Folketingets Epidemiudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7821
Doknr.
492966
Dato
13-12-2021
Folketingets Epidemiudvalg har d. 15. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V) og Kirsten
Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil
ministeren sende udvalget oversigter over hvem, som bliver omfattet af
krav om coronapas for besøgende på sociale tilbud og plejehjem, og hvem
som ikke gør?”
Svar:
Der er ikke udarbejdet en oversigt over, hvem der er omfattet af krav om
coronapas for besøgende på sociale tilbud og plejehjem m.v., men jeg kan
oplyse, at Social- og Ældreministeriet samtidig med udstedelse af
bekendtgørelsen herom har udsendt en orienteringsskrivelse (vedlagt), hvoraf
fremgår, at følgende personer er undtaget fra kravet:
•
•
•
Børn under 15 år.
Nære pårørende (gælder dog ikke længere, jf. nedenfor).
Værger, personlige repræsentanter og advokater m.v. for beboere og
brugere på de sociale tilbud og plejehjem m.v., der er omfattet af
bekendtgørelsen.
Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af
et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få
foretaget en covid-19-test, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.
•
Det bemærkes, at kravet om coronapas kun omfatter lokaler og lokaliteter,
hvortil offentligheden har adgang. Det vil sige, at borgerens egen lejlighed eller
eget værelse ikke vil være omfattet, men hvis besøgende skal passere gennem
indendørs eller udendørs fællesarealer, vil kravet gælde.
Efter udstedelse af bekendtgørelsen er reglerne som bekendt ændret, sådan at
nære pårørende ikke længere er undtaget fra kravet.
Den seneste udgave af bekendtgørelsen kan ses
her.
Derudover er der på ministeriets hjemmeside offentliggjort flere spørgsmål/svar
om coronapas, hvoraf bl.a. fremgår, at kravet heller ikke vil gælde for personer,
der leverer varer eller tjenesteydelser til det pågældende sted. Det samme
gælder i forhold til f.eks. myndighedspersoner, der kommer på tilsyn eller til et
1