Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 88
I brev af 24. januar 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 88:
Hvordan vil ministeren sikre, at skolerne i tilstrækkelig grad hjælper
børn, der har behov for det, herunder visiterer dem til specialtilbud?
Svar:
Regeringen er optaget af, at alle børn får et undervisningstilbud, der
modsvarer deres behov. Det gælder uanset, om eleverne undervises med
støtte i almenundervisningen eller i specialundervisningstilbud.
Regeringen har jf. svar på BUU spørgsmål 83 afsat over en milliard kro-
ner til ansættelse af flere lærere i folkeskolen. Kommunerne kan bl.a. an-
vende midlerne til lærere, der kan støtte elever i almenundervisningen
og/eller i specialundervisningstilbud. Dertil kommer en række indsatser
(jf. svar på BUU spørgsmål 83), der skal understøtte en bedre inklusion-
sindsats og styrke undervisningen af elever med særlige behov.
Endvidere gennemfører VIVE for øjeblikket en undersøgelse af inklude-
rende læringsmiljøer i folkeskolen, som opfølgning på økonomiaftalen
fra 2020 mellem regeringen og KL. Undersøgelsen forventes offentlig-
gjort til marts 2022. Når evalueringen foreligger, vil jeg drøfte dens resul-
tater med folkeskolens parter og folkeskoleforligskredsen i
Sammen om
Skolen.
Det indebærer også at drøfte, hvordan kommunerne kan tilbyde
elever med særlige behov den undervisning, de har behov for, i så tæt til-
knytning til almenundervisningen som muligt, fx i form af mellemfor-
mer.
Dertil kommer, at der i regi af Børnene Først forhandles om en kortlæg-
ning af specialundervisningsområdet med henblik på en specialeplanlæg-
ning. Specialeplanlægning skal bidrage til at sikre et hurtigere og klarere
match mellem børns behov og det rette tilbud til det pågældende barn.
21. februar 2022
Sagsnr.: 22/01584