Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del
Offentligt
2531737_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
22. februar 2022
Sagsnr.: 22/02001
Svar på alm. del - spørgsmål 94:
I brev af 27. januar 2022 har BUU stillet ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og mig følgende spørgsmål:
Alm. del - spørgsmål 94
”Vil
ministrene kommentere henvendelse fra Bent Egberg Mikkelsen
m.fl. om Projekt: Generation Klima & Det Globale Spisekammer, jf.
BUU alm. del - bilag 85.”
Svar:
Den grønne dagsorden er meget vigtig for regeringen, og derfor ser vi
også frem til at høre erfaringerne fra projektet, der skitseres i bilaget.
Børn og unge kan bane vejen for den grønne omstilling og dermed blive
en del af løsningen for en bæredygtig udvikling. Det gør de allerede i høj
grad i dag
men vi skal selvfølgelig hjælpe dem endnu mere. Derfor var
det også med begejstring, at børne- og undervisningsministeren modtog
handleplanen for uddannelse for bæredygtig udvikling på Kalvebod Fæl-
led torsdag den 13. januar 2022. Børne og undervisningsministeren har
inviteret organisationerne bag handleplanen til et møde den 21. februar
2022. Derudover er der taget initiativ til at se på, om bæredygtighed skal
skrives frem i formålsparagrafferne for grundskolen og ungdomsuddan-
nelserne.
Den grønne dagsorden og bæredygtig udvikling er i dag en integreret del
af undervisningen i folkeskolen. I naturfagene, madkundskab og hånd-
værk og design er klima og bæredygtighed en del af fagformålene. Der-
udover er der gennem regeringens handleplan for verdensmålene fundet
finansiering til et inspirationsunivers om verdensmålene på emu.dk. Det
skal supplere allerede eksisterende undervisningsmaterialer på emu.dk
som fx Naturvidenskabens ABC mv., der understøtter undervisningen i
bæredygtig udvikling.
&
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
Email:
[email protected]
www.fvm.dk
CVR-nr.: 41956011
BUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om kommentar til henvendelse fra Bent Egberg Mikkelsen m.fl. om Projekt: Generation Klima & Det Globale Spisekammer, til børne- og undervisningsministeren og fødevareministeren
Ligeledes har fødevareministeren stort fokus på, at det vi spiser og drik-
ker og den måde, vi producerer fødevarer på, har stor betydning for vo-
res sundhed og klima. Derfor er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri i færd med at udvikle et nyt undervisningsmateriale til grundsko-
len med udgangspunkt i ”De Officielle Kostråd –
godt for sundhed og
klima”. Formålet med undervisningsmaterialet er at ruste børn og unge
til at træffe sunde og klimavenlige madvalg.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Rasmus Prehn
2