Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2531637_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 98
I brev af 1. februar 2022 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Morten Dahlin (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 98:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange elever bosat i Greve Kommune
der på baggrund af søgemønstre og optagelsestal for 2021, ikke ville være
kommet ind på Greve Gymnasium, hvis den nye aftale om elevfordeling
havde været gældende?
Svar:
Der er til forhandlingerne om aftalen om Den Koordinerede Tilmelding
til Gymnasiale Ungdomsuddannelser ikke foretaget konsekvensberegnin-
ger, herunder beregninger af prioritetsopfyldelse, på institutionsniveau.
Der er foretaget beregninger af prioritetsopfyldelse på kommunalt ni-
veau, men Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at opgørelser på
dette aggregeringsniveau vil være omfattet af betydelige usikkerheder,
hvorfor tallene ikke er offentliggjort, jf. også svar på BUU alm. del spm.
435.
Det gøres opmærksom på, at beregningerne selv på landsplansniveau er
behæftet med stor usikkerhed, da de er foretaget på baggrund af elever-
nes nuværende søgemønstre under gældende regler. Søgemønstrene må
forventes ændret med indførslen af en ny model. Ligeledes kan elevpo-
pulationer for tilgang og søgning ikke sammenlignes 1:1, da der blandt
andet ses et frafald mellem ansøgning og tilgang til gymnasiale uddannel-
ser, elever uden tildelt institution og elever der efter eget ønske tilgår en
anden institution end den de er optaget på.
Sidst men ikke mindst skal de endelige kapaciteter på de enkelte instituti-
oner fastsættes i dialog med regioner og institutioner, hvilket kan være
afgørende for resultatet af konsekvensberegninger på institutionsniveau.
22. februar 2022
Sagsnr.: 22/02365
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 98: MFU spm. om, hvor mange elever bosat i Greve Kommune der på baggrund af søgemønstre og optagelsestal for 2021, til børne- og undervisningsministeren
Beregninger for de enkelte institutioner vil først foreligge, når kapacite-
ten for de enkelte institutioner er fastsat, jf. også svar på BUU alm. del
spm. 357-358. Der pågår pt. et analysearbejde for at fastsætte instituti-
onsspecifikke kapaciteter forud for aftalen træder i kraft i 2023. I dette
arbejde vægtes såvel fordeling som prioritetsopfyldelse.
Det gælder desuden, at der endnu ikke er foretaget konsekvensberegnin-
ger på søgemønstre og optagedata for 2021.
Det er derfor, på nuværende tidspunkt, ikke muligt at levere de efter-
spurgte opgørelser for elever fra Greve kommune og Greve Gymna-
sium.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2