Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2499581_0001.png
Til samtlige kommuner,
regioner, socialtilsyn, og
andre relevante myndigheder,
relevante organisationer og
samtlige sociale tilbud og
plejehjem m.v.
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2210
Doknr.
489354
Dato
11-11-2021
Orientering om krav om coronapas for besøgende på sociale tilbud og
plejehjem m.v.
Epidemikommissionen har indstillet til regeringen, at der under hensyn til den
aktuelle situation med COVID-19 bør indføres regler om krav om coronapas
bl.a. for besøgende på sociale tilbud og plejehjem m.v.
Efter forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg udsteder social- og
ældreministeren en bekendtgørelse om krav om coronapas på Social- og
Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.
Bekendtgørelsen forventes offentliggjort i Lovtidende fredag den 12. november
2021 og vil træde i kraft samme dag om morgenen kl. 6.00. En PDF-udgave af
den endnu ikke bekendtgjorte bekendtgørelse vedlægges til orientering.
Med bekendtgørelsen vil der være krav om coronapas for besøgende på
følgende sociale tilbud og plejehjem m.v., som er omfattet af bekendtgørelsen,
jf. § 2, stk. 2 og 3:
Plejecentre og plejeboliger, hvorved forstås kommunale og private
tilbud om plejehjem, jf. § 192 i lov om social service,
plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.,
plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og
personer med handicap, og friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af
lov om friplejeboliger.
Aflastningspladser, hvorved forstås tilbud om midlertidigt ophold, jf. §
84, stk. 2, i lov om social service.
Følgende anbringelsessteder og botilbud m.v.:
o
o
o
Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.
Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.
Indendørs og udendørs fællesarealer i tilknytning til egne
værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter
§ 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.
Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov
om social service.
Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede
1
o
o
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om hvem, som bliver omfattet af krav om coronapas for besøgende på sociale tilbud og plejehjem, til social- og ældreministeren
2499581_0002.png
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk.
1, nr. 7, i lov om social service.
o
Dagtilbud i form af beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om
social service og aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov
om social service, herunder væresteder for personer med
særlige sociale problemer.
Midlertidige botilbud efter § 107 i lov om social service.
Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service.
Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.
Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social
service.
Botilbudslignende tilbud efter § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om
socialtilsyn.
o
o
o
o
o
Tilbud med stofmisbrugsbehandling efter §§ 101 og 101 a i lov om
social service, der ikke gives på døgnbehandlingstilbud omfattet af
ovennævnte midlertidige botilbud efter § 107 i lov om social service.
Kravet om coronapas for besøgende omfatter også steder, hvor der leveres og
modtages:
Rehabiliteringsforløb efter § 83 a i lov om social service.
Afløsning og aflastning efter § 84, stk. 1 i lov om social service.
Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86 i lov om social
service.
Det bemærkes, at kravet om coronapas kun omfatter lokaler og lokaliteter,
hvortil offentligheden har adgang. Det vil sige, at borgerens egen lejlighed eller
eget værelse ikke vil være omfattet, men hvis besøgende skal passere gennem
fællesarealer, vil kravet gælde.
Følgende personer er undtaget fra kravet:
Børn under 15 år.
Nære pårørende.
Værger, personlige repræsentanter og advokater m.v. for beboere og
brugere på de sociale tilbud og plejehjem m.v., der er omfattet af
bekendtgørelsen.
Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af
et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få
foretaget en covid-19-test, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.
Ved nære pårørende forstås ægtefælle, faste samlevende, faste partner,
forældre, børn og børnebørn. Fjernere slægtninge, søskende, stedbørn eller
plejebørn, plejefamilier, en god ven eller fast besøgsven vil også efter
omstændighederne kunne anses som nære pårørende, navnlig i de tilfælde,
hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn.
Hvis en besøgende ikke kan fremvise et coronapas, kan den pågældende
bortvises.
Det bemærkes, at bekendtgørelsen ikke gælder i forbindelse med politiske
meningstilkendegivelser, f.eks. i forbindelse med evt. vælgermøder i anledning
af kommunal- og regionsvalget.
2
EPI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om hvem, som bliver omfattet af krav om coronapas for besøgende på sociale tilbud og plejehjem, til social- og ældreministeren
2499581_0003.png
Overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen er ikke strafpålagt.
Med venlig hilsen
Anita Hørby, kontorchef
3