaccinationsindsatsen, herunder oplysning og information om muligheden for
vaccination til de ansatte på landets plejehjem.
Som eksempler på kommunernes indsatser i forhold til personale på plejehjem
kan følgende nævnes:
Oplyst og sikret mulighed for at personalet har kunne blive vaccineret på
arbejdspladsen fx i forbindelse med:
1